Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2025 - 20:22

Politiet anholder endnu en mistænkt efter knivstik på motorvej

En 29-årig blev alvorligt såret af knivstik fredag aften. Nordjyllands Politi har anholdt to mistænkte.

Af: /ritzau/

En 24-årig mand er blevet anholdt i en sag om et muligt drabsforsøg, der skal have fundet sted på Nordjyske Motorvej fredag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi har ledt intenst efter ham, efter at denne dybt alvorlige hændelse fandt sted, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen.

En 29-årig mand blev alvorligt såret af knivstik, men er siden blevet meldt uden for livsfare.

Den 24-årige er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skriver Nordjyske, der har talt med anklager Mathias Pedersen.

I forvejen sidder en 19-årig mand varetægtsfængslet i sagen.

Fredag aften modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser fra Nordjyske Motorvej mellem Bouet og Nørresundby Nord.

Anmeldelserne gik på henholdsvis færdselsuheld og knivstikkeri.

Da politiet ankom til stedet, fandt de den 29-årige mand, der var svært tilskadekommen.

Nordjyske skriver, at det fremgår af sigtelserne i sagen, at offeret blev stukket med kniv 17 gange, og at han fik hjertestop.

Politiet er af den opfattelse, at offeret blev jagtet fra en parkeringsplads i Nørresundby ud på motorvejen.

- Vi efterforsker det som et drabsforsøg, og vi betragter det som en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger Frank Olsen videre.

I forbindelse med sin efterforskning efterlyser politiet en bil af mærket Toyota Aygo, der muligvis er blevet brugt i forbindelse med hændelsen.

Hvis man støder på sådan en bil, som muligvis har synlige skader, opfordres man til at kontakte politiet.

- Det gælder naturligvis også, hvis man som borger har gjort sig andre observationer eller har andre informationer i sagen, siger vicepolitiinspektøren.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek