Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/04/2025 - 19:44

TTH udnytter ringe Fredericia-start til at åbne gruppen

Med en overraskende sejr på 32-28 over Fredericia er TTH for alvor i spil til pladserne i DM-semifinalerne.

Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fredericia var favorit og kunne med en sejr over TTH knække den ene slutspilsgruppe i herrernes håndboldliga.

Men TTH leverede en langt mere stabil indsats end hjemmeholdet, som aldrig kom sig over en elendig indledning på opgøret. Det udnyttede gæsterne til at tage en overraskende sejr på 32-28.

Efter to af de seks runder i gruppen topper GOG med seks point foran Fredericia, som forbliver på tre point. TTH fik sine første to point i gruppen.

Fredericia fik en rærlig indledning på kampen, og det kom til at forfølge holdet gennem hele opgøret.

Efter 17 minutter kom Fredericia bagud med 4-11, fordi holdet ganske enkelt brændte og sjuskede for meget. Sidstnævnte gjaldt både i angrebet og forsvaret.

Det lykkedes at sætte prop i nedturen, men på måltavlen fik man ikke gjort indhug frem mod pausen.

Derfor tog gæsterne en føring på 18-12 med til pause.

Fra midtvejs i anden halvleg begyndte Fredericia dog stille og roligt at bide af afstanden. Faktisk kom sejren inden for rækkevidde efter ti gode minutter.

Med fire minutter igen havde hjemmeholdet bolden i hænderne og kunne reducere til 27-28. Som så mange gange før i kampen lavede man dog en teknisk fejl, og så kunne TTH i stedet gøre det til 29-26 med lidt over to minutter igen.

Afgørelsen var faldet, og spændingen om, hvem der løber med de to semifinalepladser fra gruppen, har i den grad fået nyt liv.

/ritzau/

København, 29/04/2025 - 09:34

Kong Frederiks besøg på militær station i Grønland aflyses

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og kong Frederik må på grund af vejret aflyse besøg hos Sirius-patruljen.

Kong Frederiks program under besøget i Grønland må endnu en gang ændres.

Onsdag skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen holder til.

Men det må nu aflyses på grund af vejret.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau, og det bekræftes af kongehusets kalender.

Her fremgår det også, at kongens program i Grønland torsdag og fredag er aflyst, hvor han skulle have været afsted med Sirius-patruljen.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, samt nordiske ministerkolleger skulle også have været en del af onsdagens besøg på Station Nord.

Aflysningen af Station Nord-besøget onsdag betyder, at hele Troels Lund Poulsens tur til Grønland aflyses. Det skriver Forsvarsministeriet på den sociale platform X.

Troels Lund Poulsen skulle tirsdag være rejst til Grønland og have holdt møde med Vivian Motzfeldt. Turen vil nu blive gennemført på et senere tidspunkt, oplyser ministeriet.

Kong Frederik skulle oprindelig været landet i Grønlands hovedstad, Nuuk, mandag aften for at indlede sit flere dage lange besøg.

Men dårligt vejr i Nuuk udskød afrejsen, så han efter planen først ankommer klokken 13.30 dansk tid tirsdag, hvilket er 10.30 lokal tid.

Kongen rejser sammen med Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, der har været på besøg i København.

Klokken 11.30 lokal tid deltager kong Frederik i en fjordtur, inden han om eftermiddagen skal til kaffemik og på vandretur. Tirsdagens program slutter med en middag i Hans Egedes Hus.

Onsdag skal kongen fortsat besøge Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, men resten af programmet for besøget i Grønland er nu uvist.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/04/2025 - 09:22

Kong Frederiks besøg på militær station i Grønland aflyses

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og kong Frederik må på grund af vejret aflyse besøg hos Sirius-patruljen.

Kong Frederiks program under besøget i Grønland må endnu en gang ændres.

Onsdag skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen holder til.

Men det må nu aflyses på grund af vejret.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau, og det bekræftes af kongehusets kalender.

Her fremgår det også, at kongens program i Grønland torsdag og fredag er aflyst, hvor han skulle have været afsted med Sirius-patruljen.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, samt nordiske ministerkolleger skulle også have været en del af onsdagens besøg på Station Nord.

Kong Frederik skulle oprindelig været landet i Grønlands hovedstad, Nuuk, mandag aften for at indlede sit flere dage lange besøg.

Men dårligt vejr i Nuuk udskød afrejsen, så han efter planen først ankommer klokken 13.30 dansk tid tirsdag, hvilket er 10.30 lokal tid.

Kongen rejser sammen med Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, der har været på besøg i København.

Klokken 11.30 lokal tid deltager kong Frederik i en fjordtur, inden han om eftermiddagen skal til kaffemik og på vandretur. Tirsdagens program slutter med en middag i Hans Egedes Hus.

Onsdag skal kongen fortsat besøge Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, men resten af programmet for besøget i Grønland er nu uvist.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/04/2025 - 12:00

FAKTA: Kærlighedssvindel stiger igen

* Tallene viser antal sager, det samlede tabte beløb og gennemsnitligt beløb per sag.

* 2024: 557 sager, 22,6 millioner kroner, 40.574 kroner.

* 2023: 490 sager, 17,1 million kroner, 34.897 kroner.

* 2022: 1099 sager, 22 millioner kroner, 20.018 kroner.

* 2021: 828 sager, 20,9 millioner kroner, 25.241 kroner.

* 2020: 721 sager, 6,6 millioner kroner, 9153 kroner.

Kilde: Finans Danmark.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 28/04/2025 - 12:00

Forført, forelsket og flået på nettet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kærlighedssvindel er steget igen. Svindlere udnytter ofrenes følelser for at franarre dem penge, og det vurderes, at mange ofre tier af skam.

Hvert år bliver hundredvis af danskere lokket ind i romantiske relationer, der ender med tømte bankkonti og knuste hjerter.

Kærlighedssvindel er en kynisk form for kriminalitet, hvor svindlere spiller på følelser og manipulerer for at franarre deres ofre penge.

Det fortæller kommunikationsrådgiver Marie Laure Lebech Pépin, som har udarbejdet det kvalitative studie "Offer for kærlighed" om kærlighedssvindel som kandidatspeciale på Københavns Universitet.

- Offeret udvikler ofte stærke følelser og beskriver dem som ægte kærlighed. I de sager, jeg har beskæftiget mig med, fortæller ofrene, at følelserne føltes oprigtige og dybe, siger hun.

For offeret er det et kæresteforhold, der opstår, og det kan vare i flere år. Men for svindleren er forholdet ikke ægte. Det er blot et middel til at lokke penge ud af offeret.

Sidste år lykkedes det svindlerne at slippe afsted med 22,6 millioner kroner fordelt på 557 sager. Til sammenligning var der 490 sager i 2023 med et samlet tab på 17,1 million kroner. Det viser tal fra Finans Danmark, som vurderer, at det reelle omfang er større, fordi mange ofre tier af skam.

En svindler får typisk kontakt til sit offer via sociale medier, hvor de begynder at skrive sammen og får opbygget en relation.

Kontakten bliver ret hurtigt på svindlerens anmodning flyttet til en krypteret beskedtjeneste som WhatsApp eller Telegram.

- Tjenesterne giver også mulighed for at sende billeder, lydfiler, dele sin lokation og ringe, hvilket gør det nemmere for svindleren at virke troværdig og berolige eventuelle bekymringer hos offeret, siger Marie Laure Lebech Pépin.

Sociale medier og beskedtjenester har gjort det nemmere at opretholde en konstant kontakt, hvilket forstærker båndet og giver svindlerne mulighed for at manipulere når som helst døgnet rundt.

- Jeg tror grundlæggende, at mange er bevidste om, at man kan blive udnyttet i kærlighed. Men når relationen udvikler sig digitalt, bliver det meget sværere at fange de advarselssignaler, der normalt ville få advarselslamperne til at blinke, siger hun.

Ifølge Marie Laure Lebech Pépin starter manipulationen ofte helt fra begyndelsen af kontakten, hvor svindlerne forsøger at forme offeret.

Det sker blandt andet ved at præsentere idéen om, at et perfekt kæresteforhold handler om at hjælpe og stole på hinanden.

På den måde får svindleren også tegnet et billede af, hvordan offeret bør opføre sig, hvis de to skal være i et forhold.

- Og ofte ønsker offeret netop at være i et forhold med svindleren, siger hun.

Hun vurderer, at myndigheder og banker, der vil forebygge kærlighedssvindel, bør overveje at droppe kampagner, der kun advarer imod at overføre penge til fremmede og ukendte personer.

For ofrene, der udsættes for kærlighedssvindel, er svindleren nemlig ikke en fremmed, men tværtimod en person, de føler sig tæt knyttet til.

- Når et offer er blevet svindlet og står tilbage med skam, skyld og en ødelagt bankkonto, hjælper det ikke at betragte svindlen som noget, der er sket med en fremmed. De ofre, jeg har talt med, siger, at de føler kærestesorg, siger hun.

Vi bør også som samfund tænke over, hvordan vi taler om denne form for svindel, mener hun:

- Hvis vi reagerer med latterliggørelse eller beskriver ofrene som dumme, risikerer vi at gøre emnet så tabubelagt, at ofre ikke tør tale om det eller søge hjælp, selv om de har en fornemmelse af, at noget er galt.

Som offer skal man trygt kunne række ud til andre, hvis man har en mistanke. Derfor er det ifølge Marie Laure Lebech Pépin vigtigt, at en pårørende tager det alvorligt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek