Mandag vil kirker i hele landet klokken 11.04 deltage i et fælles klokkespil for at markere 150-året for nationaldigteren Hans Christian Andersens død.

Det var nemlig klokken 11.04 den 4. august 1875, at den verdensberømte digter og forfatter gik bort.

Klokkespillet markerer også begyndelsen på en længerevarende fejring af H.C. Andersens liv og forfatterskab.

- Det er jo ikke så typisk, at man fejrer dødsdagen for nogen. Danmark har ikke så mange verdensbrands på litteratur- og kulturscenen, og det her er et af de rigtige, ægte verdensbrand, så det skulle have en særlig åbning, siger stadsdirektør i Odense og formand for H.C. Andersen Fonden Eik Møller.

Som en del af klokkespillet kan man blandt andet høre sange og digte som "Hist, hvor vejen slår et bugt" og "I Danmark er jeg født".

Konkret er det kirker i Silkeborg, Holstebro, Odense, Svendborg, Marstal og København, som deltager i det fælles klokkespil.

Klokkespillet indgår i en længerevarende markering af digterens liv. Markeringen går under navnet Andersen Forever og arrangeres af Odense Kommune og H.C. Andersen Fonden.

Som en del af markeringen kan man blandt andet opleve en række teaterforestillinger, workshops, foredrag og kunstprojekter i Odense og omegn. Aktiviteterne begynder den 4. august og strækker sig ind i efteråret.

Andersen Forever skal udforske de ofte modsatrettede sider, som nationaldigteren rummede, fortæller Eik Møller.

- Det gennemgående tema i Andersen Forever er at få øje på både skyggesiden og solsiden af Andersens liv og forfatterskab og det, han har bragt til kulturen, musikken, teateret og litteraturen.

- Derfor har vi jo forsøgt at få skabt et program med 38 forskellige aktører, der bakker op om det, som belyser begge dele, og som bringer den måde, som Andersens samlede livsværk skal forstås på, op i nutiden, siger Eik Møller.

Og man skal ikke gå i panik, hvis man ikke når augusts aktiviteter. Andersen Forever strækker sig nemlig langt ind i efteråret, tilføjer Eik Møller.

/ritzau/

En mand er død efter et fald ved en koncert med rockbandet Oasis på Wembley Stadion i London lørdag aften.

Det rapporterer de britiske tv-stationer Sky News og BBC.

Manden - der er i 40'erne - blev klokken 22.19 lokal tid fundet "med kvæstelser, der stemte overens med et fald," siger en talsmand for politiet i London til BBC.

Den kvæstede mand blev erklæret død på stedet, siger talsmanden videre.

Flere øjenvidneberetninger tyder på, at manden faldt fra de øvre tribuner.

Oasis meddeler ifølge BBC, at bandmedlemmerne er "chokerede og kede af" at høre om dødsfaldet.

Politiet i London opfordrer ifølge BBC fans, der var til stede ved lørdagens udsolgte koncert, til at dele videomateriale, der måske kan kaste lys over, hvad der skete.

Politiet "mener, at det er sandsynligt, at et antal mennesker bevidnede hændelsen, eller at de bevidst eller ubevidst fangede det på video på mobilen".

Et øjenvidne fortæller til avisen Daily Mail, at der hørtes råb og skrig, efter at manden var faldet ned fra en balkon.

- Det var forfærdeligt. Fyren faldt ned fra balkonen. Samaritterne kom styrtende over, fortæller øjenvidnet.

- Det var et højt fald. Guderne må vide, hvordan det skete. Det var så tragisk.

Et andet øjenvidne fortæller til avisen The Sun, at hun sad i sektion 211 og så noget ud af øjenkrogen.

- Ved første øjekast troede jeg, at det var en jakke, der faldt ned fra sektionen ovenover, men så kiggede jeg ned og så fyren ligge der på betongulvet. Det var forfærdeligt.

Der er plads til 90.000 tilskuere på Wembley Stadion.

Koncerten lørdag aften var den fjerde af i alt syv, som Oasis spiller i London.

Også søndag aften står brødrene Liam og Noel Gallagher på scenen sammen med resten af bandet. Trods dødsulykken lørdag aften vil søndagens koncert finde sted som planlagt, har Wembley Stadion oplyst.

/ritzau/

* Lav er en livsform, der som oftest består af en svamp og en alge, der lever i symbiose. Lav vokser overalt i verden. Der findes lavarter i både Arktis og Antarktis. Den har også overlevet i rummet, hvor den sad på ydersiden af en rumkapsel.

* Laverne indtager deres næring gennem luften. Jo renere luften er, jo flere forskellige arter af lav vil du se.

* Tilbage i 1970'erne forsvandt rigtig mange lavarter fra Danmark på grund af store mængder syreregn. Efter nogle årtier vendte de tilbage igen, da luftkvaliteten var blevet forbedret.

* På steder, hvor der er meget kvælstof i luften, vil du typisk se den gule væggelav, fordi den godt kan lide nitrogen.

Kilde: Sascha Hellmann Hansen, der er forskningsfuldmægtig inden for skov- og landskabsøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Gror der nyt liv på din bedstemors gravsten i form af lav, bør du tøve en kende, før du griber ud efter algerensen.

Det mener i hvert fald Sascha Hellmann Hansen, der er forskningsfuldmægtig inden for skov- og landskabsøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Laverne er måske ikke lige så søde som oddere eller sommerfugle, men de er organismer på lige fod med alle andre organismer. De spiller en rolle i økosystemet som ly og mad for andre arter, siger hun.

Sascha Hellmann Hansen er en del af en lille dansk lavgruppe, der sammen drager på ekskursioner rundt i landet for at registrere de blågrønne eller gule plamager, der lever på alt fra træer til husmure.

På disse ture lægger gruppen altid vejen forbi kirkegårde. For i et land med meget få klipper er det ofte her, de kan være heldige at finde de typer af lav, som foretrækker sten som underlag. Men det er langtfra alle steder, hvor laverne får lov til at blive siddende.

- Når vi kommer ud på kirkegårdene, kan vi se, at laverne rigtig mange steder bliver renset væk, og det er vi selvfølgelig kede af. Vi synes jo, laverne er så smukke. For os er de som blomsterbuketter med deres vidunderlige farver og former, fortæller Sascha Hellmann Hansen, der ser tendensen som et udtryk for et udbredt natursyn, hvor lav ikke anses for at være æstetisk pænt.

- Man vil ikke have alger på terrassen, og man vil ikke have lav på gravstenen eller farverige plamager på kirkemuren. Det er et ret gennemgående syn, jeg støder på.

Med det øgede fokus på biodiversitet er der dog ifølge hende al mulig grund til at give laverne plads. Laverne rummer nemlig myriader af mikroliv.

- Bevarelse af biodiversitet kan virke kompliceret og som noget, der er svært at gøre noget ved selv. Men her er der noget, du kan forholde dig til. Du kan faktisk bare lade laverne sidde, og så har du medvirket til at gavne biodiversiteten, siger Sascha Hellmann Hansen.

Hun understreger, at det selvfølgelig giver mening at rense stenen der, hvor bogstaverne er, så man stadig kan læse, hvad der står.

- Men lad være med at bruge algebekæmper, for det dræber alt. Hvis stenene bare kan få lov til at stå i ro og fred, ville det være rigtig dejligt.

Det er dog ikke kun rensning, der truer laverne ude på kirkegårdene. Typen af gravsten, der sættes op, spiller også ind.

- De helt glatslebne gravsten kan der ikke rigtig sidde laver på. Der er nemlig ikke noget, deres små gribefødder kan sidde fast på, forklarer hun.

En anden faktor er tid. Lav er en langsom organisme, der i gennemsnit vokser mellem en og fem millimeter om året. Derfor trives den godt på sten, der bliver stående gennem generationer.

Men i dag flytter danskerne meget mere rundt end før i tiden, og det betyder, at gravsteder i højere grad nedlægges eller flyttes.

- Stenene får sjældent lov til at stå der i lige så lang tid som tidligere, og laverne vil helst have steder, hvor de kan være i nogle hundrede eller endda tusinder af år. Så gamle kan de sagtens blive, hvis de får lov, fortæller Sascha Hellmann Hansen.

/ritzau fokus/