Panik, skilsmisse og motorcykel. Du kender klichéerne, men hvordan ved du, om du eller din partner er blevet ramt af en midtvejskrise?

Ifølge psykolog Christoffer Kølgaard, der driver klinikken "Den Krøllede Hjerne", opstår tilstanden oftest i årene mellem 40 og 50.

- For de flestes vedkommende vil der være en kognitiv dissonans. Det vil sige, at forskellen mellem det liv, du gerne vil have, og det liv, du lever, føles for stor, forklarer han.

Følelsen af meningsløshed har det også med at fylde, påpeger Svend Aage Madsen, der er psykolog og formand for selskabet Forum for Mænds Sundhed.

- For nogle kommer det til udtryk ved, at de ikke føler, at der sker nogen udvikling i livet. For andre handler det om, at de ikke længere føler, at de har en rolle at udfylde, der er interessant og givende, siger han.

Der kan dog i høj grad være kønsforskelle på, hvordan den eksistentielle uro viser sig, understreger Christoffer Kølgaard.

- Kvinder reagerer typisk mere udadtil ved at give udtryk for deres frustrationer og ved at tale meget om, hvordan de har det.

Modsat har mænd tendens til at isolere sig og trække sig fra fællesskabet.

- Her er der tale om symptomer, som kan minde meget om dem, man får, når man lider af en depression, forklarer han.

Vrede kan være et andet ydre tegn på, at krisen har fået tag i mænd, lyder det fra Svend Aage Madsen.

- De kommer ligesom i konflikt hele tiden. Der er konflikt omkring dem og med dem, siger han.

Begge psykologer gør klart, at der er flere grader af midtvejskrisen, og derfor er det både individuelt, hvor hårdt du føler dig ramt, og hvor mange kræfter du skal bruge på at håndtere den.

Men overordnet set råder Christoffer Kølgaard dig til at sætte dig ned og finde ud af, hvad du savner i dit liv. For det kan være, du er kommet for langt væk fra det, der egentlig betyder noget for dig.

- Bliv opmærksom på, hvad dine værdier er, og forsøg at skabe en rød tråd i dit liv, som er i overensstemmelse med de værdier, siger han.

Samtidig råder han dig til at arbejde på at acceptere alt det, du ikke kan gøre noget ved. Du kan ikke ændre på, hvilken uddannelse du tog som ung, eller at du har fået tre børn. Men det er ikke ensbetydende med, at tilværelsen er låst helt fast.

- Ret i stedet din opmærksomhed på det, du kan ændre. Der er ikke nogen, der siger, at det er for sent at blive iværksætter eller for sent at gå i gang med at dyrke motion.

Samme toner kommer fra Svend Aage Madsen.

- Der ligger en frigørelse i at indse, at der er nogle ting, der ikke bliver anderledes. Der kommer ikke en revolution og laver om på det hele. Fortiden kan du ikke ændre på, men du kan tolke den på nye måder, siger han.

Han appellerer også til, at du øver dig i at være generøs over for ungdommen i stedet for at blive misundelig på den.

- Det handler om at være i stand til at synes godt om, hvad andre opnår, uden at gøre sig selv til midtpunkt for det. Og at du er i stand til at give noget uden at stå på din egen ret hele tiden.

/ritzau fokus/