31/08/2025 - 10:00
FAKTA: Sæt stauder i krukker
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
* Stauder kan vokse i krukker og kommer igen år efter år. Nogle stauder er dog mere velegnede end andre. Spørg derfor gerne ind til det, når du køber dem.
* Du kan eventuelt sammensætte en varieret buket ved at plante tre til fire forskellige stauder i samme krukke.
* Kombinér for eksempel en græs, der giver noget lethed, en solhat, der har spræl på farverne, og en storkenæb, der falder ud over krukken.
* Giv stauderne de bedste betingelser ved at bruge jord af god kvalitet i krukkerne. Læg eventuelt et lag fint bark i toppen af krukken. Barken hjælper med at holde på fugtigheden, så jorden ikke tørrer ud.
Kilde: Christian Faurschou, der er gartner og indehaver af Ellengaard Planteskole ved Randers.
/ritzau fokus/




