Anna Munch vandt fredag aften årets "Vild med dans", og foreløbig smider hun ikke danseskoene.

Den 19-årige influencer og aspirerende skuespiller har landet den kvindelige hovedrolle i den kommende musicalopsætning af "Fame", der vender tilbage til Danmark efter omkring 25 års fravær.

Det annoncerer Hele Danmarks Musicalteater, der er et samarbejde mellem One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Teater.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg glæder mig helt vildt til at bringe alt, hvad jeg har lært, med op på scenen, siger Anna Munch i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg må også indrømme, at det er ret stort at skulle dele scenen med Silas Holst, som vist kan lære mig et dansetrin eller to.

Musicalen udspiller sig på en kunstnerisk og kreativ skole og følger en gruppe gymnasieelever og deres lærere. De drømmer alle om at kunne udtrykke sig gennem deres kunst og blive anerkendt for dem, de er - inderst inde, lyder det om handlingen.

Anna Munch skal spille eleven Iris Kelly, som bliver undervist af Silas Holst i rollen som Mr. Bell.

Hun sættes over for den rebelske danser Tyrone Jackson, og snart hvirvles de to kamphaner ind i et inferno af ambitioner og stormende forelskelse, lyder det.

"Fame" er baseret på musicalfilmen af samme navn fra 1980 og er kendt for sange som "I Want to Make Magic" og "Can't Keep It Down".

Mens "Fame" er Anna Munchs første rolle på de skrå brædder, har hun erfaring foran kameraet. Hun har blandt andet medvirket i julekalenderne "Julefeber" på DR og "Tinka og sjælens spejl" på TV 2.

"Fame" får premiere i Falkonersalen på Frederiksberg den 11. september 2025. Derefter opsættes musicalen på Vejle Musikteater fra 22. oktober og Musikteatret Holstebro fra 7. november.

/ritzau/

Ifølge producenter og skuespillere er der gode erfaringer i andre lande med den produktionsrabat for film og tv-serier, som regeringen vil indføre i Danmark.

En alliance bestående af en lang række foreninger og organisationer, herunder Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund, påpeger i en pressemeddelelse, at ordningen i Norge har tjent sig selv hjem knap fem gange.

Rabatten vil gøre, at Danmark kommer med i kapløbet om de store internationale produktioner, siger Producentforeningens direktør, Anna Porse Nielsen.

Hun nævner, at Norge har lagt lokationer til både "James Bond" og "Succession", efter at de fik en produktionsrabat.

- Det kunne selvfølgelig være fedt at få et afsnit af "Succession" eller "The Last of Us" her. Men det handler også om den danske filmindustri, siger hun.

Hun tilføjer desuden, at mange danske produktionsselskaber oplever at blive fravalgt, fordi Danmark ikke har en rabatordning.

Hvordan rabatten præcis skal skrues sammen, er der ikke helt vished om endnu. Det vil regeringen gå i dialog med branchen om.

Men sikkert er det, at regeringen ønsker at åbne ordningen i løbet af 2026, og at der bliver afsat 150 millioner kroner årligt til ordningen.

Anna Porse Nielsen understreger, at rabatten skal skrues sammen på en måde, så eksempelvis en "Mission Impossible"-film ikke bare kan komme og støvsuge budgettet.

- Vi skal sørge for, at vi både kan tiltrække større ting - Netflix-serier og andet - og at vi kan bruge den til at få flere danske produktioner, siger hun.

Danmark og Luxembourg er de eneste lande i Europa, der ikke har en produktionsrabat i en eller anden form.

Producentforeningen nævner som konkret konsekvens, at Danmark blev fravalgt til en produktion af "Frøken Smillas fornemmelse for sne".

Regeringen satser på at skaffe værdi på både branding- og indtægtsfronten.

- Vi bliver aldrig det billigste sted at lave film, men ved at indføre en produktionsrabat betyder det, at en stor international film kan få en fordel ved at optage flere af deres scener i Danmark, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

/ritzau/

* Andelen af husstande, hvor der bor 25-44-årige med hjemmeboende børn sammen med mindst en af de voksnes forældre, er steget siden 2013.

* Tallet toppede i 2021, hvor 2,01 procent af landets husstande med børnefamilier også husede mindst en bedsteforælder.  Siden er der sket et lille fald, så andelen i 2023 lå på 1,97 procent.

* Kigger man på hele befolkningen, er antallet af voksne, der bor sammen med mindst en af deres forældre, også vokset siden 2013. I 2023 gjaldt det for 3,2 procent af de 30-44-årige, mens tallet lå på 2,3 procent ti år før. Størstedelen af dem, der bor sammen med deres forældre, er enlige mænd.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Hyggelige fællesspisninger og masser af stjernestunder med børnebørnene. Forestillingen om at bo sammen på tværs af generationer lyser måske rosenrødt op i tankerne. Men i praksis er det sværere end som så at lykkes med projektet.

- Det, jeg ofte ser, er, at illusionerne og drømmene er forskellige for de forskellige generationer, og derfor kommer det nemt til at vælte, når virkeligheden banker på, fortæller Michael Gunnersen, der er familieterapeut med egen klinik i Aalborg, hvor han blandt andet beskæftiger sig med familier, der flytter sammen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der siden 2013 sket en stigning i andelen af børnefamilier, der bor med mindst en af forældrenes forældre. I 2023 gjaldt det for 1,97 procent af husstandene med 25-44-årige med hjemmeboende børn. Ti år tidligere lå tallet på 1,47 procent.

Inden I som familie bliver en del af statistikken, råder Michael Gunnersen jer til at lave en grundig forventningsafstemning.

Måske forestiller de voksne børn sig, at bedsteforældrene bliver faste børnepassere i hverdagen, mens bedsteforældrene egentlig gerne fortsat vil spørges hver gang.

Omvendt regner bedsteforældrene måske med at kunne undvære hjemmeplejen i fremtiden, mens de voksne børn ingen planer har om at yde den form for omsorgsarbejde.

- Jeg anbefaler, at man mindst bruger tre måneder til et halvt år og gerne et år på at have disse snakke, så man modnes i beslutningen sammen, lyder det fra Michael Gunnersen.

Gå konkret til værks, og tal alle mulige scenarier igennem, I kan forestille jer. Jo mere konkrete, samtalerne bliver, jo bedre kan I spore jer ind på, om det store familiebofællesskab kan fungere for jer.

- Jo mere uklarhed, der er om forventninger og grænser, des større bliver udfordringerne, man møder. Så ender det med små irritationsmomenter, som vokser sig store, understreger familieterapeuten.

En konflikt kan for eksempel opstå, hvis der ikke er nogen klar aftale om, hvorvidt man må gå ind til hinanden uden at give besked først.

- Så kan det være, at man eksploderer, fjerde gang ens mor kommer ind på badeværelset, mens man står kun i underbukser. Sådan en situation kunne være undgået med en grundig forventningsafstemning, siger Michael Gunnersen.

Selv om det for nogle kan virke fjollet, plejer han at anbefale, at familien på forhånd bliver enige om nogle deciderede vedtægter for bofællesskabet. Her kan der blot tages udgangspunkt i en skabelon som dem, der bruges i ejerforeninger.

- Der er nogle, der griner lidt i skægget, når jeg foreslår det, men jeg ved, det virker. For så har man en ramme for, hvordan man forholder sig til tingene, når der er noget, der bliver svært. Det kan virke komisk, men det er konfliktforebyggende og kan i sidste ende redde relationen, siger han.

Husk i den forbindelse også at involvere eventuelle andre i familien, der på den ene eller anden måde kan blive påvirket af beslutningen.

- Især den økonomiske del skal afklares, inden man går ind i det. Måske er der andre voksne søskende, som måske skal have en forskud på arven. Derfor anbefaler jeg altid, at man får en advokat med på råd fra starten, siger Michael Gunnersen.

Når familien er flyttet sammen, er det vigtigt at holde fast i samtalerne om samværet. Michael Gunnersen foreslår, at I fast holder et familiemøde en gang om ugen eller hver 14. dag, hvor I stiller hinanden to spørgsmål: "Hvad lykkes?", og "hvad udfordrer?".

- Ligesom man plejer sit parforhold, er det vigtigt at pleje familierelationerne. Det kræver, at man løbende skaber et rum, hvor man kan tale sammen, siger han.

/ritzau fokus/