Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

18/09/2019 - 08:00

Derfor er holdspil særligt godt for helbredet

Holdsport er ikke bare godt for motivation og fastholdelse, men også for hjerte, kredsløb, knogler og forebyggelse af livsstilssygdomme.

Af: Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus

Mens motion engang var noget, man dyrkede i klubber og foreninger, dyrker mange i dag individuelle motionsformer, som kan passes ind i en travl kalender.

Men der er faktisk en række sundhedsmæssige fordele ved at motionere sammen med andre, fortæller Jens Bangsbo, der er professor og leder af Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.

- Ved boldspil får man en større belastning af hjerte og kredsløb, og vores studier har vist, at eksempelvis fodbold og floorball giver et markant fald i blodtrykket, siger han.

I et forsøg fik en gruppe inaktive personer så store effekter på hjerte og kredsløb i løbet af seks måneders ugentlig fodboldtræning, at det svarede til, at deres hjerte blev ti år yngre.

Det skyldes blandt andet, at holdsporten indeholder naturlige intervaller, fordi man spiller mod og med andre.

- Når man løber efter en bold eller deltager i et spil, så træner man i perioder med en væsentlig højere pulsfrekvens, end hvis man løber eller cykler i et jævnt tempo. På den måde stimulerer man hjertet markant mere, forklarer Jens Bangsbo.

I et nyt dansk studie blev en gruppe 55-70-årige kvinder sat til at dyrke motionsfodbold i 16 uger. Og også her fik kvinderne forbedret deres hjertefunktion og kredsløb markant, skriver forskergruppen fra Syddansk Universitet og Færøernes Universitet.

Holdspil er også gode, hvis du vil forebygge en række livsstilssygdomme og forbrænde det skadelige fedt omkring maveregionen.

- Holdspil giver et betydeligt fald i kolesteroltal og fedtmasse omkring bugmuskulaturen, siger Jens Bangsbo.

Samtidig har skelettet godt af den såkaldte impact - altså moderate stød, som kommer med de mange retnings- og temposkift.

- Man har typisk et meget hårdere impact i holdspil, end man har med løb og cykling. Det betyder, at knoglerne bliver stærkere. Og det gælder for alle aldersgrupper, tilføjer Jens Bangsbo.

Det er især vigtigt, når man er oppe i alderen, hvor man ifølge Lægehåndbogen har et aldersbetinget tab i både muskel- og knoglestyrke. Her kan regelmæssig motion nemlig bremse processen.

I det hele taget har boldspil den fordel, at man har tendens til at træne hårdere.

- Der er noget motiverende i at lave mål eller undgå, at modstanderen gør det. Derfor giver man sig ofte mere, end hvis man motionerer alene, siger Jens Bangsbo.

Center for Holdspil har også lavet studier, hvor en gruppe ældre mænd blev sat til at spille floorball - og her blev der også gået til stålet.

- Holdspil kan appellere til nogle grupper, som aldrig havde tænkt, at de skulle være fysisk aktive. Nogle af de ældre, der deltog i holdspilsprojekter, endte med at være medicinfri efter forsøget, fortæller Jens Bangsbo.

/ritzau fokus/

København, 26/04/2024 - 09:40

Kong Frederik skal åbne den nye metro til Sydhavn og Valby

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter knap seks års anlægsarbejde er fem nye metrostationer klar til at åbne 22. juni. Kong Frederik deltager.

Kong Frederik skal indvie forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn og Valby, når den åbner 22. juni.

Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Anlægsarbejdet af de fem nye stationer på metrolinjen har været undervejs i knap seks år.

- Det er altid en historisk dag, når nye metrostationer åbner. Vi er derfor meget glade for, at kongehuset har givet tilsagn om, at hans majestæt kongen vil deltage i åbningen af M4 til Sydhavn og Valby, siger direktør i Metroselskabet Erik Skotting i pressemeddelelsen.

Åbningen bliver markeret med en åbningsceremoni på Mozarts Plads i Sydhavn. Festlighederne vil være inspireret af åbningsfesten på Rådhuspladsen, da Cityringen åbnede i 2019, skriver Metroselskabet. Dog i mindre skala.

De fem nye stationer på M4-linjen er Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd.

I dag kører M4 fra Orientkaj i Nordhavn til Københavns Hovedbanegård.

Før forlængelsen af metrolinjen kan blive taget i brug, mangler Metroselskabet dog at få de endelige godkendelser fra myndighederne til at køre med passagerer.

I de kommende måneder vil Metroselskabet derfor fokusere på at få test og dokumentation på plads, oplyser Erik Skotting.

Det betyder blandt andet, at metrolinjerne M3, også kendt som Cityringen, og M4 skal lukkes i cirka et døgn, lyder det. Det vil ske omkring en måned inden åbningen af de nye stationer.

Desuden forventer Metroselskabet, at der vil være nogle uregelmæssigheder i driften både før og efter åbningen af de nye stationer.

Når de fem nye stationer er i drift, består det samlede metronet af 44 stationer fordelt på 43 kilometer spor.

Fra 2030 forventes det, at de fem nye stationer får cirka otte millioner passagerer om året. De første år vil antallet være lavere, lyder det. Erfaringen viser nemlig, at det tager tid at vænne folk til en ny linje.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 09:16

Kong Frederik skal åbne den nye metro til Sydhavn og Valby

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter knap seks års anlægsarbejde er fem nye metrostationer klar til at åbne 22. juni. Kong Frederik deltager.

Kong Frederik skal indvie forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn og Valby, når den åbner 22. juni.

Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Anlægsarbejdet af de fem nye stationer på metrolinjen har været undervejs i knap seks år.

- Det er altid en historisk dag, når nye metrostationer åbner. Vi er derfor meget glade for, at kongehuset har givet tilsagn om, at hans majestæt kongen vil deltage i åbningen af M4 til Sydhavn og Valby, siger direktør i Metroselskabet Erik Skotting i pressemeddelelsen.

Åbningen bliver markeret med en åbningsceremoni på Mozarts Plads i Sydhavn. Festlighederne vil være inspireret af åbningsfesten på Rådhuspladsen, da Cityringen åbnede i 2019, skriver Metroselskabet. Dog i mindre skala.

De fem nye stationer på M4-linjen er Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd.

I dag kører M4 fra Orientkaj i Nordhavn til Københavns Hovedbanegård.

Før forlængelsen af metrolinjen kan blive taget i brug, mangler Metroselskabet dog at få de endelige godkendelser fra myndighederne til at køre med passagerer.

I de kommende måneder vil Metroselskabet derfor fokusere på at få test og dokumentation på plads, oplyser Erik Skotting.

Det betyder blandt andet, at metrolinjerne M3, også kendt som Cityringen, og M4 skal lukkes i cirka et døgn, lyder det. Det vil ske omkring en måned inden åbningen af de nye stationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 10:00

Ringorm og alvorlige infektioner

* Ringorm er en almindelig, men yderst irriterende svampesygdom. Smitten kan komme fra både hunde og katte og sker direkte fra dyr til menneske.

* Ringormen sidder i dyrenes hud som en rødmen og kan være meget kløende. På mennesker viser den sig også som kløende, røde pletter, der er højrøde i kanten og lyserøde i midten.

* Ringorm kan behandles med svampemidler, der kan købes i håndkøb, mens kæledyr må en tur forbi dyrlægen.

* Som katteejer skal være påpasselig med at blive bidt af sin kat, da deres bakterier i munden og de dybe indstik, de kan lave med tænderne, kan give alvorlige infektioner. Søg derfor altid læge, hvis du er blevet bidt af en kat.

Kilde: Sanne Ross Sørensen, dyrlæge og medejer af webshoppen Superhund samt dyrlæge på biomedicinsk forskningslaboratorie ved Aalborg Universitetshospital.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/04/2024 - 10:00

Disse sygdomme kan du få fra dit kæledyr

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Borrelia, leptospirose og toxoplasmose er blot nogle af de sygdomme, du kan blive smittet med af dine firbenede venner.

Sygdomme, der smitter fra kæledyr til mennesker - kaldet zoonoser - kan være farlige.

Der findes mange af sådanne sygdomme af varierende hyppighed og alvor, fortæller Sanne Ross Sørensen, der er dyrlæge og medejer af webshoppen Superhund samt dyrlæge på biomedicinsk forskningslaboratorie ved Aalborg Universitetshospital.

Hun nævner tre zoonoser, man som kæledyrsejer skal være opmærksom på:

1. Borrelia

Borrelia overføres fra flåter.

- Man plejer at sige, at hvis flåten sidder på huden mellem 12 og 48 timer, så kan den overføre borrelia-bakterien til blodbanerne, siger Sanne Ross Sørensen.

Symptomerne er ledsmerter, feber og i værste tilfælde lammelser for både dyr og mennesker. På menneskehud ses også en rødmen, hvor flåten har siddet.

Man skal altid søge enten læge eller dyrlæge, hvis man ser symptomer hos sig selv eller sit kæledyr, råder dyrlægen.

Højsæsonen for flåter er fra april til oktober. Her bør man dagligt undersøge kæledyr og familie for flåter, fortæller Sanne Ross Sørensen.

- Men man skal faktisk allerede begynde sidst i februar og fortsætte helt ind i november, siger hun.

2. Leptospirose:

Leptospirose kommer oprindeligt fra gnavere og smitter via urin - blandt andet gennem mund, slimhinder eller sår.

Særligt hunde kan smittes, hvis man går tur i våde områder, hvor der er mus og rotter.

Symptomerne hos hunde er typisk høj feber, nedstemthed, opkast og diarre, mens man hos mennesker ser milde influenzalignende symptomer.

Både for hund og ejer kan zoonosen være farlig, da den sætter sig i nyrerne og i værste tilfælde kan føre til organsvigt.

Opdages sygdommen tidligt, kan den som oftest behandles med antibiotika.

- Men senere kan den være svær at behandle og kan føre til, at man må aflive hunden, siger Sanne Ross Sørensen, der anbefaler, at man får sin hund vaccineret mod leptospirose.

3. Toxoplasmose

Parasitten toxoplasma er ofte forkommende, men giver sjældent sygdommen toxoplasmose, der er særligt alvorlig for gravide og personer med svækket immunforsvar.

Zoonosen findes kun hos katte, der oftest smittes gennem råt kød - for eksempel hvis de spiser mus og fugle.

- Det vil sige, at udekatte har større risiko for at bære smitten end indekatte, siger Sanne Ross Sørensen.

Toxoplasmose overføres til mennesker gennem kattens afføring.

Katte har som oftest ingen symptomer, og det samme gælder for voksne og børn. Dog kan man opleve feber, træthed og hævede lymfeknuder.

Immunsvækkede personer har større risiko for at få symptomer, mens gravide, der får parasitten, kan overføre smitten til fostret, hvor parasitten så vil forårsage skader på fostrets hjerne og øjne.

Derfor er det bedst, at man som gravid undgår at tømme kattebakke.

Generelt anbefaler Mette Kirkeskov Sie, der er sektionsleder ved Fødevarestyrelsen, at man altid søger dyrlæge, hvis ens kæledyr bliver syg.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at fortælle dyrlægen, hvis der er sket noget unormalt med dyret op til.

- For eksempel hvis man har været ude og rejse med sit kæledyr, eller det stak af i en skov og måske har været i kontakt med vilde dyr. Så får dyrlægen, det bedste grundlag til at kunne stille den rigtige diagnose, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek