Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død.

Det meddeler modehuset Giorgio Armani i en meddelelse.

- Med uendelig stor sorg meddeler Armani, at selskabets skaber, grundlægger og utrættelige drivkraft, Giorgio Armani, er død, lyder det i meddelelsen fra modehuset.

Giorgio Armani, som stiftede modeselskabet Armani i 1975, blev 91 år.

Giorgio Armani havde haft det skidt i en periode og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni.

Det er ifølge Reuters første gang i Giorgio Armanis karriere, at han ikke har deltaget i et af Armanis modeshows.

Armani oplyser, at der vil blive sat et begravelseskammer op i Milano lørdag og søndag. Kammeret vil være åbent fra klokken 09.00 til klokken 18.00.

Efterfølgende vil der være en privat begravelse, hvilket ifølge meddelelsen var Giorgio Armanis eget ønske. Modehuset oplyser ikke dagen for begravelsen.

Giorgio Armani blev født i 1934 i den norditalienske by Piacenza.

Hans far arbejdede i hovedkvarteret for det lokale fascistparti, før han blev bogholder for et transportfirma. Hans mor var hjemmegående.

Men på trods af begrænsede midler havde hans forældre en form for indre elegance. Det fortalte Giorgio Armani i dokumentarfilmen "Made in Milan".

Han fortalte blandt andet, hvordan morens sans for stil viste sig i det tøj, hun lavede til sine tre børn.

- Vi var misundt af alle vores klassekammerater. Vi så rige ud, selv om vi var fattige, sagde han ifølge Reuters.

I sin barndom oplevede Giorgio Armani Anden Verdenskrig tæt på.

I selvbiografien "Per Amore" ("For kærlighed" på dansk, red.) beskriver han en hændelse, hvor han kastede sig ned i en grøft og dækkede sin lillesøster med sin jakke, da et fly begyndte at skyde over hovederne på dem.

Efter krigen flyttede familien til Milano, hvorfra Giorgio Armani senere ville lede modehuset Armani fra.

Egentlig studerede han først medicin, men han droppede ud efter to år for efterfølgende at udføre sin militærtjeneste.

I Milano scorede Giorgio Armani et job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Han fik sit gennembrud som modedesigner, da han begyndte at arbejde for designeren Nino Cerutti.

I 1975 debuterede Giorgio Armani med sin første herrekollektion og blev hurtigt populær i Europa.

Modeselskabet Armani etablerede han i samarbejde med sin romantiske partner Sergio Galeotti.

Galeotti havde aids og døde som 40-årig i 1985.

Giorgio Armani var ved sin død den eneste storaktionær i modehuset, som genererede en omsætning på 2,3 milliarder euro - 17 milliarder kroner - i 2024.

Han efterlader sig ingen børn til at arve modehuset. Men både hans lillesøster og andre familiemedlemmer vil sandsynligvis arve, vurderer Reuters.

Han har blandt andet to niecer og en nevø, som alle har ledende positioner i Armani.

Giorgio Armani oprettede desuden en fond i 2016, som indtil hans død ejede symbolske 0,1 procent af modehuset.

I 2017 sagde Giorgio Armani til den italienske avis Corriere della Sera, at formålet var at hjælpe hans arvinger med at komme ud af det med hinanden samt at undgå, at modehuset blev opkøbt af andre eller brudt op.

Han sagde desuden, at det var forventningen, at fonden og de øvrige arvinger skulle have en større ejerandel, når han en dag døde.

/ritzau/Reuters

Den italienske modedesigner Giorgio Armani er død.

Det meddeler modeselskabet Armani, som han stiftede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Med uendelig stor sorg meddeler Armani, at selskabets skaber, grundlægger og utrættelige drivkraft, Giorgio Armani, er død, lyder det i meddelelsen fra modehuset.

Giorgio Armani blev 91 år.

Han stiftede modeselskabet Armani i 1975.

Giorgio Armani havde haft det skidt i en periode, og var blandt andet nødt til ikke at deltage i Armanis modeshows under modeugen for mænd i Milano i juni.

Det er ifølge Reuters første gang i Giorgio Armanis karriere, at han ikke har deltaget i et af Armanis modeshows.

Armani oplyser, at der vil blive sat et begravelseskammer op i Milano lørdag og søndag. Efterfølgende vil der være en privat begravelse. Modehuset oplyser ikke dagen for begravelsen.

Giorgio Armani blev født i 1934 i den norditalienske by Piacenza.

Hans far arbejdede i hovedkvarteret for det lokale fascistparti, før han blev bogholder for et transportfirma. Hans mor var hjemmegående husmor.

Men på trods af begrænsede midler havde hans forældre en form for indre elegance. Det fortalte Giorgio Armani i dokumentarfilmen "Made in Milan".

Han fortalte blandt andet, hvordan morens sans for stil viste sig i det tøj, hun lavede til sine tre børn.

- Vi var misundt af alle vores klassekammerater. Vi så rige ud, selv om vi var fattige, sagde han ifølge Reuters.

/ritzau/Reuters

* Bælgfrugter er modne, tørrede frø fra bælgplantens frugter. De vokser i bælg og kendes som ærter, bønner og linser.

* Kendte typer er for eksempel brune bønner, røde linser og kikærter.

* Bælgfrugter er en del af Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det anbefales, at man spiser cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen ved siden af de anbefalede 600 gram grøntsager og frugter.

* Det er vigtigt, at du tilbereder bælgfrugter korrekt. Det skyldes, at bælgfrugter kan indeholde naturligt forekommende lektiner, der kan forårsage sygdom ved indtag.

* Lektinerne inaktiveres ved korrekt tilberedning. Følg derfor anvisningen på produktet.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Hjerteforeningen.

/ritzau fokus/

De er sunde og budgetvenlige og kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil skrue ned for kødet, men stadig spise proteinrigt.

Bælgfrugter bliver af Fødevarestyrelsen omtalt som hverdagens små klimahelte, da de er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Hvis bælgfrugter er ukendt land for dig, så frygt ej. Det er nemlig ikke spor besværligt at komme i gang med at bruge dem i din hverdag, lyder det fra Kristine Melgaard-Mani.

Hun er aktuel med kogebogen "Bælgfrugter på bordet" og driver instagramprofilen familieliv_paabudget med budgetvenlige retter og sparetips.

- Du får rigtig meget mad for pengene. Og så smager de godt. Mange tror måske, at bælgfrugter er meget melede, men der skal nærmest ingenting til for at forvandle dem til et rigtig godt måltid, siger hun.

Noget, der måske kan afskrække mange, er, at bælgfrugter ofte skal lægge i blød inden brug.

Men du kan sagtens bare bruge udblødte typer på dåse, siger Kristine Melgaard-Mani.

- I det store billede er der ikke forskel på smagen, synes jeg, og heller ikke i forhold til sundhed, uddyber hun.

Hvis du er helt grøn, er en god introduktion til bælgfrugternes verden edamamebønner.

- De er bare megagode i alle salater, vil jeg vove at påstå, siger Kristine Melgaard-Mani og forklarer videre:

- Du kan købe dem på frost både med og uden bælg. De skal blot koges i et par minutter, og så er de klar til brug.

Bælgfrugter er ikke kun gode som tilbehør til salat. Linser og bønner er også gode at strække kødretter med.

Linser kan for eksempel bruges i en bolognese som supplement til oksekød, og de kan også fint erstatte kødet helt, forklarer Kristine Melgaard-Mani, der anbefaler typen belugalinser.

- En klassiker som frikadeller kan du også sagtens lave med halv kød og halv linser. Og supper, der også er et hit hos mange, får en rigtig god fylde, hvis man smider for eksempel røde linser i, siger kogebogsforfatteren.

Mange elsker en god burger. Også her kan du sagtens erstatte burgerbøffen med bønner.

Følger du Kristine Melgaard-Manis opskrift koster fire bønnebøffer 15 kroner.

- Alle de penge, vi sparer på kødet, kan vi bruge på at købe vildt meget lækkert tilbehør, siger hun.

De fleste bælgfrugter er ret milde i smagen, men heldigvis er de gode til at optage smag, forklarer hun.

Du kommer langt med helt almindelige krydderier, som du kan finde på hylderne i dit lokale supermarked.

- Jeg er vildt glad for at bruge røget paprika og løgpulver. Så hav gerne et lille, men godt udvalg af tørrede krydderier, siger Kristine Melgaard-Mani.

Fordi bælgfrugter heller ikke indeholder særligt meget fedt, kan du med fordel bruge en ekstra klat smør for at give lidt fedme til smagen, lyder forfatterens råd.

Og så kan du sagtens fryse dine retter med bælgfrugter ned for at spare tid i en travl hverdag.

- Jeg vil dog anbefale, at man tør retten op i køleskabet, inden man genopvarmer den. Så splatter linserne ikke ud, når retten opvarmes. Det giver det bedste resultat, siger Kristine Melgaard-Mani.

/ritzau fokus/