Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Esbjerg, 20/12/2025 - 13:31

Fiskefabrik i Esbjerg politianmeldes for tredje gang i år

Fødevarestyrelsen har konstateret manglende varedeklaration og politianmeldt Polar Salmon Hjerting Laks igen.

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fiskefabrikken Polar Salmon Hjerting Laks i Esbjerg politianmeldes for tredje gang i år.

Det skriver TV Syd på baggrund af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som har politianmeldt virksomheden.

I rapporten nævnes en række kritikpunkter fra styrelsen, det gælder blandt andet, at virksomheden tilføjer saltlage og vand til luksusprodukter uden at deklarere det.

Det fremgår her, at der i flere produkter tilføjes 7,5 procent via såkaldt stiksaltning, hvilket kan betyde, at der er mere end fem procent vand i produktet, uden at vand er deklareret.

Det betyder også ifølge styrelsen, at den procentvise angivelse af fisk på emballagen kan være for høj og dermed misvisende, da saltlagen så tælles med som fisk.

Fødevarestyrelsen har yderligere givet fiskefabrikken en bøde på 30.000 kroner.

Polar Salmon Hjerting Laks skriver i rapporten, at den tilføjer saltlage for at undgå et for tørt produkt.

Derudover vil virksomheden "kigge på problemet", men er ikke enig i alle vurderingerne fra styrelsen.

Direktør i Polar Salmon Hjerting Laks Jesper Kelly Innes oplyser i et skriftligt svar til FødevareWatch, at selskabet siden i sommer har været i gang med at ændre mærkningen af de produkter, som styrelsen har slået ned på.

- Det har absolut ikke været et formål at vildlede, hvilket vi selv har været opmærksomme på og ændret for flere måneder siden. I forhold til det tilsatte vand fordamper dette under tørring og røgning, hvorfor vi har vurderet, at den hidtidige mærkning har været fyldestgørende, lyder det fra direktøren til mediet.

Fiskefabrikken i Esbjerg har særligt fået stor opmærksomhed efter salg af listeriainficeret laks.

Listeria er en sygdom, der især kan være alvorlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Listeria kan findes i mange fødevarer - både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

I starten af året blev Polar Hjerting Salmon Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks uden at informere myndighederne.

Under en kontrol viste ni analyser for perioden 2023-2024 positive resultater for listeria.

Styrelsen konkluderede i en rapport, at virksomheden havde "adgang og kendskab" til analyserne, men havde "undladt at agere".

Esbjerg-virksomheden påpegede i den forbindelse, at "det konstaterede er sket under tidligere ansatte".

Knap to måneder efter blev virksomheden politianmeldt igen.

Det blev ifølge TV Syd begrundet med, at virksomheden ikke kontaktede Fødevarestyrelsen i forbindelse med tilbagetrækning af fisk med listeria, da det blev påvist i november 2024.

Herefter lød det fra Statens Serum Institut (SSI), at laks fra Esbjerg-virksomheden kunne knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria. Det skrev JydskeVestkysten.

Samtlige af de smittede, som SSI kunne spore tilbage til virksomheden i perioden 2018 til 2024, havde været indlagt.

Fire af de smittede personer var ifølge mediet døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

/ritzau/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek