Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/04/2025 - 15:08

Statsminister kommer med opsang til ATP's fejlinvesteringer

En chimpanse med dartpil kunne lave bedre investeringer af borgernes pensionspenge end ATP ifølge Lars Boje.

Af: /ritzau/

Det har vakt opsigt, at ATP har ramt skævt med sine investeringer af millioner af borgeres pensionspenge, og fra sidelinjen har statsminister Mette Frederiksen (S) fulgt debatten.

Det siger hun tirsdag i Folketingssalen, hvor hun bliver spurgt til, at den statslige pensionsfond, der har mere end fem millioner danske kunder, har tabt 59 millioner kroner på sin investeringsportefølje i 2024.

- Jeg vil sige, at jeg har selvfølgelig også fulgt med i, hvad der sker omkring ATP.

- Selvfølgelig skal vi altid kunne se kritisk ind i, om tingene kan gøres på en anden måde. Jeg er smerteligt bevidst om, at værdien af ATP er vigtig især i de folkepensionisters økonomi, hvor der ikke er meget at rutte med, siger hun.

Alle investeringer sker med en vis risiko, men endnu en gang er det ikke lykkedes pensionskæmpen at få borgernes månedligt tvungne indbetalte penge til at vokse.

2024 gav et afkast på 7,5 milliarder kroner til udenlandske aktier og et plus på 2,2 milliarder kroner til de danske.

Til gengæld kostede et negativt bidrag fra stats- og realkreditobligationer 9,2 milliarder kroner, og det har kostet på bundlinjen.

ATP havde investeret 2,3 milliarder af pensionskroner i det svenske batterifirma Northvolt, som gik konkurs for nylig.

Partileder Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti tog spørgsmålet op tirsdag i spørgetimen.

- Situationen i ATP er en af de største skandaler, der går under radaren, siger han og argumenterer for, at "en chimpanse med en dartpil kunne gøre det bedre".

ATP er et statsligt pensionsselskab, som alle lønmodtagere betaler til. Lønmodtagerne betaler en tredjedel. Arbejdsgiverne betaler to tredjedele af det samlede ATP-bidrag.

Idéen bag ATP har siden oprettelsen i 1964 været at sikre pensionister et supplement til folkepensionen. Og den er grundlæggende god ifølge statsministeren.

- Det, der driver mig, når vi taler ATP, er at sikre, at dem, der ikke har mulighed for at lave store pensionsopsparinger, har noget ved siden af deres folkepension, siger Frederiksen.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Om regulering af legetøj

* Et produkt bliver defineret som legetøj, hvis det klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. Regler for legetøj bliver primært reguleret i  EU's legetøjsdirektiv, som er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen.

* Reglerne i legetøjsdirektivet har været under revision, og i april 2025 blev de nye regler vedtaget politisk.

* For at opnå den bedste beskyttelse af børn, er det blevet besluttet, at direktivet skal ændres til en forordning. Det vil give en bedre beskyttelse, fordi alle EU-lande får de samme regler vedrørende legetøj.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Skru ned for kemien på børneværelset

* Luft ud på legeværelset.

* Sørg for at tørre støv af regelmæssigt. De kemiske stoffer kan klistre til støvet og dermed være i indeklimaet.

* Opbevar legetøjet i beholdere, der kan tørres af.

* Tør legetøjet af for støv, og vask bamserne.

Kilde: Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek