Chef for Dansk Melodi Grand Prix Erik Struve Hansen har ikke opgivet håbet om at få bugt med "grandprixforbandelsen", der nu tæller fire missede Eurovision-finaler i streg.

Det fortæller han fredag, efter at danske Saba torsdag ikke gik videre fra semifinalen under Eurovision Song Contest i Malmø.

- Jeg synes, vi har et stærkt hold, der har lært de her mekanismer at kende indefra gennem de seneste års erfaringer. Det her er jo en ekstremsport og en ekstremt kompleks øvelse at være med i. Det bliver vi ved at bygge på, siger han.

Saba var det danske bud på en Eurovision-vinder. Hun optrådte med sangen "Sand", men gik ikke videre til finalen, som afholdes lørdag.

Danmark har ikke kvalificeret sig videre fra semifinalerne i Eurovision, siden Leonoras "Forever" kom i finalen i 2019. Det er dansk rekord, for inden stimen havde Danmark kun misset finalen tre gange på 14 år.

Ansvaret for stimen kan dog ikke placeres hos artisterne, mener Erik Struve.

- De gør deres absolut bedste. Det er os, der står for udvælgelsesprocessen, hvor vi vælger mellem de sange og de artister, vi har mulighed for at tilknytte til melodigrandprix.

- Artisten skal kunne stå i det her cirkus foran 160 millioner mennesker uden bæven, for hvis ikke de gør det, så er de ude. Og de skal kunne tåle hele mediemaskinen. Så det er en kæmpestor opgave, siger han.

Ifølge Erik Struve Hansen var årsagen til Sabas exit, at feltet i semifinalen var meget stærkt.

- Saba leverede en pragtpræstation - faktisk sin bedste nogensinde i hele perioden - men lige pludselig var vi bare i en semifinale som var en dynamitpulje, hvis man skal blive i sportsmetaforerne, siger Erik Struve Hansen.

Hvis et fodboldhold ikke var nået længere end de indledende runder fire år i streg, ville det være nærliggende at spørge træneren om, hvorvidt det var tid til at give plads til nye kræfter.

Det afviser Erik Struve Hansen pure.

- Jeg er jo biased. Men at skylle det hele ud med badevandet, er ikke den rigtige vej at gå. Vi fortsætter med at alliere os med den danske musikbranche og eksperter, som nørder det her, lige så meget som vi gør.

- At kaste håndklædet i ringen, kommer jeg i hvert fald ikke selv til at gøre, siger han.

/ritzau/

Hvis Eurovision havde været fodbold, var den danske træner blevet fyret for længst.

Sådan skriver Berlingske i kølvandet på, at det danske bud på en Eurovision-vinder, Saba, ikke gik videre til finalen i sangkonkurrencen i Malmø.

Saba deltog for Danmark med sangen "Sand".

Også Politiken peger på DR, som afholder det danske melodigrandprix, som en del af grunden til torsdagens skuffelse i semifinalen.

- Men det er ikke Sabas skyld. Det er Danmarks Radio, der mangler noget. Enten ambitioner, talent – eller begge dele, skriver Politiken i en kommentar.

Ekstra Bladet beskriver det som en total nedsmeltning. Avisen hæfter sig ved, at de sange, som gik videre fra torsdagens semifinale, bliver husket - på godt eller ondt.

- Jeg tvivler på, at nogen husker den smule sand der skulle fejes af scenen, da danske Saba afsluttede sin optræden, lyder det.

Berlingske opfordrer til, at DR for alvor går i tænkeboks.

Ifølge DR selv er Danmark på nuværende tidspunkt det land, som er gået flest år uden at nå finalen i den internationale sangkonkurrence.

/ritzau/

* Et godt tidspunkt at spise i løbet af dagen kan være, når du mærker en lille sult. Du er altså hverken meget sulten eller helt mæt.

* Denne sult kommer typisk tre til fire timer efter et måltid. Hvis ikke du reagerer på den, kan den udvikle sig til en ekstrem sult. 

* Ekstrem sult er kendetegnet ved, at du kan have en gnaven i maven. Du kan også blive i dårligt humør eller svimmel. Samtidig kan det være svært er at fokusere på andet end mad. 

Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert og ejer af Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Du er lige kommet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og selv om du har spist i løbet af dagen, er øjnene rettet mod snackposerne i skabet.

Der kan være mange grunde til, at vi spiser, selv om vi egentlig ikke har brug for at spise. Men faktisk bør vi mærke godt efter, om vi er sultne, forklarer ernæringsekspert Marie Steenberger, der ejer den private uddannelse Madmentor.

- Hvis man lærer de forskellige nuancer af sult at kende, lærer man at tilpasse sine spisemængder med de sultsignaler, kroppen sender, siger hun.

Der er flere metoder, hvis du ønsker at mærke efter, om du faktisk er sulten.

For det første råder Marie Steenberger til at anvende en rationel tilgang. Her skal du tænke tilbage på, hvordan dit spisemønster har været i løbet af dagen.

- Hvis man har fået de tre hovedmåltider og måske et mellemmåltid mellem frokost og aftensmad, kan det være, at det ikke er sult.

- Men har man for eksempel ikke fået morgenmad og har spist meget lidt til frokost, kan det sagtens være sult. Og der skal man spise, siger hun.

Derudover kan du lære at skelne mellem det, Marie Steenberger kalder følelsesmæssig og kropslig sult.

Ved sidstnævnte, hvor du bør spise, kan det fysisk gnave i maven. Derimod kan følelsesmæssig sult opstå spontant.

- Den kan komme som et lyn fra en klar himmel og er typisk rettet mod letomsættelige kulhydrater, noget sødt eller fedtholdigt, siger hun.

Vil du forsøge at undgå at spise ved den følelsesmæssige sult, kan du spørge dig selv, hvorfor du egentlig har lyst til at spise.

Er det for eksempel, fordi du er træt, keder dig eller er tørstig? Dermed kan du finde ud af, hvad du i stedet har brug for, forklarer ernæringseksperten.

En anden måde, hvormed du kan finde frem til, om du reelt er sulten, er ved at give dit indre følelsesliv et tjek.

For selv om vi ikke er sultne, kan vi finde på at spise, fordi vi er i følelsesmæssig ubalance. Det fortæller coach i spisepsykologi Mette Fuglsang Larsen.

- Der kan være alle mulige småting, som kan ende med at give en rumlen i maven, men vi skynder os videre i stedet for at håndtere det. Og når dagen er omme, vil de her følelsesmæssige reaktioner stadig være i kroppen, siger hun.

- Og spiser vi noget mad, får kroppen ro på igen, så vi kan fortsætte i det samme spor, siger hun.

Derfor anbefaler coachen, at du i løbet af dagen gør op med dig selv, om du sidder inde med følelser, der bør håndteres.

- I stedet for at have en tanke om, at man hele tiden skal skynde sig videre, kan man prøve at stoppe op og sige: "Nej, jeg må faktisk godt tage den med ro", siger Mette Fuglsang Larsen.

Hun råder også til, at du - enten alene eller sammen med familien - en gang imellem slukker diverse skærme i hjemmet.

Det kan nemlig give bedre rum til at finde ro og bearbejde dagens følelser og indtryk.

- Med familien kan man lave noget, der foregår i et langsomt tempo. Man kan sætte sig ned og snakke eller spille brætspil. Så oplever man, at livet ikke kun handler om, at alting konstant skal gå hurtigt, siger Mette Fuglsang Larsen.

/ritzau fokus/