Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2023 - 08:00

Lær dine børn om penge med sandkassekager og fantasivaluta

Hvis du har haft med økonomi at gøre som barn, har du bedre styr på finanserne som voksen, siger ekspert.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Et naturligt forhold til penge bliver grundlagt tidligt i barndommen. Derfor kan den økonomiske opdragelse gå i gang allerede i 3-4-års alderen.

Sådan lyder det fra Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank.

Hun er aktuel med bogen "Giv dit barn gode pengevaner", der med afsæt i forskning kommer med tips til, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn til at tøjle livets kroner og ører.

1) Køb kager i sandkassen.

Penge figurerer på børnenes egen radar, fra de er ganske små, fortæller Anne Juel Jørgensen.

- De leger købmandslege og laver kager i sandkassen, som de gerne vil sælge til dig, siger hun og fortsætter:

- Som forælder kan du sagtens understøtte de lege, for det er her, de første frø bliver lagt til at opnå en fornuftig forståelse af penge.

Gå derfor aktivt ind i dit barns univers, og bliv kunde i sandkassekagebutikken.

2) Brug glaskugler som valuta.

Mønter og sedler fylder mindre i en moderne hverdag, hvor du kan betale for dine indkøb med et swipe på telefonen.

- Børn før skolealderen lærer ved at observere, hvad vi gør, men det bliver svært for dem, når penge er en usynlig størrelse, siger Anne Juel Jørgensen.

Du kan gøre penge håndgribelige for de yngste ved at indføre en valuta i hjemmet. Det kan være glaskugler, hvor hver kugle har en værdi af fem kroner. Måske giver du barnet to kugler i lommepenge om ugen.

- Put dem i et gennemsigtigt glas, så barnet kan følge med i, at pengene vokser. På den måde kan barnet lære at spare op og at få glæden ved at kunne købe noget, når der er nok i glasset, lyder det fra eksperten.

3) Giv lommepenge.

Når barnet kommer op i skolealderen, er det ifølge Anne Juel Jørgensen en god idé at indføre lommepenge.

- Vi kan se fra undersøgelser, at børn, der får lommepenge, har bedre pengevaner end børn, der ikke får lommepenge, siger hun.

Det skyldes, at barnet får en praktisk erfaring med penge ved at få lov til at råde over et fast ugentligt eller månedligt beløb.

- Barnet får ansvar for et lille budget, som det kan øve sig på. Enten ved at spare op eller ved at brænde det hele af. Begge dele giver gode erfaringer.

Som forælder skal du tillade, at dit barn forvalter pengene ufornuftigt. På den måde får det lov til at lære af sine fejl.

Løft derfor ikke pegefingeren, men tal med barnet om, hvorfor det er smartere at spare op end at bruge alle pengene på slik med det samme.

- Husk, at det er bedre, at man som 8-årig brænder en 50’er af, end at man som 21-årig brænder 50.000 kroner af, siger Anne Juel Jørgensen.

4) Inddrag de små i det store.

Du gør dine børn en bjørnetjeneste ved at skærme dem mod pengesager, mener Anne Juel Jørgensen.

- Børn, der vokser op i familier, der taler om penge, har bedre pengevaner end børn, der vokser op i familier, hvor man ikke gør det, siger hun.

Prøv derfor så vidt muligt at inddrage familiens yngste i konkrete økonomiske beslutninger.

- Det kan være ved at tage dem med på indkøb og forklare dem, hvorfor butikker er indrettet, som de er. Det er for eksempel ikke tilfældigt, at slikket står til sidst lige inden kassen.

/ritzau fokus/

København, 08/11/2025 - 20:03

Breaking Bad-skabers nye serie begejstrer samtlige anmeldere

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

BBC kalder Gilligans nye skud på stammen "en af 2025's mest begavede serier".

Mediets anmelder giver "Pluribus" fem stjerner og fremhæver især seriens kritik af kunstig intelligens.

Det amerikanske underholdningsmedie Variety roser serien for sin eksperimentelle facon og for hovedpersonens præstation.

- Det er en fryd at se et talent som Seehorn få et lærred, som det, hendes talent fortjener, skriver anmelderen.

Også herhjemme får serien og hovedrolleindehaveren ros.

Politikens anmelder kalder serien intelligent, sorgfuldt meningsfuld og sjov og giver den fem ud af seks hjerter.

Anmelderen beskriver en trang til at afsløre seriens plot, men vil ikke snyde læseren for fortællingens overlegne spænding, skønhed og kamp med eksistens.

- Man er fra starten dybt følelsesmæssigt engageret i Carols skæbne og nye virkelighed, der er en form for "Palle alene i verden"-fortælling, hvis Palle altså valgte ensomheden, i stedet for - som i alle memes'ne - at underkaste sig rumvæsenerne, skriver anmelderen.

Tv-serien kan ses på streamingtjenesten Apple TV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/11/2025 - 19:19

Breaking Bad-skabers nye sci-fi-serie tager kegler hos anmelderne

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan streamer danskerne

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

Forstå algoritmerne og kontroller dit streamingforbrug

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bag dine streaminganbefalinger gemmer sig målrettede mekanismer, der vil fastholde dig foran skærmen. Og det er en god idé at være opmærksom, siger eksperter.

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek