Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/06/2025 - 01:46

Sponsor kræver hastemøde med AaB i sag om mulig mobning

3F Aalborg kalder mobning uforeneligt med fagforeningens værdier, efter at medier har beskrevet mobning i AaB.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fagforeningen 3F Aalborg overvejer at trække sig som sponsor i den nedrykkede superligaklub AaB.

Det oplyser 3F Aalborg tirsdag aften på det sociale medie Facebook.

Årsagen er en mulig sag om intern mobning i AaB. Sagen er de seneste dage beskrevet i Tipsbladet og andre medier.

- Derfor indkalder vi nu ledelsen i 3F Aalborg i morgen (onsdag, red.) til et hastemøde, hvor vi vil drøfte situationen og vores samarbejde med AaB, og om det skal stoppe inden kontrakten oprindeligt udløber, skriver 3F Aalborg.

Kontrakten mellem 3F Aalborg og AaB udløber med udgangen af juni 2027.

- Mobning og et dårligt psykisk arbejdsklima er fuldstændigt uforeneligt med de værdier, vi arbejder for hver eneste dag - både på arbejdspladser og i de fællesskaber, vi indgår i, skriver 3F Aalborg.

Allerede mandag havde fagforeningen et møde med AaB-ledelsen, hvor 3F Aalborg gjorde det klart, at den ikke ønsker at fortsætte som sponsor under klubbens nuværende ejerskab.

Den tyske investorgruppe, SSE22, købte sig i marts 2023 ind i den nordjyske fodboldklub.

AaB sluttede på sidstepladsen i den netop afsluttede sæson i Superligaen. Den nordjyske klub rykker ned i landets næstbedste række sammen med Lyngby.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 10:03

Katherine Diez synger med på popstjernes nye sang om ekskærester

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Skribenten Katherine Diez synger med på Ericka Janes nye single, "Hottest Ex".

Ny musik fra den danske popsanger Ericka Jane er klar til weekenden, og her har hun fået den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen "I egen barm" Katherine Diez med på vokal på sin nye sang, "Hottest Ex".

I sangen synger de, at de er deres ekskærestes hotteste ekskæreste, og at ekskæresten stadig tænker på dem. Også når ekskæresten er intim med andre.

I omkvædet lyder det, at de er deres ekskæresters største tab og ekskæresternes største fleks, og at karma vil ramme ekskæresterne.

Ericka Jane, der er kendt for sange som "I Say Stupid Things" og "Strangers in the Night", har også delt en musikvideo til slutningen af nummeret på det sociale medie Instagram.

Her ses Katherine Diez synge sangens sidste strofer over et glas vin og blinke til slut.

I videoen er der også sekvenser filmet i en seng, hvor Ericka Jane og Katherine Diez griner og omfavner hinanden. Derudover kan man se dem smukkesere sig foran et spejl.

Det er ikke første gang, at man kan se og høre Katherine Diez synge.

I et afsnit af madprogrammet "Spise med Price" på DR i 2023, hvor 70'erne var temaet på tallerkenen, var Katherine Diez med i en gimmick sammen med de to værter, brødrene og tv-kokkene Adam og James Price, samt James Prices hustru, Annette. Her sang de Maria Stenz' evergreen "Hvor er alle drømmene".

På daværende tidspunkt dannede Katherine Diez par med Adam Price.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 07:30

BLÅ BOG: Michael Poulsen

* Født 1975 i Ringsted.

* Forsanger, guitarist og primær sangskriver for Volbeat, der har opnået enorm succes verden over.

* Volbeat udsendte deres første album i 2005. Deres efterfølgende albummer, "Rock the Rebel / Metal the Devil" fra 2007 og "Guitar Gangsters & Cadillac Blood" fra 2008, gik begge direkte ind som nummer et på de danske hitlister og solgte platin.

* Bandet har i årenes løb modtaget 141 platin- og guldplader for salg af plader verden over. Det samlede albumsalg har rundet seks millioner.

* I 2013 blev Volbeat nomineret til en amerikansk grammy for sangen "Room 24", som de skrev sammen med kollega og ven King Diamond.

* I 2023 etablerede Michael Poulsen dødsmetalbandet Asinhell.

* "God of Angels Trust" udkommer 6. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek