Hyggelige fællesspisninger og masser af stjernestunder med børnebørnene. Forestillingen om at bo sammen på tværs af generationer lyser måske rosenrødt op i tankerne. Men i praksis er det sværere end som så at lykkes med projektet.
- Det, jeg ofte ser, er, at illusionerne og drømmene er forskellige for de forskellige generationer, og derfor kommer det nemt til at vælte, når virkeligheden banker på, fortæller Michael Gunnersen, der er familieterapeut med egen klinik i Aalborg, hvor han blandt andet beskæftiger sig med familier, der flytter sammen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der siden 2013 sket en stigning i andelen af børnefamilier, der bor med mindst en af forældrenes forældre. I 2023 gjaldt det for 1,97 procent af husstandene med 25-44-årige med hjemmeboende børn. Ti år tidligere lå tallet på 1,47 procent.
Inden I som familie bliver en del af statistikken, råder Michael Gunnersen jer til at lave en grundig forventningsafstemning.
Måske forestiller de voksne børn sig, at bedsteforældrene bliver faste børnepassere i hverdagen, mens bedsteforældrene egentlig gerne fortsat vil spørges hver gang.
Omvendt regner bedsteforældrene måske med at kunne undvære hjemmeplejen i fremtiden, mens de voksne børn ingen planer har om at yde den form for omsorgsarbejde.
- Jeg anbefaler, at man mindst bruger tre måneder til et halvt år og gerne et år på at have disse snakke, så man modnes i beslutningen sammen, lyder det fra Michael Gunnersen.
Gå konkret til værks, og tal alle mulige scenarier igennem, I kan forestille jer. Jo mere konkrete, samtalerne bliver, jo bedre kan I spore jer ind på, om det store familiebofællesskab kan fungere for jer.
- Jo mere uklarhed, der er om forventninger og grænser, des større bliver udfordringerne, man møder. Så ender det med små irritationsmomenter, som vokser sig store, understreger familieterapeuten.
En konflikt kan for eksempel opstå, hvis der ikke er nogen klar aftale om, hvorvidt man må gå ind til hinanden uden at give besked først.
- Så kan det være, at man eksploderer, fjerde gang ens mor kommer ind på badeværelset, mens man står kun i underbukser. Sådan en situation kunne være undgået med en grundig forventningsafstemning, siger Michael Gunnersen.
Selv om det for nogle kan virke fjollet, plejer han at anbefale, at familien på forhånd bliver enige om nogle deciderede vedtægter for bofællesskabet. Her kan der blot tages udgangspunkt i en skabelon som dem, der bruges i ejerforeninger.
- Der er nogle, der griner lidt i skægget, når jeg foreslår det, men jeg ved, det virker. For så har man en ramme for, hvordan man forholder sig til tingene, når der er noget, der bliver svært. Det kan virke komisk, men det er konfliktforebyggende og kan i sidste ende redde relationen, siger han.
Husk i den forbindelse også at involvere eventuelle andre i familien, der på den ene eller anden måde kan blive påvirket af beslutningen.
- Især den økonomiske del skal afklares, inden man går ind i det. Måske er der andre voksne søskende, som måske skal have en forskud på arven. Derfor anbefaler jeg altid, at man får en advokat med på råd fra starten, siger Michael Gunnersen.
Når familien er flyttet sammen, er det vigtigt at holde fast i samtalerne om samværet. Michael Gunnersen foreslår, at I fast holder et familiemøde en gang om ugen eller hver 14. dag, hvor I stiller hinanden to spørgsmål: "Hvad lykkes?", og "hvad udfordrer?".
- Ligesom man plejer sit parforhold, er det vigtigt at pleje familierelationerne. Det kræver, at man løbende skaber et rum, hvor man kan tale sammen, siger han.
/ritzau fokus/