Skuespiller Lone Rødbroe er bestemt ikke ny i skuespilfaget. Det nye er, at hun er blevet kendt i den brede danske befolkning.

Siden midten af 1990'erne har hun stået på revyscener i alt fra Aalborg til Sønderborg.

56-årige Lone Rødbroe siger selv, at hun er en "late bloomer" - altså en, der blomstrer sent - i hvert fald i forhold til at dukke op på danskernes tv-skærme.

- Det føles, som om jeg er på toppen. De mest privilegerede tilbud, arbejdspladser og sammenhænge kommer til mig nu, og det er jeg helt vildt taknemmelig for, siger hun.

I 2020 tonede hun frem i DR-serien "Ulven kommer", som var skuespillerens første store rolle foran kameraet - og herfra gik det stærkt.

Flere castere, der har til opgave at spejde efter skuespillere til forskellige roller, ringede til Lone Rødbroe efter at have set hende i fjernsynet.

Siden har hun spillet roller i blandt andet TV 2-serien "Badehotellet", Viaplay-komedien "Kald mig far", og nu er hun igen aktuel i TV 2 Charlies "Sygeplejeskolen", som hun medvirker i på sin anden sæson.

- Det er ikke, fordi jeg ikke har været i sync i resten af mit liv, men jeg tror, at min type er rigtig meget min alder, siger hun og fortsætter:

- Vi kan spille alle mulige farver, men man har jo også en farve selv, og jeg tror, at jeg er meget i sync med, hvem jeg er nu. Det tror jeg, man kan se og mærke.

Selv om Lone Rødbroe er glad for at stifte bekendtskab med det nye aspekt af sit fag, er det ikke altid nemt, når telefonen ringer med et nyt jobtilbud i den anden ende.

Lone Rødbroe bor nemlig i Aarhus, hun spiller revy og teater i Jylland, og de fleste film- og tv-roller skal udføres i København. Men det tager hun i stiv arm.

- Sådan er det bare. Man må flytte sig derhen, hvor jobbet er, siger skuespilleren, der bor hos en god veninde, når hun skal optage i hovedstaden.

Det er særligt revyerne, der tærer meget på kræfterne, fortæller hun.

- Jeg har også nået en alder, hvor jeg kan mærke, at det er en fysisk ting at spille revy. Man bruger mange kræfter i høje hæle, man danser, synger, og det er sommer, siger hun og fortsætter:

- Man skal knalde til den, når man spiller revy. Det holder jeg meget af, men når jeg er blevet 56 år, vågner jeg op med ondt over det hele dagen efter.

Lone Rødbroe er ikke helt færdig med at spille med i revyerne rundt om i landet, men hun fortæller, at det lakker mod enden med den store sum af revyer.

- Når jeg nu er så privilegeret at få lov til at undersøge nye ting, er det naturligt at bevæge sig væk fra revyen, siger skuespilleren, der har mere end 40 revyer på cv'et.

Indsatsen på revyscenerne kastede i august 2025 en hæder af sig, da Lone Rødbroe ved prisuddelingen Revyernes Revy fik den prestigefyldte pris Årets Dirch - et andet navn for Årets Revykunstner.

Prisen gives til en skuespiller, som har leveret en uforglemmelig præstation og sat et tydeligt præg på revyscenen, skriver brancheforeningen RevyDanmark.

Hun er gift med den 79-årige skuespiller og musiker Bjørn Christensen, der ud over roller i blandt andet julekalenderen "Jul på slottet" og filmen "En verden til forskel" fra 1989 ligeledes har medvirket i flere revyer.

Sammen har de et barn, mens Lone Rødbroe har to børn fra et tidligere forhold.

Lone Rødbroe kan ses i rollen som den råbende og temperamentsfulde afdelingssygeplejerske Inge Holm i "Sygeplejeskolen" søndage på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

/ritzau/

Fredag udkom det første afsnit af Netflix' interviewprogram "Famous Last Words", som er baseret på det danske tv-program "Det sidste ord".

I programseriens første afsnit medvirker den verdensberømte chimpanseforsker Jane Goodall, som døde onsdag i en alder af 91 år.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

"Famous Last Words" har samme koncept som den danske udgave, hvor udvalgte kendte personer i hemmelighed medvirker i et interview, som først sendes, når vedkommende er død.

Det er den amerikanske manuskriptforfatter og instruktør Brad Falchuk, som interviewer de kendte.

Interviewet med Jane Goodall fandt sted i marts i år, skriver Netflix i pressemeddelelsen.

Ligesom i "Det sidste ord" er det kun intervieweren og den interviewede, som er til stede i rummet under optagelserne. Kameraerne er derfor fjernstyrede.

Optagelserne med Jane Goodall er blevet opbevaret i uredigeret form på et sikkert sted, så ingen ud over hende og Brad Falchuk kendte til indholdet frem til udgivelsestidspunktet.

Jane Goodall var en anerkendt primatolog og var særligt kendt for sin forskning i chimpansers adfærd.

Hun blev med tiden også en udtalt miljøforkæmper og har især kæmpet for at bevare naturen.

I "Famous Last Words" opfordrer hun til håb, skriver The New York Times.

- Hvis du vil redde det, der stadig er smukt i denne verden, så tænk over de handlinger, du foretager dig hver dag. Giv ikke op. Der er en fremtid for dig, siger hun i programmet ifølge avisen.

I "Det sidste ord" er det journalist Mikael Bertelsen, som interviewer de kendte.

Programmerne sendes på TV 2, og der er indtil videre udgivet otte afsnit.

Det første afsnit blev sendt i august 2020 og var med komponist og musiker Bent Fabricius-Bjerre. Søndag udkommer det niende afsnit med filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth.

Netflix annoncerede i juli sidste år, at man havde købt rettighederne til det danske koncept uden for Skandinavien.

Netflix-versionen produceres ud over Brad Falchuk også af danske Mikkel Bondesen. Mikael Bertelsen fungerer som konsulent, skriver The New York Times.

/ritzau/

* Hulen er børnenes sted. Derfor skal du for eksempel ikke foreslå, at de laver hulen stor nok til, at du kan være inde i den.

* Lad det rode. Selv om et hjørne af stuen pludselig ser kaotisk ud, så er det vigtigt, at du giver plads til legen og gerne lader hulen leve flere dage i stedet for at insistere på, at der skal ryddes op.

* Husk, at hulebyggeri er en leg og ikke en præstation. Hulen må gerne være uperfekt. Det gør ikke noget, at der er hul i taget, og det regner ind - hulen kan sagtens være sjov at være i alligevel.

Kilde: Mariella Harpelunde Jensen.

/ritzau fokus/

Står efterårsferien på hjemmehygge med børn eller børnebørn, kan hulebygning være en eventyrlig leg, der fortsætter over flere dage.

Og aktiviteten kræver hverken masser af plads eller at du farer ud og køber nye materialer.

Det siger Mariella Harpelunde Jensen, der er forfatter til bogen "Hulebyggerne" og er en del af den socialøkonomiske virksomhed Dansk Hulebyg, som står bag Hulebygger-laboratoriet i Sorø, hvor blandt andet skoleklasser har mulighed for at komme ud og bygge huler i naturen.

- Man kan bygge huler alle steder - også i en lille lejlighed. Det skal man huske. Man behøver ikke have en have, understreger hun.

Foregår hulebyggeriet indenfor, anbefaler Mariella Harpelunde Jensen, at børnene får lov til at bygge et andet sted end inde på deres værelser.

- Det er sjovt for dem at få lov til at flytte rundt på nogle møbler og puder og eksperimentere med nogle tæpper. Det handler om, at de prøver noget nyt, og at de voksne ikke blander sig så meget, siger hun.

Mariella Harpelunde Jensen råder dig til, at du som den voksne indtager rollen som hulehjælper, så det er børnene, der har teten på legen.

- Man kan hjælpe til, hvis noget tungt skal bæres eller sættes op, men ellers skal børnene selv gøre arbejdet. En god hule er netop et sted, som børn selv laver og bestemmer over.

Undervejs i processen kan du spørge, om du kan hjælpe med noget. Eller du kan finde et tæppe, en ekstra pude eller noget helt tredje og lægge frem til børnene, så de frit kan bruge det, hvis de har lyst.

Det samme gælder udendørs. Her skal du som voksen selvfølgelig være klar til at hjælpe børnene, så de ikke kommer galt afsted i deres byggeiver. Men langt hen ad vejen kan børnene sagtens stå for byggeriet selv.

En hule i haven kan laves ganske enkelt ved for eksempel at lægge en presenning eller et gammelt tæppe over havebord og havemøbler.

Det kan også være, der er et hjørne af haven, som helt naturligt allerede danner to vægge af hulen, og hvor man som en tredje væg kan lægge et bord på siden eller på anden vis lukke af og dermed skabe et rum.

- Det er ret fedt, hvor meget man rent faktisk kan lave med de ting, man allerede har, siger Mariella Harpelunde Jensen.

Når hulen begynder at ligne en hule, og børnene kravler ind i den, kan du som den gode hulehjælper forlænge legen ved for eksempel at lave en termokande te eller varm kakao, som de kan hygge sig med.

Du kan også foreslå, at I sammen bager nogle boller, som de kan tage med ind i hulen.

- Man kan finde på alle mulige aktiviteter og på den måde holde liv i hulen i flere dage, siger Mariella Harpelunde Jensen, der oplever, at både små og store børn hurtigt bliver fanget af hulelegen.

- Jeg har bygget rigtig mange huler sammen med alle mulige slags børn. De store børn synes ofte, det er sjovt at få lov til at sove ude i hulen om natten. Det er ret fint at gå ud til dem om morgenen, hvor de nærmest ikke vil ud af soveposerne, siger hun og fortsætter:

- De små børn, altså børnehavebørn, falder på en måde til ro i landskabet, når de bygger huler. De begynder at opdage alle mulige ting - en sten, en snegl, måske finder de på at synge en lille sang.

/ritzaufokus/