Gror der nyt liv på din bedstemors gravsten i form af lav, bør du tøve en kende, før du griber ud efter algerensen.
Det mener i hvert fald Sascha Hellmann Hansen, der er forskningsfuldmægtig inden for skov- og landskabsøkologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
- Laverne er måske ikke lige så søde som oddere eller sommerfugle, men de er organismer på lige fod med alle andre organismer. De spiller en rolle i økosystemet som ly og mad for andre arter, siger hun.
Sascha Hellmann Hansen er en del af en lille dansk lavgruppe, der sammen drager på ekskursioner rundt i landet for at registrere de blågrønne eller gule plamager, der lever på alt fra træer til husmure.
På disse ture lægger gruppen altid vejen forbi kirkegårde. For i et land med meget få klipper er det ofte her, de kan være heldige at finde de typer af lav, som foretrækker sten som underlag. Men det er langtfra alle steder, hvor laverne får lov til at blive siddende.
- Når vi kommer ud på kirkegårdene, kan vi se, at laverne rigtig mange steder bliver renset væk, og det er vi selvfølgelig kede af. Vi synes jo, laverne er så smukke. For os er de som blomsterbuketter med deres vidunderlige farver og former, fortæller Sascha Hellmann Hansen, der ser tendensen som et udtryk for et udbredt natursyn, hvor lav ikke anses for at være æstetisk pænt.
- Man vil ikke have alger på terrassen, og man vil ikke have lav på gravstenen eller farverige plamager på kirkemuren. Det er et ret gennemgående syn, jeg støder på.
Med det øgede fokus på biodiversitet er der dog ifølge hende al mulig grund til at give laverne plads. Laverne rummer nemlig myriader af mikroliv.
- Bevarelse af biodiversitet kan virke kompliceret og som noget, der er svært at gøre noget ved selv. Men her er der noget, du kan forholde dig til. Du kan faktisk bare lade laverne sidde, og så har du medvirket til at gavne biodiversiteten, siger Sascha Hellmann Hansen.
Hun understreger, at det selvfølgelig giver mening at rense stenen der, hvor bogstaverne er, så man stadig kan læse, hvad der står.
- Men lad være med at bruge algebekæmper, for det dræber alt. Hvis stenene bare kan få lov til at stå i ro og fred, ville det være rigtig dejligt.
Det er dog ikke kun rensning, der truer laverne ude på kirkegårdene. Typen af gravsten, der sættes op, spiller også ind.
- De helt glatslebne gravsten kan der ikke rigtig sidde laver på. Der er nemlig ikke noget, deres små gribefødder kan sidde fast på, forklarer hun.
En anden faktor er tid. Lav er en langsom organisme, der i gennemsnit vokser mellem en og fem millimeter om året. Derfor trives den godt på sten, der bliver stående gennem generationer.
Men i dag flytter danskerne meget mere rundt end før i tiden, og det betyder, at gravsteder i højere grad nedlægges eller flyttes.
- Stenene får sjældent lov til at stå der i lige så lang tid som tidligere, og laverne vil helst have steder, hvor de kan være i nogle hundrede eller endda tusinder af år. Så gamle kan de sagtens blive, hvis de får lov, fortæller Sascha Hellmann Hansen.
/ritzau fokus/