Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/10/2023 - 08:30

Flyetikette: Dette hader vi når andre passagerer gør

Der kan opstå gnidninger, når mange mennesker er fanget i en flykabine i flere timer i streg højt oppe i luften. Sådan sørger du for at holde etiketten.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Hvem har ret til hvilket armlæn? Må du tage skoene af? Er det okay at spørge om en forlomme i køen i sikkerhedskontrollen? Og er det kikset at klappe af piloten efter landing?

En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo tager temperaturen på, hvad danskerne synes er i orden - og ikke i orden - at foretage sig i forbindelse med flyrejsen.

- Mange af tingene er noget, vi alle oplever, og som vi altid tror, er på en bestemt måde, siger Per Christiansen, der er talsperson og rejseekspert hos Momondo, og tilføjer:

- Men undersøgelsen viste, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der er den rigtige flyetikette.

1) Sikkerhedstjek og boarding-bommerter

Vi begynder ved det obligatoriske sikkerhedstjek. For er du sent på den, kan det muligvis godt betale sig at spørge om en forlomme.

I hvert fald er det kun en fjerdedel, som mener, at det er uacceptabelt at spørge, om man må komme foran i køen, fordi man er forsinket.

Det er dog ikke kun de travle, der kan få problemer med medpassagererne. Står du stille på rullebåndet på vej hen til gaten, er det nemlig med at få det lange ben foran. For tre ud af fire synes, det er et uacceptabelt sted at stå stille.

Og henne ved gaten mener en tredjedel af danskerne, at det ikke er i orden at stille sig i kø, hvis ikke din boardinggruppe er kaldt op.

2) Kom godt om bord.

Når du er steget om bord på flyet, kan din opførsel også komme til at dele vandene.

Og du skal først og fremmest passe på med at blokere midtergangen. Det mener halvdelen nemlig ikke er i orden - og at man i den forbindelse godt må skubbe sig foran.

Er dine medpassagerer fra andre lande, risikerer du dog, at I har forskellige holdninger med i bagagen.

- Hvis der er noget, der forhindrer en optimal vej for os danskere gennem lufthavnen, så synes vi, det generelt er mere irriterende end andre nationaliteter, siger Per Christiansen.

Det gælder for 54 procent af danskerne mod et gennemsnit på 46 procent på tværs af de seks andre lande i undersøgelsen - nemlig Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien, Storbritannien og Australien.

2) Sure tæer, savl og prutter.

Undersøgelsen afslører til gengæld også en lidt mere laissez faire side af danskerne i forhold til undersøgelsens øvrige lande.

- Generelt er danskerne mere afslappede, når det kommer til, hvor behageligt medpassagerer gør sig det i kabinen, siger Per Christiansen.

Ifølge hver tredje dansker er det nemlig helt i orden at tage sokkerne af eller savle lidt, mens man tager sig en lur på flyet. Her er vi noget mere overbærende end andre nationaliteter.

Næsten halvdelen af danskerne synes også, at det er i orden at bruge tandtråd, mens man sidder i sædet, mod et gennemsnit på 28 procent på tværs af de andre nationaliteter.

Og når det kommer til at prutte, har hver femte dansker faktisk ikke noget imod en lille vind. Gennemsnitligt er det tal på 15 procent på tværs af de andre nationaliteter.

3) De største dilemmaer.

To meget omdiskuterede flydilemmaer er, om midtersædet har retten til ét eller to armlæn, og om det er kikset at klappe af piloten, når flyet er landet.

68 procent af danskerne mener, at det er helt ok at klappe efter landing, mens et lille flertal på 56 procent mener, at midtersædet ikke har ret til begge armlæn.

Og sidstnævnte kommer en smule bag på Per Christiansen. Selv ved han godt, hvilken side han er på.

- Umiddelbart ville jeg synes, at midtersædet har to armlæn, fordi du ikke har adgang til gangen eller vinduet, du kan læne dig op ad, siger han.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 19:42

Ny overborgmester er til kongens nytårskur på første arbejdsdag

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på årets første aften på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SF's Sisse Marie Welling, der officielt har første arbejdsdag som Københavns nye overborgmester den 1. januar.

- Jeg er stolt af at repræsentere byen på en dag som i dag, siger hun til den fremmødte presse.

Derudover har både SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S) også fundet vej til den røde løber foran Christian VII's palæ.

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Politikerne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er vært. Værtsrollen overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster har fået en invitation til torsdagens arrangement.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 19:18

Ny overborgmester er til kongens nytårskur på første arbejdsdag

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

De første politikere er begyndt at ankomme til den traditionsrige nytårskur på årets første aften på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SF's Sisse Marie Welling, der officielt har første arbejdsdag som Københavns nye overborgmester den 1. januar.

I år er det for anden gang kong Frederik og dronning Mary, der er værter, efter at dronning Margrethe abdicerede for knap to år siden.

Regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster har fået en invitation til torsdagens arrangement.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek