Gaza by, 04/06/2025 - 01:38
Organisation dropper uddeling af nødhjælp i Gaza onsdag
Amerikanskstøttede organisation GHF arbejder på at styre sikkerheden og uddeler ikke nødhjælp i Gaza onsdag.
Af: /ritzau/Reuters
Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) kommer ikke til at uddele nogen nødhjælp i Gaza onsdag.
Det siger en unavngiven talsperson.
Uddelingen bremses, mens organisationen taler med Israels militær, IDF, om at styrke sikkerhedsforanstaltninger uden for GHF's områder.
Tirsdag oplyste IDF, at det havde åbnet ild i nærheden af et GHF-område, hvor der blev uddelt fødevarehjælp.
Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) oplyste efterfølgende, at 27 mennesker blev dræbt, og mere end 150 blev såret.
/ritzau/Reuters