Trods stor kritik af Israels deltagelse i årets Eurovision blev landet lørdag et af de lande, der trak flest stemmer fra de danske seere.

De danske Eurovision-seere sendte til finalen i Malmø således otte point afsted til Israels Eurovision-sang, "Hurricane", som blev fremført af Eden Golan.

Det fremgår af en oversigt over stemmerne fra DR.

Dermed fik Israel det tredjehøjeste antal point fra danskerne.

Flest point sendte de danske seere til Kroatiens deltager, der fik 12 point fra Danmark, mens Ukraine med 10 point fik næstflest.

Stemmerne var dog ikke nok til at gøre Israel til grandprixets vinder - den titel gik til Nemo, som repræsenterede Schweiz med sangen "The Code", og som i alt fik 591 point.

Israel endte på en femteplads med i alt 375 point, hvoraf klart størstedelen kom fra seerne.

Kun 52 kom fra juryen, mens seerne stod for de resterende 323.

Årets Eurovision har været meget omdiskuteret grundet netop Israels deltagelse. Efter propalæstinensiske demonstrationer og store protester gik Eden Golan lørdag på scenen til både buhråb og bifald.

Hun havde inden finalen rykket et godt stykke op ad bookmakernes liste.

Også i Danmark har der været debat.

Da der i februar var dansk melodigrandprix, mødte demonstranter op foran DR Koncerthuset i København og krævede et boykot af Israel i Eurovision.

Flere fremtrædende danskere har inden lørdagens finale kommenteret på landets deltagelse.

- Nu er mangfoldigheden begrænset til, hvad nogle mener og har politiske holdninger til. Ikke at det er nationer, der konkurrerer om den bedste sang, har Pia Kjærsgaard (DF) skrevet i en kommentar i Jyllands-Posten forud for finalen.

Israel måtte op til årets internationale melodigrandprix ændre både titel og tekst i dets Eurovision-sang.

"Hurricane" hed oprindeligt "October Rain". Men Eurovision-arrangørerne krævede den ændret, da man vurderede, at den og en række strofer var politiske og havde referencer til Hamas' angreb mod Israel 7. oktober.

Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel og har fortsat bombardementerne.

/ritzau/

Eurovisions slogan, Forenet af musik, har klinget hult i år.

Det mener journalist og grandprixkender Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret det internationale melodigrandprix for DR.

Årets Eurovision fandt sin vinder lørdag aften, og det blev Nemo fra Schweiz med nummeret "The Code".

- Resultatet er det bedste, der kunne ske for grandprixet. Det er et af de lande, der ikke har været særlig meget polemik om. Der har ellers været en masse støj på linjen, konstaterer Ole Tøpholm.

Vreden over Israels deltagelse, udsmidningen af Holland og andre store kriser har overskygget musikken.

Lige op til showstart var der sågar spekulationer om, hvor mange af de kvalificerede lande der ville gå på. Flere lande havde af endnu ukendte årsager overvejet at trække sig, og der har været krisemøder.

- Masser af år bliver der sagt, at resultatet er politisk. I år kan man sige, at resultatet er meget upolitisk, fordi Schweiz vinder, og Kroatien bliver nummer to, siger Ole Tøpholm.

- Det synes jeg, er dejligt, for Eurovision har brug for ro, og det har resultatet givet, hvis man skal kigge ud over det musikalske. Der er et image og en tillid mellem tv-stationer, der skal genopbygges.

Grandprixkenderen peger blandt andet på, at kommunikationen fra European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har været mangelfuld.

Indadtil er det andre sager, som har forårsaget tillidsbruddet.

Den hollandske tv- og radiostation Avrotros, der står for Hollands melodigrandprix, er rasende over, at landets deltager, Joost Klein, blev ekskluderet for brud på adfærdskodekset.

Ifølge EBU opførte han sig truende over for en ansat på produktionsholdet. Den udlægning afviser Avrotros. Her lød forklaringen, at Joost Klein havde bedt om ikke at blive filmet, da han forlod scenen efter sin optræden i torsdagens semifinale.

- Dette blev ikke respekteret. Det førte til en truende bevægelse fra Joost mod kameraet. Joost rørte ikke kamerakvinden, lød det.

Også den irske delegation har været rasende op til finalen. En kommentator fra det israelske public service-medie KAN advarede seere med børn om, at Irlands optræden ville blive "aftenens mest skræmmende", og at der ville være sort magi og sataniske symboler.

Irlands deltager, Bambie Thug, mente, at kommentarerne var i strid med Eurovisionens regler.

Israels deltagelse var allerede stærkt omdiskuteret og har affødt stærke propalæstinensiske reaktioner.

EBU har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer. Kort inden finalen sagde generaldirektøren Noel Curran, til svenske SVT, at han ikke kan "se tilbage og sige, at beslutningen har været forkert".

- Den debat, der har kørt i år, kan ikke fortsætte til næste år, mener Ole Tøpholm.

- Vi kan ikke klare et grandprix, hvor der er så meget politisk debat, som handler om folkeafstemninger for og imod premierministre. Det kan grandprixet ikke holde til. Ikke i det gear. Det virker også til at være kommet bag på EBU, hvor voldsomt det har været.

Ole Tøpholm tror dog ikke, at den eventuelle debat næste år vil blive lige så voldsom, som i år.

- Hvis Israel fortsat er med - og det har jeg en formodning om, at de er - så ved alle jo, hvad de går ind til, siger Ole Tøpholm og tilføjer:

- Men der kan ske meget inden næste år på både den ene og den anden måde. Men der ér nogle ting, der skal snakkes om.

/ritzau/

* Uddeleger beslutningsprocessen. Hvis du for eksempel leder efter en ny telefon med abonnement, og du har en ven, der for nylig gik igennem den samme proces, skal du bare spørge, om hun er tilfreds med sit valg. Er hun det, gør du bare det samme.

* Sæt en begrænsning, før du begynder at lede efter et nye produkt. For eksempel at du må se på en eller to hjemmesider eller gå ind i en eller to butikker.

* Sæt en tidsbegrænsning. Når tiden er gået, har du den empiri, du skal bruge for at træffe et valg. Måske ikke det perfekte valg, men et valg, der er godt nok - og det er det, du bør gå efter.

Kilder: psykolog Barry Schwartz og psykolog Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling.

/ritzau fokus/

Hvis du ser på et menukort med tre velkomponerede retter, kan du nok ret hurtigt vurdere, om du er mest til fisken, bøffen eller den vegetariske mulighed.

Men består udvalget af et sammensurium af fisk, skaldyr, tatar, bøffer, gryderetter og grillede grøntsager fordelt på 40 retter, er der risiko for, at du går i stå. Med et enkelt valg eliminerer du 39 andre muligheder - og tænk, hvis en af dem er bedre.

"Paradox of choice" kaldes begrebet, hvor du bliver mindre tilfreds med dit valg, når du har for mange valgmuligheder. Men hvis du er bevidst om fænomenet, kan du vende det til din fordel, fortæller den amerikanske psykolog og professor emeritus ved Swarthmore College Barry Schwartz.

- Der er to strategier, som folk bør følge, siger Barry Schwartz, der står bag bestselleren "The paradox of choice - why more is less", som har dannet skole for begrebet.

- Først bør man begrænse antallet af muligheder, der er oppe til overvejelse. Det er ikke let, for forbrugsgodernes verden samarbejder ikke. Dernæst skal man forstå, at det som oftest er fjollet at lede efter "det bedste". "Godt nok" er næsten altid godt nok. Og hvis det er det, du leder efter, behøver du ikke længere undersøge alle muligheder.

Barry Schwartz råder til at indføre den praksis i praktisk talt alle livets små og store beslutninger. Om du leder efter en ny vaskemaskine, et lækkert spisested eller den næste feriedestination.

Skal du købe nyt regntøj, har du måske lyst til at se, hvilket der klarer sig bedst i test. Men der kunne jo også være andre test med anderledes udfald, og snart har du fem åbne faner på computeren med forskellige test og forhandlere.

Den strategi er både langvarig og drænende - og du bliver sandsynligvis ikke mere tilfreds med dit endelige valg, selv om du har orienteret dig vidt og bredt. Tværtimod.

- Gå ind på en-to hjemmesider eller en-to butikker. Og tryk aldrig på "vis alt"-knappen på en hjemmeside, lyder rådet fra professoren.

En anden måde at begrænse researchprocessen er ved at finde stopuret frem, lyder rådet fra Mattias Stølen Due, som er psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

- Sæt en tidsbegrænsning. Eksempelvis at den næste time vil jeg researche på forskellige robotstøvsugere, og når tiden er gået, skal jeg træffe mit valg, siger han.

Når du har truffet dit valg, er der en enkelt opgave tilbage: Slip det.

- Hvis du har købt en bil, så lad være med at blive ved med at læse anmeldelser af biler. Se på, hvad du selv har fået, og lad være med at dyrke det, du ikke vælger, siger psykolog Mattias Stølen Due.

Det gælder faktisk også i forhold til relationer - især i dit partnervalg.

Både i forhold til alle mulighederne, der venter bag det næste swipe på diverse datingapps, og også hvis du skal beslutte, om du skal gifte dig med din partner.

- Mange af os laver de her cost-benefit-analyser: "Nu vælger jeg at blive gift med denne person, men så går jeg også glip af alt det her".

- Men måske skal du hellere tænke: "Nu har jeg været sammen med denne person i tre år, nu har jeg tilstrækkeligt meget "empiri" til at træffe mit valg", siger psykolog og direktør Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling.

/ritzau fokus/