Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Ølst, 27/04/2024 - 17:57

Landmand anklaget for dyremishandling efter fund af døde køer

På en landbrugsejendom er der blevet fundet døde kreaturer, som skal være døde efter mangel på foder og vand.

John Randeris/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En 31-årig landmand er tiltalt for dyremishandling, efter at der er blevet fundet døde kreaturer på hans gård.

Kreaturerne er ifølge anklageskriftet døde af blandt andet underernæring.

Det skriver TV 2 Østjylland lørdag.

Sagen bygger på, at der i 2022 blev fundet 19 kadavere i en stald på mandens gård nær den østjyske by Ølst.

Der var for mange af dyrenes tilfælde ikke tegn på, at de var blevet aflivet, lyder det i anklageskriftet ifølge TV 2 Østjylland.

I stedet skal dyrene være døde, fordi de blandt andet ikke har fået nok foder og vand.

Landmanden har ifølge tiltalen heller ikke sørget for, at dyrene blev tilset af en dyrlæge, når de var syge.

Konkret er den 31-årige tiltalt efter flere paragraffer i dyrevelfærdsloven, herunder for groft uforsvarlig behandling af dyr.

Strafferammen er op til to års fængsel.

Derudover kræver anklageren i sagen, at landmanden får frakendt retten til at beskæftige sig med dyr i en årrække.

Foruden anklagerne om dyremishandling er manden tiltalt for ikke at have opbevaret et større antal døde dyr på den rigtige måde.

Blandt andet er der ifølge anklageskriftet blevet fundet en mødding på en nærliggende mark, hvor der var rester af knogler fra kreaturer.

Ifølge anklagen er der tale om mindst 49 døde kreaturer, som landmanden frem til 2022 ikke har opbevaret korrekt eller skaffet sig af med på den rigtige måde.

Det fremgår ikke af TV 2 Østjyllands historie, hvordan den 31-årige landmand forholder sig til anklagerne.

Dyrevelfærdsloven, som manden er tiltalt efter, trådte i kraft i 2021.

Den har til formål at sikre, at dyr bliver behandlet ordentligt. Det gælder både kæledyr, vilde dyr og husdyr som kreaturer og grise.

Desuden skal loven fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener, lyder det i lovteksten.

/ritzau/

Malmø, 10/05/2024 - 22:22

Hollandsk bidrag udelukket fra at deltage i Eurovision-prøve

Jessica Gow/Ritzau Scanpix

EBU har oplyst, at man er i gang med at undersøge en hændelse, der involverer Hollands bidrag ved Eurovision.

Joost Klein, der repræsenterer Holland i årets Eurovision, deltager ikke i fredagens anden generalprøve forud for finalen lørdag.

Det oplyser European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, fredag aften ifølge SVT og det svenske nyhedsbureau TT.

Joost Klein deltog heller ikke ved den første af fredagens to generalprøver, da den blev afholdt fredag eftermiddag.

EBU oplyste ifølge SVT, at man undersøgte en rapporteret "hændelse", der involverede det hollandske bidrag.

- Mens undersøgelsen fortsætter, har EBU besluttet, at Joost Klein ikke vil optræde under den anden generalprøve, oplyser EBU.

Den internationale sangkonkurrence afholdes i år på den anden side af Øresund i Malmø.

Det er ved den anden generalprøve, at fagjuryerne afgiver deres stemmer forud for finalen. Fagjuryerne står for 50 procent af stemmerne, mens seernes står for resten.

For at Holland kan blive bedømt vil landets semifinaleoptræden blive brugt i stedet.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB afholdes der i alt tre generalprøver.

Holland var blandt de ti lande, der torsdag aften gik videre til finalen. Landet stiller op med sangen "Europapa".

Der stiller efterhånden så mange nationer op i Eurovision, at finalefeltet findes over to semifinaler.

Den første semifinale blev afholdt tirsdag. Her var den foreløbige favorit til at vinde årets Eurovision Baby Lasagna fra Kroatien, blandt de nationer, som strøg videre.

Seks lande var i forvejen sikret en finaleplads.

Det gælder Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien, da de betaler de største summer til konkurrencen. Og så er sidste års vindernation, denne gang Sverige, også altid garanteret en plads.

Årets danske deltager, Saba, stillede op med det storslåede nummer "Sand", men formåede ikke at kvalificere sig til finalen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Malmø, 10/05/2024 - 21:54

Hollandsk bidrag udelukket fra at deltage i Eurovision-prøve

EBU har oplyst, at man er i gang med at undersøge en hændelse, der involverer Hollands bidrag ved Eurovision.

Joost Klein, der repræsenterer Holland i årets Eurovision, deltager ikke i fredagens anden generalprøve forud for finalen lørdag.

Det oplyser European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, fredag aften ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Joost Klein deltog heller ikke, da den første af fredagens to generalprøver, da den blev afholdt fredag eftermiddag.

EBU oplyste ifølge SVT, at man undersøgte en "hændelse", der involverede det hollandske bidrag.

Den internationale sangkonkurrence afholdes i år på den anden side af Øresund i Malmø.

- Han kommer ikke til at øve indtil videre. Vi har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt og vil opdatere til sin tid, lød det i en udtalelse fra EBU ifølge SVT.

Det er ved den anden generalprøve, at fagjuryerne afgiver deres stemmer forud for finalen.

For at Holland kan blive bedømt vil Hollands semifinaleoptræden blive brugt i stedet.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB afholdes der i alt tre generalprøver.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/05/2024 - 13:00

FAKTA: Spis på det rigtige tidspunkt

* Et godt tidspunkt at spise i løbet af dagen kan være, når du mærker en lille sult. Du er altså hverken meget sulten eller helt mæt.

* Denne sult kommer typisk tre til fire timer efter et måltid. Hvis ikke du reagerer på den, kan den udvikle sig til en ekstrem sult. 

* Ekstrem sult er kendetegnet ved, at du kan have en gnaven i maven. Du kan også blive i dårligt humør eller svimmel. Samtidig kan det være svært er at fokusere på andet end mad. 

Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert og ejer af Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 10/05/2024 - 13:00

Sådan mærker du efter om du egentlig er sulten

Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix

Der kan være flere årsager til, at vi spiser, selv om vi ikke har brug for mad. Lær at skelne mellem følelsesmæssig og kropslig sult, lyder et af rådene.

Du er lige kommet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og selv om du har spist i løbet af dagen, er øjnene rettet mod snackposerne i skabet.

Der kan være mange grunde til, at vi spiser, selv om vi egentlig ikke har brug for at spise. Men faktisk bør vi mærke godt efter, om vi er sultne, forklarer ernæringsekspert Marie Steenberger, der ejer den private uddannelse Madmentor.

- Hvis man lærer de forskellige nuancer af sult at kende, lærer man at tilpasse sine spisemængder med de sultsignaler, kroppen sender, siger hun.

Der er flere metoder, hvis du ønsker at mærke efter, om du faktisk er sulten.

For det første råder Marie Steenberger til at anvende en rationel tilgang. Her skal du tænke tilbage på, hvordan dit spisemønster har været i løbet af dagen.

- Hvis man har fået de tre hovedmåltider og måske et mellemmåltid mellem frokost og aftensmad, kan det være, at det ikke er sult.

- Men har man for eksempel ikke fået morgenmad og har spist meget lidt til frokost, kan det sagtens være sult. Og der skal man spise, siger hun.

Derudover kan du lære at skelne mellem det, Marie Steenberger kalder følelsesmæssig og kropslig sult.

Ved sidstnævnte, hvor du bør spise, kan det fysisk gnave i maven. Derimod kan følelsesmæssig sult opstå spontant.

- Den kan komme som et lyn fra en klar himmel og er typisk rettet mod letomsættelige kulhydrater, noget sødt eller fedtholdigt, siger hun.

Vil du forsøge at undgå at spise ved den følelsesmæssige sult, kan du spørge dig selv, hvorfor du egentlig har lyst til at spise.

Er det for eksempel, fordi du er træt, keder dig eller er tørstig? Dermed kan du finde ud af, hvad du i stedet har brug for, forklarer ernæringseksperten.

En anden måde, hvormed du kan finde frem til, om du reelt er sulten, er ved at give dit indre følelsesliv et tjek.

For selv om vi ikke er sultne, kan vi finde på at spise, fordi vi er i følelsesmæssig ubalance. Det fortæller coach i spisepsykologi Mette Fuglsang Larsen.

- Der kan være alle mulige småting, som kan ende med at give en rumlen i maven, men vi skynder os videre i stedet for at håndtere det. Og når dagen er omme, vil de her følelsesmæssige reaktioner stadig være i kroppen, siger hun.

- Og spiser vi noget mad, får kroppen ro på igen, så vi kan fortsætte i det samme spor, siger hun.

Derfor anbefaler coachen, at du i løbet af dagen gør op med dig selv, om du sidder inde med følelser, der bør håndteres.

- I stedet for at have en tanke om, at man hele tiden skal skynde sig videre, kan man prøve at stoppe op og sige: "Nej, jeg må faktisk godt tage den med ro", siger Mette Fuglsang Larsen.

Hun råder også til, at du - enten alene eller sammen med familien - en gang imellem slukker diverse skærme i hjemmet.

Det kan nemlig give bedre rum til at finde ro og bearbejde dagens følelser og indtryk.

- Med familien kan man lave noget, der foregår i et langsomt tempo. Man kan sætte sig ned og snakke eller spille brætspil. Så oplever man, at livet ikke kun handler om, at alting konstant skal gå hurtigt, siger Mette Fuglsang Larsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek