Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 05/10/2025 - 08:00

TV 2-stjerne mærker dobbeltjobbet: Vågner op med ondt over det hele

Skuespiller Lone Rødbroe spiller både teater og revy i Jylland, mens stadig flere tv- og filmroller dukker op i København. Nu overvejer hun snart at drosle ned.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Anders Villaume Vestergaard, Ritzau Fokus

Skuespiller Lone Rødbroe er bestemt ikke ny i skuespilfaget. Det nye er, at hun er blevet kendt i den brede danske befolkning.

Siden midten af 1990'erne har hun stået på revyscener i alt fra Aalborg til Sønderborg.

56-årige Lone Rødbroe siger selv, at hun er en "late bloomer" - altså en, der blomstrer sent - i hvert fald i forhold til at dukke op på danskernes tv-skærme.

- Det føles, som om jeg er på toppen. De mest privilegerede tilbud, arbejdspladser og sammenhænge kommer til mig nu, og det er jeg helt vildt taknemmelig for, siger hun.

I 2020 tonede hun frem i DR-serien "Ulven kommer", som var skuespillerens første store rolle foran kameraet - og herfra gik det stærkt.

Flere castere, der har til opgave at spejde efter skuespillere til forskellige roller, ringede til Lone Rødbroe efter at have set hende i fjernsynet.

Siden har hun spillet roller i blandt andet TV 2-serien "Badehotellet", Viaplay-komedien "Kald mig far", og nu er hun igen aktuel i TV 2 Charlies "Sygeplejeskolen", som hun medvirker i på sin anden sæson.

- Det er ikke, fordi jeg ikke har været i sync i resten af mit liv, men jeg tror, at min type er rigtig meget min alder, siger hun og fortsætter:

- Vi kan spille alle mulige farver, men man har jo også en farve selv, og jeg tror, at jeg er meget i sync med, hvem jeg er nu. Det tror jeg, man kan se og mærke.

Selv om Lone Rødbroe er glad for at stifte bekendtskab med det nye aspekt af sit fag, er det ikke altid nemt, når telefonen ringer med et nyt jobtilbud i den anden ende.

Lone Rødbroe bor nemlig i Aarhus, hun spiller revy og teater i Jylland, og de fleste film- og tv-roller skal udføres i København. Men det tager hun i stiv arm.

- Sådan er det bare. Man må flytte sig derhen, hvor jobbet er, siger skuespilleren, der bor hos en god veninde, når hun skal optage i hovedstaden.

Det er særligt revyerne, der tærer meget på kræfterne, fortæller hun.

- Jeg har også nået en alder, hvor jeg kan mærke, at det er en fysisk ting at spille revy. Man bruger mange kræfter i høje hæle, man danser, synger, og det er sommer, siger hun og fortsætter:

- Man skal knalde til den, når man spiller revy. Det holder jeg meget af, men når jeg er blevet 56 år, vågner jeg op med ondt over det hele dagen efter.

Lone Rødbroe er ikke helt færdig med at spille med i revyerne rundt om i landet, men hun fortæller, at det lakker mod enden med den store sum af revyer.

- Når jeg nu er så privilegeret at få lov til at undersøge nye ting, er det naturligt at bevæge sig væk fra revyen, siger skuespilleren, der har mere end 40 revyer på cv'et.

Indsatsen på revyscenerne kastede i august 2025 en hæder af sig, da Lone Rødbroe ved prisuddelingen Revyernes Revy fik den prestigefyldte pris Årets Dirch - et andet navn for Årets Revykunstner.

Prisen gives til en skuespiller, som har leveret en uforglemmelig præstation og sat et tydeligt præg på revyscenen, skriver brancheforeningen RevyDanmark.

Hun er gift med den 79-årige skuespiller og musiker Bjørn Christensen, der ud over roller i blandt andet julekalenderen "Jul på slottet" og filmen "En verden til forskel" fra 1989 ligeledes har medvirket i flere revyer.

Sammen har de et barn, mens Lone Rødbroe har to børn fra et tidligere forhold.

Lone Rødbroe kan ses i rollen som den råbende og temperamentsfulde afdelingssygeplejerske Inge Holm i "Sygeplejeskolen" søndage på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 10:36

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det så frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin knap 600 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Her fortalte han, at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

FAKTA: Fast og variabel elpris

* Når du skal vælge elaftale, kan du normalt vælge mellem en fast eller variabel pris. 

* Variabel følger markedets aktuelle priser, som kan variere fra time til time. Når prisen varierer, kan du prøve at bruge strøm, når prisen er lavest. 

* Er elprisen fast, betaler du den samme pris per kilowatt-time i en aftalt periode. Det kan give dig et overblik over dine udgifter, men du risikerer også at betale mere, når elprisen falder.

* Strømmen er typisk billigst, når der også produceres vind- og solenergi, mens den er dyrest, når vi alle bruger strøm på samme tid.

Kilde: sparenergi.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

Pas på strømforbruget og skån naboerne for juleblackout

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun din pengepung, der kan nyde godt af, at du skruer ned for elforbruget i juletiden. Også dine naboer kan takke dig for at skåne elnettet.

Hvis du retter blikket mod elprisen, vil du opleve, at den svinger op og ned.

Med lidt planlægning kan du udnytte de svingende priser til at sikre dig, at elregningen ikke stikker af over julen.

Det kræver dog, at du har en elaftale med variabel pris.

- Elpriserne er fastsat på en børs nærmest ligesom aktier, fortæller Per Reinholdt, der er teknisk konsulent i erhvervsorganisationen Tekniq.

- Dem, der sidder og handler hver dag, kigger på, hvor meget sol og vind vejrudsigten lover, og hvor meget strøm der historisk bliver brugt i den periode, siger han.

Elpriserne per kilowatt-time steg sidste år fra 23. december og toppede 28. december.

Det viser en opgørelse fra Tekniq baseret på data fra elbørsen Nord Pool, hvor der handles strøm i Norden.

Hvis du vil undgå, at elregningen løber løbsk, handler det om at skrue ned for de største strømslugere, når elprisen tager et hop op.

- Sørg for at lade bilen op omkring 18. eller 19. december, og lad den ellers på andre tidspunkter, end når man står og laver mad, siger Per Reinholdt.

Bugner vasketøjskurven med beskidte flyverdragter og snavsede sokker, kan du også med fordel vaske dem, inden de store juledage står for døren.

For giver du tøjet en varm tur i tumbleren anden juledag, kan det blive en dyr fornøjelse.

Tørretumbleren er ifølge dataportalen Energi Data Service et af de husholdningsapparater, der typisk bruger mest strøm per time.

Også elradiatoren, ovnen og opvaskemaskinen ligger i top.

Når du mindsker forbruget i de perioder, elnettet er mest belastet, kan du ikke alene spare nogle kroner og øre i den i forvejen bekostelige tid.

Det danske elnet er meget robust, pointerer Per Reinholdt. Men med lidt omtanke kan du også minimere risikoen for, at du og dine naboer står uden strøm på nogle af årets mest traditionsrige dage.

- I virkeligheden handler det om at sørge for, at der er strøm nok til alle - også til jul, siger han.

Vælger hele villakvarteret at lade elbilen, holde stuen lun med en varmepumpe og give juledugen en tur i vaskemaskinen på samme tid, kan det måske ende med, at nogle husstande mister strømmen.

- Hvis en transformator ikke kan følge med, så laver man det, der kaldes en brownout - altså man slukker simpelthen midlertidigt for strømmen i et område, siger Per Reinholdt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek