København, 29/08/2025 - 11:25
Regeringen afsætter ti millioner til fysisk indgriben i skolen
Børne- og undervisningsministeren har længe ønsket at give lærerne i folkeskolen bedre mulighed for indgriben.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Danmarks regering vil bruge ti millioner kroner i 2026 til en model for fysisk indgriben i folkeskolen.
Det fremgår af regeringens finanslovsudspil, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer på et pressemøde fredag.
Regeringen ønsker at justere de lovgivningsmæssige rammer for fysisk indgriben, så der er tydeligere rammer for, hvornår og hvordan lærere kan gribe fysisk ind over for elever, når alle andre tiltag er forsøgt, lyder det i forslaget.
Det fremgår ikke, hvad de afsatte midler specifikt skal bruges til.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har siden marts ytret ønske om at give lærere i folkeskolen lov til at gribe fysisk ind, hvis en elev forstyrrer undervisningen. Men det kræver en lovændring.
- Hvis en dreng råber "luder" efter pigerne i klassen, og læreren ikke har nogle værktøjer til at få eleven til at stoppe eller fjernet fra klassen, så bliver skolen magtesløs.
- Børn har brug for nogen, der kan håndhæve regler og passe på fællesskabet i en klasse, sagde Mattias Tesfaye til Berlingske i marts.
Ministeren synes, at der er behov for at "genopdage disciplin som en del af pædagogikken".
I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.
Men man må ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime eller lege med stikkontakter.
Til DR har Mattias Tesfaye fortalt, at han oplever, at flere lærere holder sig tilbage, fordi de frygter en fyreseddel.
Han så eksempelvis gerne, at det skulle være tilladt for en lærer at tage fat i armen på en elev og følge vedkommende op på skolens kontor.
SVM-regeringen har afsat 500 millioner kroner til forhandlingsreserven som en del af udspillet til finansloven.
Det er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.
/ritzau/