Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Malmø, 12/05/2024 - 22:21

Grandprixkender om dramatisk Eurovision: Imaget skal genopbygges

At Schweiz har vundet Eurovision er det bedste, der kunne ske, efter alle årets skandaler, mener Ole Tøpholm.

10070 Jessica Gow/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Eurovisions slogan, Forenet af musik, har klinget hult i år.

Det mener journalist og grandprixkender Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret det internationale melodigrandprix for DR.

Årets Eurovision fandt sin vinder lørdag aften, og det blev Nemo fra Schweiz med nummeret "The Code".

- Resultatet er det bedste, der kunne ske for grandprixet. Det er et af de lande, der ikke har været særlig meget polemik om. Der har ellers været en masse støj på linjen, konstaterer Ole Tøpholm.

Vreden over Israels deltagelse, udsmidningen af Holland og andre store kriser har overskygget musikken.

Lige op til showstart var der sågar spekulationer om, hvor mange af de kvalificerede lande der ville gå på. Flere lande havde af endnu ukendte årsager overvejet at trække sig, og der har været krisemøder.

- Masser af år bliver der sagt, at resultatet er politisk. I år kan man sige, at resultatet er meget upolitisk, fordi Schweiz vinder, og Kroatien bliver nummer to, siger Ole Tøpholm.

- Det synes jeg, er dejligt, for Eurovision har brug for ro, og det har resultatet givet, hvis man skal kigge ud over det musikalske. Der er et image og en tillid mellem tv-stationer, der skal genopbygges.

Grandprixkenderen peger blandt andet på, at kommunikationen fra European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har været mangelfuld.

Indadtil er det andre sager, som har forårsaget tillidsbruddet.

Den hollandske tv- og radiostation Avrotros, der står for Hollands melodigrandprix, er rasende over, at landets deltager, Joost Klein, blev ekskluderet for brud på adfærdskodekset.

Ifølge EBU opførte han sig truende over for en ansat på produktionsholdet. Den udlægning afviser Avrotros. Her lød forklaringen, at Joost Klein havde bedt om ikke at blive filmet, da han forlod scenen efter sin optræden i torsdagens semifinale.

- Dette blev ikke respekteret. Det førte til en truende bevægelse fra Joost mod kameraet. Joost rørte ikke kamerakvinden, lød det.

Også den irske delegation har været rasende op til finalen. En kommentator fra det israelske public service-medie KAN advarede seere med børn om, at Irlands optræden ville blive "aftenens mest skræmmende", og at der ville være sort magi og sataniske symboler.

Irlands deltager, Bambie Thug, mente, at kommentarerne var i strid med Eurovisionens regler.

Israels deltagelse var allerede stærkt omdiskuteret og har affødt stærke propalæstinensiske reaktioner.

EBU har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke regeringer. Kort inden finalen sagde generaldirektøren Noel Curran, til svenske SVT, at han ikke kan "se tilbage og sige, at beslutningen har været forkert".

- Den debat, der har kørt i år, kan ikke fortsætte til næste år, mener Ole Tøpholm.

- Vi kan ikke klare et grandprix, hvor der er så meget politisk debat, som handler om folkeafstemninger for og imod premierministre. Det kan grandprixet ikke holde til. Ikke i det gear. Det virker også til at være kommet bag på EBU, hvor voldsomt det har været.

Ole Tøpholm tror dog ikke, at den eventuelle debat næste år vil blive lige så voldsom, som i år.

- Hvis Israel fortsat er med - og det har jeg en formodning om, at de er - så ved alle jo, hvad de går ind til, siger Ole Tøpholm og tilføjer:

- Men der kan ske meget inden næste år på både den ene og den anden måde. Men der ér nogle ting, der skal snakkes om.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek