Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 03/02/2025 - 06:35

Beyoncé sprænger sin egen rekord for flest vundne Grammys

Beyoncé er den første sorte kvinde, der vinder Grammy for Bedste Countryalbum og er nu oppe på 35 Grammys.

Mario Anzuoni/Reuters

Af: /ritzau/AFP

Sangeren Beyoncé kunne natten til mandag sprænge sin egen rekord for flest Grammy Awards, da hun føjede yderligere tre priser til listen.

Dermed er den 43-årige sanger nu oppe på 35 Grammys. Hun er også den kunstner, der har været nomineret flest gange med 99 nomineringer.

For første gang kan hun skrive prisen for Årets Bedste Album på cv'et med "Cowboy Carter", som udkom i marts sidste år. Albummet skovlede roser og stjerner ind fra internationale anmeldere.

Hun skrev desuden musikhistorie, da hun med samme album ifølge Forbes Magazine, Billboard og andre medier er blevet den første sorte kvinde til at vinde i kategorien Bedste Countryalbum.

- Wow, det her havde jeg ikke forventet, sagde hun i sin takketale, efter at hun havde fået overrakt prisen af popikonet Taylor Swift.

- Jeg vil gerne takke alle de utrolige countrykunstnere, der tog imod albummet. Vi har arbejdet så hårdt på det, lyder det.

"Cowboy Carter", der er et 80 minutter langt album, har 27 sange og gæsteoptrædener fra Post Malone og Miley Cyrus. For sangen "II Most Wanted" med sidstnævnte vandt Beyoncé kategorien Årets Bedste Countryduo/Gruppe-performance.

Også coversange af Dolly Partons "Jolene" og The Beatles' "Blackbird" indgår.

Det vakte opsigt, at Beyoncés ottende album blev et countryalbum, da hun i vid udstrækning har holdt sig til R&B og pop.

- Jeg tror, at "musikgenre" nogle gange er et koldt begreb, der fastholder os kunstnere i nogle kasser. Jeg vil bare gerne opmuntre folk til at gøre det, de brænder for, siger Beyoncé i takketalen ifølge Forbes.

Beyoncé blev mod forventning forbigået under sidste års Country Music Awards, hvor det ifølge BBC var ventet, at hun ville få stor anerkendelse for "Cowboy Carter".

Beyoncé har insinueret, at hendes motivation til at lave countryalbummet skal findes i, hvordan hun blev behandlet til Country Music Awards i 2016.

Her optrådte hun med sin sang "Daddy Lessons" sammen med The Chicks, som dengang var kendt som Dixie Chicks. Deres optræden blev mødt af massiv kritik og af racistiske kommentarer på sociale medier.

I et opslag på Instagram sagde Beyoncé efterfølgende, at "Cowboy Carter" blev "født ud af en oplevelse, jeg havde for flere år siden", hvor jeg ikke følte mig velkommen", og at det fik hende til at "dykke dybere ned i countrymusikkens historie".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/02/2025 - 04:58

Beyoncé vinder countrypris som første sorte kvinde nogensinde

Mario Anzuoni/Reuters

Swift overrakte pris til Beyoncé, som er den første sorte kvinde, der vinder Grammy for Bedste Countryalbum.

Den amerikanske sanger Beyoncé har for første gang i sin karriere vundet i kategorien Bedste Countryalbum ved Grammy Awards for albummet "Cowboy Carter".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Forbes Magazine, The Hollywood Reporter, Billboard og flere andre medier er Beyoncé dermed den første sorte kvinde, der nogensinde har vundet i netop den kategori.

- Wow, det her havde jeg ikke forventet, sagde hun i sin takketale, efter at hun havde fået overrakt prisen af popikonet Taylor Swift.

- Jeg vil gerne takke alle de utrolige countrykunstnere, der tog imod albummet. Vi har arbejdet så hårdt på det, lyder det.

"Cowboy Carter" udkom i marts sidste år og skovlede roser og stjerner ind. Det 80 minutter lange album har 27 sange og gæsteoptrædener fra Post Malone og Miley Cyrus.

Også coversange af Dolly Partons "Jolene" og The Beatles' "Blackbird" indgår.

Det har vakt opsigt, at Beyoncés ottende album blev et countryalbum, da hun i vid udstrækning har holdt sig til R&B og pop.

- Jeg tror, at musikgenre nogle gange er et koldt begreb, der fastholder os kunstnere i nogle kasser. Jeg vil bare gerne opmuntre folk til at gøre det, de brænder for, siger Beyoncé i takketalen ifølge Forbes.

Beyoncé blev mod forventning forbigået under sidste års Country Music Awards, hvor det ifølge BBC var ventet, at hun ville få stor anerkendelse for "Cowboy Carter".

Beyoncé har insinueret, at hendes motivation til at lave countryalbummet skal findes i, hvordan hun blev behandlet til Country Music Awards i 2016.

Her optrådte hun med sin sang "Daddy Lessons" sammen med The Chicks, som dengang var kendt som Dixie Chicks. Deres optræden blev mødt af massiv kritik og af racistiske kommentarer på sociale medier.

I et opslag på Instagram sagde Beyoncé efterfølgende, at "Cowboy Carter" blev "født ud af en oplevelse, jeg havde for flere år siden", hvor jeg ikke følte mig velkommen", og at det fik hende til at "dykke dybere ned i countrymusikkens historie".

Med 11 Grammy-nomineringer topper Beyoncé listen, og hun ventes at blive aftenens helt store vinder.

Hun er den kunstner, som har vundet flest Grammy-priser nogensinde.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/02/2025 - 11:00

FAKTA: Boligejere betaler naturskadeafgift

* Når du tegner en forsikring, er dit forsikringsselskab forpligtet til også at opkræve lovbestemte afgifter.

* Naturskadeafgiften opkræves for indbo-, hus- og fritidsforsikringer. Den er på 40 kroner per kalenderår og opkræves for hver police.

* Afgiften går til en erstatningspulje for skader forårsaget af blandt andet stormflod og oversvømmelse fra vandløb. 

* Forsikringsselskaberne overfører hele afgiften til Naturskaderådet. Her går ti kroner til stormfaldspuljen, og 30 kroner til stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Kilder: Naturskaderådet, Tryg og Alka Forsikring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 03/02/2025 - 11:00

Sørg for at sikre din bolig mod oversvømmelse

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Klimaforandringer øger risikoen for oversvømmelser i fremtiden. Som boligejer bør man overveje mulighederne for at holde vandet ude af huset.

Stormflod og øget nedbør har de seneste år forårsaget problemer med vand i boliger herhjemme.

Og det forventes, at klimaforandringer i fremtiden vil øge hyppigheden af oversvømmelser. Den risiko bør man være opmærksom på som boligejer.

Det fortæller John Wulff, som er medstifter af køberrådgivningsfirmaet Købersmægler.

- Afhængigt af hvor man bor, skal man overveje, hvordan man kan forhindre vandet i at komme ind i huset, siger han og uddyber:

- Hvis ejendommen ligger et lavtliggende sted med højt grundvand og ringe bortledning af vandet, vil det som udgangspunkt være problematisk. Og har huset en kælder, er problemet endnu større.

På landsplan er hver sjette bolig i høj risiko for at blive oversvømmet af vand. Det fremgår af en risikoanalyse, som boligsiden Boliga sidste år lavede for TV 2.

- Har man en adresse, der hedder noget med Strandengen eller Mosestien, skal man nok forvente, at der er vand en gang imellem, siger John Wulff.

Risikoanalysen viser dog ikke, hvad den enkelte boligejer selv har gjort for at beskytte boligen mod oversvømmelse.

Der er flere muligheder for at holde vandet ude af huset.

- Som boligejer kan man overveje at sikre sit hus med blandt andet højvandslukke, omfangsdræn og regnvandshave, siger han.

Højvandslukke skal forhindre tilbageløb af kloakvand, og omfangsdræn er en slags nedgravet tagrende omkring huset til at lede vandet væk.

En regnvandshave skal også føre vandet væk fra huset. Det foregår typisk med kanaler, der leder vandet hen til bede med fordybninger, så vandet kan sive ned i jorden.

Men hvis du bor i et område, der har et generelt problem med oversvømmelse, vurderer John Wulff, at det typisk vil være grundejerforeningen, som skal kigge på en fælles løsning for alle boligejere. I visse kystnære områder kan løsningen være et fælles dige.

- Det er typisk administrativt tungt og dyrt, men kan understøttes og medfinansieres af nogle kommuner. Indsatsen omkring vand skal håndteres både individuelt og kollektivt, siger han.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ejendom er i risiko for oversvømmelse, kan du gå ind på hjemmesiden dingeo.dk og søge efter din adresse.

Her kan du få information om, hvor højt grundvandet står i dit område, se om din ejendom ligger i en lavning samt få indsigt i, hvordan befæstelsesgraden på din grund påvirker risikoen for oversvømmelse.

Befæstelsesgraden har betydning for, hvor svært det er for overfladevand at sive ned i jorden. Blandt andet asfalt og beton blokerer for nedsivning.

Klimaforandringer og risikoen for oversvømmelse er bekymringer, der optager mange boligejere.

En ny undersøgelse udført af YouGov på vegne af forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at otte ud af ti boligejere ville tænke over klimaforandringer, hvis de skulle købe en bolig i dag. Det oplyser Alm. Brand i en pressemeddelelse.

- Det er ikke overraskende, udtaler Jan Graversgaard, som er direktør i Skadeservice i Alm. Brand.

- For det kan have store konsekvenser for den enkelte boligejer og os som samfund.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek