Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.
I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.
Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.
- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.
I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.
Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:
- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.
Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.
- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.
Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.
Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.
Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.
Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.
- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.
/ritzau fokus/
