Den sydkoreanske kpop-stjerne Jung Ho-seok, bedre kendt som J-Hope, har aftjent sin værnepligt.

J-Hope er en del af det verdensberømte boyband BTS og har i 18 måneder været i værnepligt i det sydkoreanske forsvar, hvilket er obligatorisk i det østasiatiske land.

Torsdag blev han mødt af journalister og fans, da han forlod sin militærbase i byen Wonju. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Her lød det fra stjernen, at han har "indset, at mange soldater i militæret gør sig store anstrengelser og ofre for at beskytte landet".

- Tusind tak for at vente på mig. Jeg sætter stor pris på den store støtte og kærlighed, I har vist, sagde han til fremmødte fans.

Inden da blev han modtaget af bandkollegaen Kim Seok-jin, i folkemunde oftest bare Jin, som færdiggjorde sin værnepligt tilbage i juni.

Uden for basen havde fans hængt farverige bannere op for at byde stjernen velkommen tilbage til livet uden for militæret.

De var ellers blevet opfordret til ikke at dukke op af sikkerhedsmæssige årsager. Men tidligt torsdag befandt 50 fans sig uden for basen - herunder flere fra Kina og Brasilien.

Derudover havde en gruppe japanske fans lejet en bus for at komme til militærbasen, som ligger omkring 100 kilometer fra hovedstaden Seoul.

Kpop er kulturmæssigt en af Sydkoreas største eksportvarer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som "Dynamite" og "Butter".

Resten af bandet vil færdiggøre deres værnepligt i juni 2025.

/ritzau/AFP

Han var kendt som den fornuftige i boybandet One Direction, men kæmpede med berømmelsens mørke sider.

Natten til torsdag døde popsanger og tidligere medlem af One Direction Liam Payne efter et fald fra en balkon i Buenos Aires i Argentina. Han blev 31 år.

Payne indledte sin karriere som 14-årig, da han tog til audition ved den britiske udgave af "X Factor" i 2008, skriver BBC.

X Factor-skaber Simon Cowell mente, at 14-årige Payne havde brug for mere tid og bad ham komme tilbage to år senere. Da han gjorde det, gik han videre i sangkonkurrencen.

Dommerne bestemte, at han, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Niall Horan og Harry Styles skulle deltage i "X Factor" som et boyband.

Undervejs i programmet steg One Directions popularitet eksponentielt. De endte på en tredjeplads i finalen, hvorefter Simon Cowell gav dem en pladekontrakt.

Ni måneder efter finalen i "X Factor" udgav de debutsinglen "What Makes You Beautiful", der hurtigt blev nummer et på hitlisterne i Storbritannien. Debutalbummet "Up All Night" strøg også til tops og blev det hurtigst sælgende debutalbum i Storbritannien i 2011.

Succesen sendte boybandet på verdensturnéer med stadioner fulde af skrigende teenagefans, som også kunne finde på at slå lejr foran de unge musikeres hoteller.

Berømmelsen var en stor mundfuld for Payne, fortalte han på BBC Radio 1 i 2020.

- Det var nogle gange svært at have det sjovt under de omstændigheder, når der var så meget pres på, sagde han.

Efter cirka et år begyndte han at slappe af i det, sagde han, og "jo sjovere vi havde det, jo mere succes fik vi også".

Payne blev kendt som "den fornuftige" i boybandet, og han fik en del af ansvaret for, at drengene opførte sig ordentligt, fortalte han The Guardian i 2019.

I den britiske tv-personlighed Ant Middletons Sky One-show har Payne fortalt, at ensomheden, som fulgte med berømmelsen fra One Direction, "næsten slog ham ihjel", og at han havde haft selvmordstanker.

Der var desuden spændinger mellem drengene i boybandet, fortalte han i youtuberen Logan Pauls podcast i 2022.

Angiveligt fandt der på et tidspunkt et skænderi sted under en koncert, hvor "et bestemt bandmedlem smed mig op ad en væg", sagde han, men nævnte ingen navne.

Det faldt ikke i god jord hos Payne, der ifølge eget udsagn svarede:

- Hvis du ikke fjerner dine hænder fra mig, er der en stor sandsynlighed for, at du aldrig kommer til at bruge dem igen.

En opløsning af bandet var tæt på, og mens Zayn Malik forlod bandet i 2015, tog de sidste fire en "pause" i 2016.

Payne tyede til alkoholen, og han var i perioden "utilregnelig", har han sagt til BBC.

I 2017 lancerede Payne singlen "Strip That Down" sammen med den amerikanske rapper Quavo. Singlen toppede som nummer tre på hitlisterne, men solokarrieren bød ellers ikke på de store succeser.

Otte år efter at han som 14-årig havde stiftet bekendtskab med den britiske X Factor-dommer Cheryl Cole under sin første audition, indledte de to et forhold og fik sønnen Bear i 2017. De gik fra hinanden i 2018.

I 2020 blev han og modellen Maya Henry forlovet, men de slog senere op. I starten af oktober skrev hun på sociale medier, at Payne på det seneste havde sendt hende flere uønskede beskeder.

Da deres forhold sluttede, blev Payne i 2022 kærester med den amerikanske influencer Kate Cassidy.

Liam Payne blev natten til torsdag erklæret død på stedet og menes at have fået kraniebrud.

Ifølge Billboard Magazine havde Liam Payne 2. oktober været til koncert i Buenos Aires, hvor det tidligere One Direction-medlem Niall Horan optrådte.

/ritzau/

* En cookie er en fil, som automatisk bliver downloadet til din computer, mobil eller tablet, når du besøger en hjemmeside.

* Nogle cookies sørger for, at hjemmesiden fungerer, mens andre gemmer informationer om din adfærd på nettet for at give dig målrettede reklamer.

* Det anbefales, at du tager aktivt stilling til, hvilke cookies du ønsker. Du skal vurdere, om hjemmesiden, du besøger, må lægge egne ikke-nødvendige cookies, og om du ønsker at blokere for markedsføringscookies.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Har du prøvet at se reklamer fra en bestemt virksomhed på et socialt medie, efter at du har besøgt dens hjemmeside?

Det kan være et eksempel på, at det sociale medie har sporet din færden på nettet.

Og vi bør sætte os ind i, hvad de sociale medier registrerer og gemmer om os, lyder rådet fra jurist hos Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Som aktiv bruger har man i hvert fald givet tilladelse til, at de sociale medier kan bruge cookies, der opdeles i tre typer: nødvendige, statistisk og markedsføring, siger hun.

En cookie er en fil, som automatisk bliver downloadet til din computer, mobil eller tablet, når du besøger en hjemmeside. Cookies kan have forskellige funktioner, eksempelvis at gemme informationer om din adfærd på nettet.

- De nødvendige cookies skal man altid acceptere. Statistik og markedsføring bør man kunne sige nej tak til. Men hvis man siger nej til markedsføring, kan der være indhold, som man ikke længere kan se, tilføjer hun.

Når du accepterer markedsføring på sociale medier, siger du ifølge Ida Nynne Daarbak Reislev også ja til målrettet annoncering.

De sociale medier kan så spore din færden på nettet og bruge din historik til at målrette annoncer.

- Tjenesterne er ikke gratis. Modellen kaldes for "consent or pay" - altså "samtykke eller betal", siger hun.

Hvad du helt specifikt giver samtykke til, når du bruger et socialt medie, kan variere fra måned til måned.

Betingelserne bliver nemlig løbende opdateret. Det forklarer Rikke Frank Jørgensen, som er konstitueret forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder.

- Det er vigtigt at understrege, at samtykke og accept af betingelser ikke er en blankocheck, siger hun.

- Det enkelte sociale medie skal fortsat følge bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen kaldet GDPR. Det er blandt andet stadig ikke tilladt at indsamle og opbevare mere data end det absolutte minimum, der er nødvendigt for at opfylde formålet.

Hun vurderer altså, at de sociale medier ikke bare kan høste og gemme en masse oplysninger om dig, blot fordi du har accepteret tjenestens betingelser.

- Du har ret til at søge indsigt i, hvilke oplysninger et socialt medie har registreret og gemt om dig, siger hun.

- Du har også ret til at tilbagekalde dit samtykke til et socialt medie. Men det vil typisk betyde, at du ikke længere kan bruge tjenesten.

Både Rikke Frank Jørgensen og Ida Nynne Daarbak Reislev råder altså til, at du sætter dig ind i, hvilke betingelser du har accepteret, og hvad der bliver gemt om dig.

- Mit råd er, at man som forbruger altid svarer nej tak, når man bliver spurgt, om man vil acceptere cookies, siger Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Jeg vil også anbefale, at man går ind på sine konto- og privatlivsindstillinger på sociale medier, såsom Facebook, Instagram og TikTok. Her kan man typisk se, hvad man har givet tilladelse til og foretage ændringer.

/ritzau fokus/