Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2025 - 21:22

Norge giver grønt lys til turistskat i pressede kommuner

Overnatninger i telte og campingvogne undtages ny aftale om turistskat i norske kommuner pressede af turisme.

Patrick Pleul/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Norske kommuner med mange turister kan fremover kræve en overnatningsafgift på tre procent fra turister.

Det er Arbeiderpartiet, Senterpartiet og partiet SV blevet enige om, skriver NRK.

- Vi er blevet enige om en træfsikker model for besøgsbidraget for områder med særlige udfordringer - som Tromsø-regionen og Lofoten, siger Erling Sande fra Senterpartiet til NRK.

Campingvogne, autocampere, fritidsbåde og overnatninger i telt er undtaget, skriver mediet.

Generelle overnatninger og overnatninger på krydstogtskibe skal derimod betale afgiften.

– Vi er glade for, at vi har fået en national løsning på plads, som er frivillig, målrettet og ansvarlig. Det er en sejr for både lokalsamfund og natur, siger Rune Støstad fra Arbeiderpartiet til det norske nyhedsbureau NTB.

For at kunne kræve skatten skal kommunerne i Norge kunne dokumentere et reelt pres på infrastrukturen som følge af turismen.

Flere andre kriterier skal også opfyldes. Blandt andet at lokale turismeaktører involveres. Ordningen evalueres, når der er gået tre år.

Ifølge den norske regering var 2024 et rekordår for norske overnatningssteder, der tog imod mere end 38 millioner besøgende.

I et stykke tid har det været til politisk debat i landet, hvordan kommuner med mange turister bedst kunne hjælpes.

Siden november sidste år har regeringen udarbejdet flere forslag.

Det blev blandt andet foreslået at vedtage en turistskat på fem procent, men det blev mødt af kritik fra turismebranchen og dele af oppositionen.

Forslaget om turistskatten på tre procent, som der nu er enighed om, skal officielt behandles onsdag, men da de tre aftalepartier har 89 repræsentanter samlet, har ordningen flertal.

Det skriver det norske nyhedsbureau.

/ritzau/

København, 06/06/2025 - 11:55

Roskilde Festival dropper permanent del af ny Orange Scene

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Den nye Orange Scene bliver med en midlertidig teltkonstruktion lige som den nuværende, oplyser festival.

Når en ny Orange Scene bliver indviet på næste års Roskilde Festival, bliver det ikke med en permanent scene, som hidtil har været planlagt.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

I stedet bliver det en midlertidig teltkonstruktion lige som den Orange Scene fra 2001, som den nye scene skal afløse.

Signe Lopdrup, som er administrerende direktør for Roskilde Festival, siger, at festivalen har brugt flere år på at finde den rigtige løsning.

- Den endelige løsning med en midlertidig scene er langt mindre kompleks end den permanente konstruktion, langt mere fleksibel og ligger i naturlig forlængelse af den midlertidige måde, som vi i mange år har bygget scener og skabt festival på, siger hun i pressemeddelelsen.

Ifølge den oprindelige plan, som Sjællandske Nyheder beskrev i december 2023, skulle den nye scene bestå af en permanent og en midlertidig del.

Den permanente del skulle bygges for at skabe en mere stabil konstruktion. Den skulle bestå af en halvcylindrisk stålkonstruktion på over 24 meter, som uden for festivalperioden skulle overdækkes.

Den oprindelige plan lød egentlig også, at den nye Orange Scene skulle have været taget i brug under dette års festival.

Men i januar meddelte Roskilde Festival, at man var stødt ind i "uforudsete byggetekniske forhold". Det betød, at man havde besluttet at udskyde opførelsen.

Scenen skal skiftes, fordi den er slidt og ikke længere kan indfri nogle af de største kunstneres behov.

Scenerummet under den nye teltdug bliver ifølge Roskilde Festival omkring 30 procent højere end på den nuværende scene. Det giver bedre plads til scenografi, lyd, lys og andet teknisk, lyder det.

Designet med den orange teltdug og de karakteristiske buer bliver bevaret.

Orange Scene er den største scene på Roskilde Festival med plads til omkring 60.000 tilskuere. Scenens form og farve er desuden blevet et vartegn for den danske festival.

Den nuværende scenen blev første gang sat op i 2001 og erstattede den oprindelige scene fra 1978. Den nuværende scene ligner den oprindelige scene i form og farve, men er omkring en tredjedel større.

Årets Roskilde Festival løber af stablen mellem 28. juni og 5. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 11:36

Roskilde Festival dropper permanent del af ny Orange Scene

Den nye Orange Scene bliver med en midlertidig teltkonstruktion lige som den nuværende, oplyser festival.

Når en ny Orange Scene bliver indviet på næste års Roskilde Festival, bliver det ikke med en permanent scene, som hidtil har været planlagt.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

I stedet bliver det en midlertidig teltkonstruktion lige som den Orange Scene fra 2001, som den nye scene skal afløse.

Signe Lopdrup, som er administrerende direktør for Roskilde Festival, siger, at festivalen har brugt flere år på at finde den rigtige løsning.

- Den endelige løsning med en midlertidig scene er langt mindre kompleks end den permanente konstruktion, langt mere fleksibel og ligger i naturlig forlængelse af den midlertidige måde, som vi i mange år har bygget scener og skabt festival på, siger hun i pressemeddelelsen.

Den oprindelige plan lød egentlig også, at den nye Orange Scene skulle have været taget i brug under dette års festival.

Men i januar meddelte Roskilde Festival, at man var stødt ind i "uforudsete byggetekniske forhold". Det betød, at man havde besluttet at udskyde opførelsen.

Scenen skal skiftes, fordi den er slidt og ikke længere kan indfri nogle af de største kunstneres behov.

Scenerummet under den nye teltdug bliver ifølge Roskilde Festival omkring 30 procent højere end på den nuværende scene. Det giver bedre plads til scenografi, lyd, lys og andet teknisk, lyder det.

Designet med den orange teltdug og de karakteristiske buer bliver bevaret.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Opskrift på overnight oats a la gulerodskage

* Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i et sylteglas.

* Tilsæt salt, rosiner og mælk.

* Rør det hele grundigt rundt.

*Sæt låg på glasset og sæt det i køleskab natten over.

* Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

* Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

* Top grøden med bær og eventuelt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 06/06/2025 - 08:00

FAKTA: Ingrediensliste til overnight oats a la gulerodskage

Opskriften er til to personer:

* 1 ½ dl fint valsede havregryn

* 1 dl revet gulerod

* 2 spsk. chiafrø

* ½ tsk. stødt kardemomme

* 2 tsk. stødt kanel

* 1 nip salt

* 1-2 spsk. rosiner

* 3 dl mælk

Skyrcreme:

* 1 moden banan

* 2 bløde dadler

* 2 dl skyr

* 1 tsk. vaniljepulver

Topping:

* 2 håndfulde blandede bær

* Eventuelt  honning

Kilde: louisalorang.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek