Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/02/2023 - 09:00

Opdag din eller din partners midtvejskrise

Tilværelsen ligner ikke den, du drømte om, og vreden ulmer i dit indre. To psykologer hjælper dig til at få øje på midtvejskrisens tegn.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Panik, skilsmisse og motorcykel. Du kender klichéerne, men hvordan ved du, om du eller din partner er blevet ramt af en midtvejskrise?

Ifølge psykolog Christoffer Kølgaard, der driver klinikken "Den Krøllede Hjerne", opstår tilstanden oftest i årene mellem 40 og 50.

- For de flestes vedkommende vil der være en kognitiv dissonans. Det vil sige, at forskellen mellem det liv, du gerne vil have, og det liv, du lever, føles for stor, forklarer han.

Følelsen af meningsløshed har det også med at fylde, påpeger Svend Aage Madsen, der er psykolog og formand for selskabet Forum for Mænds Sundhed.

- For nogle kommer det til udtryk ved, at de ikke føler, at der sker nogen udvikling i livet. For andre handler det om, at de ikke længere føler, at de har en rolle at udfylde, der er interessant og givende, siger han.

Der kan dog i høj grad være kønsforskelle på, hvordan den eksistentielle uro viser sig, understreger Christoffer Kølgaard.

- Kvinder reagerer typisk mere udadtil ved at give udtryk for deres frustrationer og ved at tale meget om, hvordan de har det.

Modsat har mænd tendens til at isolere sig og trække sig fra fællesskabet.

- Her er der tale om symptomer, som kan minde meget om dem, man får, når man lider af en depression, forklarer han.

Vrede kan være et andet ydre tegn på, at krisen har fået tag i mænd, lyder det fra Svend Aage Madsen.

- De kommer ligesom i konflikt hele tiden. Der er konflikt omkring dem og med dem, siger han.

Begge psykologer gør klart, at der er flere grader af midtvejskrisen, og derfor er det både individuelt, hvor hårdt du føler dig ramt, og hvor mange kræfter du skal bruge på at håndtere den.

Men overordnet set råder Christoffer Kølgaard dig til at sætte dig ned og finde ud af, hvad du savner i dit liv. For det kan være, du er kommet for langt væk fra det, der egentlig betyder noget for dig.

- Bliv opmærksom på, hvad dine værdier er, og forsøg at skabe en rød tråd i dit liv, som er i overensstemmelse med de værdier, siger han.

Samtidig råder han dig til at arbejde på at acceptere alt det, du ikke kan gøre noget ved. Du kan ikke ændre på, hvilken uddannelse du tog som ung, eller at du har fået tre børn. Men det er ikke ensbetydende med, at tilværelsen er låst helt fast.

- Ret i stedet din opmærksomhed på det, du kan ændre. Der er ikke nogen, der siger, at det er for sent at blive iværksætter eller for sent at gå i gang med at dyrke motion.

Samme toner kommer fra Svend Aage Madsen.

- Der ligger en frigørelse i at indse, at der er nogle ting, der ikke bliver anderledes. Der kommer ikke en revolution og laver om på det hele. Fortiden kan du ikke ændre på, men du kan tolke den på nye måder, siger han.

Han appellerer også til, at du øver dig i at være generøs over for ungdommen i stedet for at blive misundelig på den.

- Det handler om at være i stand til at synes godt om, hvad andre opnår, uden at gøre sig selv til midtpunkt for det. Og at du er i stand til at give noget uden at stå på din egen ret hele tiden.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 10:33

Zetland opruster med DR-vært

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 10:30

DR-vært bliver undersøgende journalist på Zetland

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek