Skuespiller Ghita Nørby sidder bag mikrofonen i den seneste episode af podcasten "En anden tid", som udsendes via streamingtjenesten Podimo.

Det gør hun, da forfatter og vært Hella Joof stadig er sygemeldt grundet øjenproblemer.

Derfor kan Hella Joof fortsat ikke sende sammen med sine to medværter, Abdel Aziz Mahmoud og Zelma Feldman Lewerissa.

Det fremgår af et opslag på podcastens profil på det sociale medie Instagram.

- Hella er desværre stadig lagt ned. Men selvfølgelig har hun fundet endnu en legendarisk DGO-vikar. Ingen ringere end Ghita Nørby, annoncerer podcasten i Instagram-opslaget.

DGO står for "den gamle ordning", som Hella Joof normalt repræsenterer ved at være lidt rundtosset over tidens regler, fremgår det af podcastens egen beskrivelse på Podimo.

Konceptet i programmet er, at værterne, 62-årige Hella Joof, 42-årige Abdel Aziz Mahmoud og 29-årige Zelma Feldman Lewerissa, vil lette spændinger mellem unge og ældre.

Episoden, som Ghita Nørby medvirker i, har fået titlen "Ghita Nørby: Jeg hader ordet krænket".

- Hvorfor vil unge mennesker absolut bo i nye huse med glatte vægge og indbygget sjælløshed? "Så stop dog med at rive ned!", råber Ghita Nørby ifølge episodebeskrivelsen, som fortsætter:

- Snakken glider videre til ordet krænkelse. Et ord, Ghita afskyr. Hun er aldrig blevet krænket. For man har brug for kritik, siger hun. Det kunne de unge måske lære lidt af, fremgår det af episodebeskrivelsen.

90-årige Ghita Nørby blev uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole i København i 1956.

Herefter har hun spillet med i en lang række af landets største film og tv-serier heriblandt "Baronessen fra benzintanken" og "Matador".

Hun modtog en Æres-Bodil i 2012 og året efter en Æres-Robert.

Nu kan Ghita Nørby så skrive podcastvært på sit omfangsrige cv.

Tidligere i oktober blev det meldt ud på Instagram, at Hella Joof måtte melde fra grundet problemer med øjet.

På sin egen Instagram hylder hun nu sin vikar i en såkaldt story, som er et kort, tidsbegrænset klip.

Da Hella Joof først meldte sig syg, trådte journalist og vært på podcasten "Q&CO", Henrik Qvortrup, til.

Ugen efter var det forfatter Knud Romers tur til at være vikar.

/ritzau/

Der bliver næste uge dækket op til kongelig frokost i kantinen i den danske militærlejr Camp Valdemar i Letland.

Det sker, når kong Frederik og dronning Mary besøger lejren, der ligger i byen Adazi nordøst for Riga, under parrets statsbesøg til Letland 28. og 29. oktober.

Det fremgår af programmet for turen, som kongehuset har offentliggjort torsdag.

Foruden at spise frokost i lejren, besøger kongeparret de udsendte soldater og får et indblik i deres hverdag.

De første danske soldater rykkede i 2022 ind i Camp Valdemar, der ligger i Letland 200 kilometer fra den russiske grænse.

De danske soldater er udsendt som en del af forsvarsalliancen Natos østlige flanke mod Rusland.

Inden besøget hos de danske soldater tager kongeparret omkring et gymnasie i byen Adazi.

Her skal de møde en gymnasieklasse, der deltager i en obligatorisk uddannelse i nationalt forsvar, som er etableret for at styrke det lettiske samfunds sikkerhed.

Turen til Adazi foregår på statsbesøgets andendag, der særligt står i forsvarets tegn.

Tirsdag, som er statsbesøgets første dag, centrerer sig mere om officielle besøg blandt andet til det lettiske parlament, hos Letlands premierminister, Evika Siliņa, og forbi præsidenten, Edgars Rinkēvičs.

Derudover er der kultur på programmet. Kongeparret besøger blandt andet tirsdag et lettiske kulturakademi, der ligger i en tidligere skandinavisk tobaksfabrik.

Turen til Letland er første stop på en rundrejse i det baltiske lande. Over den kommende tid vil kong Frederik og dronning Mary besøge Letland, Estland og Litauen.

Hvornår de kongelige besøger Estland og Litauen er endnu ikke kendt.

- Forholdet mellem Danmark og de tre lande er præget af fælles interesser, gensidig respekt og en fælles vision for et frit, sikkert og velstående Europa, skriver kongehuset i programmet for Letland.

De kommende statsbesøg skal ifølge kongehuset være med til at genbekræfte den "lange og tætte relation" mellem Danmark og de baltiske lande.

/ritzau/

* Bankerne har konstateret et højt og vedvarende niveau i den svindeltype, som kaldes falske bankbude. 

* Derfor har Finans Danmark, der er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, ekstraordinært besluttet at observere udviklingen. 

* I 2024 var der 578 sager herhjemme med et samlet tab på over 10,5 millioner kroner.

* I løbet af det første halve år af 2025 har falske bankbude samlet set svindlet godt 1100 danskere for over 15 millioner kroner.  

* Den overvejende del af ofrene er typisk seniorer over 70 år.

Kilde: Finans Danmark. 

/ritzau fokus/

For nylig kom Nationalbanken med en anbefaling til alle danskere om, at man bør have 250 kroner per person i husstanden liggende derhjemme i tilfælde af en krise.

Og selv om det er en fornuftig anbefaling, bør man være opmærksom på, at det samtidig kan være en god dækhistorie til at begå svindel, advarer Lasse Karner, der er ekspert i svindelforebyggelse hos Nordea.

- Svindlerne er desværre lynhurtige til at opfinde nye løgnehistorier, hvis de ser en mulighed. Og de er enormt dygtige til at tænke kommunikation fra velkendte og troværdige virksomheder og myndigheder ind i en svindelkontekst. Det oplever vi ofte, siger han.

Risikoen er nemlig, at svindlerne møder op på særligt ældre borgeres adresser for at "hjælpe" dem med at hæve beløbet, forklarer Lasse Karner.

Vil du sikre dig og dine nærmeste mod svindel, er viden det første og bedste forsvarsværk.

- Hvis man ved, at den her type svindel findes, så vil man have nemmere ved at stå imod, lyder det.

Metoden, som Lasse Karner advarer imod, går ofte under navnet falske bankbude.

Den går eksempelvis ud på, at svindlerne først ringer ud til ofret og siger, at de er blevet hacket, og at nu kommer der en ansat fra banken forbi for at sikre kort og koder.

Svindlerne skynder sig derefter hen til nærmeste hæveautomat og hæver så meget, de kan slippe afsted med.

Foruden bankbude kan svindlen også foretages af falske politibetjente eller noget tredje.

- Og det er en type af svindel, vi i branchen har set en markant stigning i, siger Lasse Karner.

En undersøgelse fra Finans Danmark viste for nylig, at næsten seks danskere hver eneste dag i april, maj og juni fik franarret deres betalingskort ved metoden.

Og i første halvår af 2025 har falske bankbude samlet set svindlet godt 1100 danskere for over 15 millioner kroner.

- Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til hinanden, lød det fra underdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen i forbindelse med undersøgelsen.

Også politiet tager det meget alvorligt. Og det er en type af svindel, der er stor fokus på i landets politikredse med forskellige forebyggende indsatser, oplyser Rigspolitiet.

Ifølge Lasse Karner er det især ældre, der er sårbare over for denne type svindel. Det bakkes op af tal fra Finans Danmark, der viser, at det primært er borgere over 70 år, der bliver ramt.

Hvis man har ældre personer i sin omgangskreds, er det derfor en god idé at tale med dem om det, påpeger svindeleksperten.

- Det er godt at have det på radaren. Netop fordi det handler om manipulation, siger Lasse Karner og fortsætter:

- Sat lidt på spidsen er det ligesom med et korttrick - hvis man har set, hvad der ligger bagved, så hopper man nok ikke på den anden gang.

Som forebyggelse kan du for eksempel indstille beløbsgrænser i din net- og mobilbank for at forhindre store uautoriserede transaktioner.

Du kan også begrænse online synlighed ved at fjerne personlige oplysninger eller få udeladt dit nummer fra de åbne telefonlister som 118.dk, lyder det fra Lasse Karner.

- Du bør heller aldrig dele personlige oplysninger som CPR-nummer eller bankoplysninger med fremmede, siger han og fortsætter:

- Og hvis nogen ringer, og du er i tvivl, om det er banken, så afbryd og ring selv banken op for eksempel gennem mobilbankens sikre forbindelse.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår identitetsmisbrug, kan du også ringe til Sikkerdigitals Cyberhotline på 33 37 00 37.

/ritzau fokus/