Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

Paris, 28/12/2025 - 12:28

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

- Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

- En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960'erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 28/12/2025 - 11:45

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 07:00

FAKTA: Forskellige opgørelser af areal

* BBR-areal er bruttoarealet, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret forkortet BBR. Her er boligens areal opgjort ved at måle vandret på ydersiden af ydervæggene i gulvplan. Dertil lægges ved ejerlejligheder andelen af fælles adgangsarealer, såsom opgangsareal.

* Tinglyst areal skal oplyses i salgsopstillingen for en ejerlejlighed. Det tinglyste areal stammer fra en landinspektørs opmåling, da ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder. Det opgøres på yderside af ydervægge og til midten af skillevægge mod nabolejligheder.

* Vægtet areal fremgår sommetider i en boligannonce. Det er en alternativ beregning, der skal give bedre oplysning om boligens reelle størrelse.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 07:00

Sådan beregnes kvadratmeterne i boligen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kvadratmeterne spiller en stor rolle for prisen på en bolig, men det er forskelligt, hvad der tæller med, når arealet bliver opgjort i parcelhuse og lejligheder.

Hvis du er boligejer eller overvejer at blive det, spiller antallet af kvadratmeter en afgørende rolle for både boligvalg, pris og løbende udgifter.

Men det kan være svært at gennemskue, hvad der tæller med i boligens areal, og hvor mange af kvadratmeterne du reelt kan bruge.

Først og fremmest er der forskel på, om der er tale om et parcelhus eller en lejlighed, fortæller Ulrik Nielsen, som er specialkonsulent i BBR-kontoret i Vurderingsstyrelsen.

- Når man opgør arealet for et parcelhus, måler man på ydersiden af ydervæggene. Væggenes tykkelse har derfor betydning for, hvor meget areal der er til rådighed, siger han.

Ydervæggenes tykkelse varierer. Bygningens alder har betydning, da nyere bygninger typisk har tykkere vægge.

Ulrik Nielsen peger på, at gulvarealet som hovedregel altid vil være mindre end det opgjorte boligareal i BBR - Bygnings- og Boligregistret - som indeholder oplysninger om grunde, bygninger og private boliger i Danmark.

- Parcelhuse kan have en tagetage, som måles på en lidt anden måde. Her medregnes kun den del, hvor højden fra gulv til tagflade er mindst 1,5 meter, siger han.

Det yderste af skråvægge medregnes altså ikke, da det er svært at bruge. Derfor kan tagetagen være lidt mindre end stueetagen.

Har kælderen toilet eller bad, kan de ifølge Ulrik Nielsen også indgå i boligarealet, men kun hvis der er en indvendig trappe. Skal man ud ad hoveddøren, tæller de som udgangspunkt ikke med.

Ligesom parcelhuse bliver en lejligheds areal også opgjort ved at måle på ydersiden af ydervæggene. Men der måles kun til midten af skillevægge mod nabolejligheder.

- Desuden bliver det samlede fællesareal, såsom opgang, trapper, elevator og altangang, fordelt mellem lejlighederne i ejendommen, siger han.

- Bor man i stueetagen, kan man måske undre sig over, at altangang tæller med i boligarealet. Men altangangen er nødvendig for, at hele bygningen kan fungere. Derfor fordeles arealet ligeligt på alle.

Boligarealet omfatter alt indvendigt i både parcelhuse og lejligheder, herunder indvendige vægge, indbyggede skabe og toiletter.

Det opgjorte boligareal har økonomisk betydning, fordi det anvendes flere steder.

Det kan være, når en ejendom skal vurderes, eller når en fjernvarmekundes grundpris skal beregnes.

Derfor bør arealet være så korrekt som muligt, så man undgår at betale for meget eller for lidt.

- Har man et etplanshus, kan man selv gå udenfor og måle arealet langs husets sider, siger Ulrik Nielsen.

- Bor man derimod i en lejlighed, er det langt sværere at kontrollere, om det opgjorte areal er korrekt. Som regel kræver det adgang til byggetegninger og evnen til at aflæse dem. Så kan man måske beregne selve lejlighedens areal.

Men det vil umiddelbart være umuligt for en lægmand at udregne det samlede fællesareal, tilføjer han.

Når man skal købe en ejerlejlighed, får man i salgsopstillingen oplyst BBR's boligareal, som også indeholder for eksempel trappeopgangens areal. Det tinglyste areal kan også fremgå, og det er opgjort uden andel af adgangsareal.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek