Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Middelfart, 27/11/2024 - 12:00

Vildt stolte: Queen-stjerne gæster fynsk festival

Den amerikanske sanger Adam Lambert er på plakaten til næste års Rock Under Broen. Også Aqua, tv-2 og Nik & Jay gæster den vestfynske festival til sommer.

Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Det er 15 år siden, at Adam Lambert deltog i den ottende udgave af "American Idol". Og selv om han faktisk ikke vandt konkurrencen, er han en af de største stjerner, der er kommet ud af talentprogrammet.

Han optræder i dag både i eget navn og på vokal for det legendariske band Queen. Det er som solist, at den 42-årige stjernesanger kommer til Danmark næste sommer.

Her gæster han den fremadstormende vestfynske festival Rock Under Broen, som også får besøg af store danske navne som Aqua, tv-2 og Nik & Jay, når den næste sommer løber af stablen fra 13. til 14. juni.

Det annoncerer folkene bag festivalen i en pressemeddelelse.

- Så bliver det ikke meget større for en dansk festival af vores størrelse. Vi er vildt stolte af at kunne præsentere eksklusive optrædener fra kunstnere, der kun spiller på ganske få festivaler i 2025, jubler musikansvarlig Peter Zederkof i pressemeddelelsen.

- Derudover er det et scoop, at den danske kæmpestjerne Gilli som noget helt unikt inviterer hemmelige gæster med på scenen til sin optræden. Gillis special guests bliver først afsløret på scenen. Det er en eksklusiv aftale, kun vi har lavet med ham, lyder det.

Også andre danske navne som Drew Sycamore, Scarlet Pleasure og Carpark North er på plakaten.

Festivalen, som finder sted under den nye Lillebæltsbro ved Middelfart, blev afholdt første gang tilbage i 1989.

Tidligere har store internationale artister som Toto, Beach Boys og Meat Loaf gæstet den fynske festival.

/ritzau/

Læs Mere >>

Aarhus, 27/11/2024 - 11:47

Kongeparret fejrer jul med dronning Margrethe i Aarhus

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kongeparret og deres børn fejrer jul på Marselisborg. Prins Joachim og prinsesse Marie er ikke med.

Marselisborg Slot i Aarhus danner i år ramme for kongeparret og deres børns juleaften, når familien holder jul sammen med dronning Margrethe på slottet.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Kongen har residens på slottet fra 23. til 26. december. I den forbindelse vil der være vagtskifte ved slottet hver dag klokken 12.

Slottet har med enkelte undtagelser været ramme for julefejringen siden kongens barndom.

Med til traditionen hører gudstjeneste i Aarhus Domkirke. Nogle år juleaften, andre år juledag.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om kongefamilien planlægger at deltage i en gudstjeneste, imens de er i Aarhus.

Også andre store højtider som påske er blevet holdt på Marselisborg.

Prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn skal omvendt ikke bruge julen i det østjyske. De holder jul hos prinsesse Maries familie, lyder det.

Dronning Margrethe vil opholde sig på slottet fra 20. til 30. december.

Også kronprins Christian er hjemme på Marselisborg Slot til jul, efter at han siden september har rejst rundt i det østlige Afrika. Kongehuset har ikke oplyst meget om rejsens indhold.

Sidste år var både det daværende kronprinspar, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie og børnebørn samlet på Marselisborg juleaften.

Det kom efter en lidt usædvanlig jul året før, hvor det daværende kronprinspar og deres børn var i Australien, og prins Joachim ligeledes var i udlandet.

I stedet fejrede dronning Margrethe jul sammen med prinsesse Benedikte hos private venner.

Den lidt atypiske jul for kongefamilien kom i kølvandet på uenigheder mellem dronning Margrethe og prins Joachim, efter at dronningen havde frataget prins Joachims børns deres titler.

Kongen skal afslutte året med en nytårstale, ligesom dronning Margrethe, havde tradition for.

Kong Frederiks tale bliver holdt i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg klokken 18 på nytårsaftensdag.

Det bliver kongens første nytårstale, siden han overtog tronen fra sin mor i januar.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2024 - 10:00

FAKTA: Om Bluesky

* Bluesky blev oprettet i 2019. Stifteren var den daværende ejer af Twitter.

* Målet med det nye sociale medie var at skabe en decentraliseret version af Twitter - det vil sige, at brugerne kan gemme deres data på forskellige servere.

* Bluesky har haft en række pludselige stigninger i antallet af brugere. Det skete blandt andet, da Elon Musk ville kræver brugerbetaling for at bruge X, samt i kølvandet på at Donald Trump vandt det amerikanske valg.

* I november 2024 passerede Bluesky 20 millioner brugere.

Kilder: information.dk, techcrunch.com, fastcompany.com.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2024 - 10:00

Du kan stole trygt på det sociale medie Bluesky - for nu

Mario Tama/Ritzau Scanpix

Et socialt medie med intentionen om at gøre tingene på en anden måde er i stor vækst. Men det er uklart, hvordan de vil tjene penge, påpeger eksperter.

Troldefabrikker. Ekkokamre. Misinformation. Datahandel.

Der masser af åbenlyse problematikker og verserende debatter, når snakken falder på sociale medier.

Midt i den suppedas forsøger det sociale medie Bluesky efter eget udsagn at gå en helt anden vej. Her er der ingen reklamer, du har større indflydelse på algoritmen, og dine data bliver ikke brugt til træning af kunstig intelligens.

Og det bliver som udgangspunkt mødt med opadvendte tommelfingre fra både Rådet for Digital Sikkerhed og nichemediet Komputer for Alle.

- De vil umiddelbart lave et socialt medie på en mere ansvarlig måde end hidtil. Og det er al ære værd, at man prøver at lave noget, der er skruet sammen på en anden måde, og som kan gøre op med spredningen af misinformation, siger Claus Hjorth, som er sekretariatschef i Rådet for Digital Sikkerhed.

Samme melding lyder fra chefredaktør på Komputer for Alle Leif Jonasson, som påpeger, at der er langt mere bekymrende spillere på banen allerede.

- Umiddelbart ser det ikke ud som et sted, der vil tage dine date og sælge dem. Jeg ville være meget mere påpasselig med at komme på Facebook i dag, for de bruger dine data til alle mulige kommercielle formål. Det er store mængder data, de kan gøre til penge.

- Men lige nu ville jeg ikke være nær så betænkelig ved et sted som Bluesky, siger Leif Jonasson.

Elefanten i rummet er dog for dem begge, at Bluesky har en uigennemsigtig forretningsmodel. Det er gratis at være bruger. Der er ikke nogen reklamer. Og dine data bliver ikke brugt til kommercielle formål.

Det vil sige, at der ikke tikker nogen penge ind. Og den model er ganske enkelt ikke holdbar på den lange bane, hvis der også er nogle, der skal indkassere en løn for deres arbejde med platformen.

- Det er lidt tvivlsomt, hvordan de vil tjene penge. Så det bliver spændende at se, hvilken vej de går. Man skal gå til det her med en meget sund skepsis. Men det er altid godt, når nogle kommer med et bud på, hvordan vi kan komme videre, siger Claus Hjorth fra Rådet for Digital Sikkerhed.

Den videre vej kan potentielt blive en abonnementsordning, som Claus Hjorth har hørt forlydender om.

- Det lyder jo meget godt, at man - i stedet for at betale med sine data - betaler med penge. Hvis man har retten til at få alt slettet, når man opsiger sit abonnement, så er det godt set fra en privatlivs synsvinkel, siger han og tilføjer:

- Det er dog uklart, hvad man egentlig siger ja til med hensyn til anvendelsen af ens profildata. Og spørgsmålet er også, om vi med en betalingsordning får skabt en tjeneste for dem, der har råd.

I skrivende stund får Bluesky knap to nye brugere hvert sekund. Ifølge Leif Jonasson fra Komputer for Alle skyldes den umiddelbare succes, at folk "længes efter noget, der er bare en smule uskyldigt".

- Det er den drøm, Facebook var: et fællesskab, hvor vi vil have det godt og fortælle, hvordan det går. I dag er X fuldstændig inficeret af mystiske troldefabrikker, der skriver nyheder i metermål. Det interessant for dem at være på X og Facebook, hvor deres metoder virker.

- Men så snart de opdager, at det virker på Bluesky, kan man ikke gardere sig imod det. Så er de nok nødt til at opsætte kontroller og få AI til at fjerne ting. Så at de aldrig vil bruge deres indhold til at træne kunstig intelligens, det tvivler jeg på, for de kan få brug for det for at leve op til deres egne idealer om modereret indhold, siger Leif Jonasson

Alt det koster også penge, bemærker han og vurderer derfor, at det umuligt kan blive ved med at være gratis på alle parametre.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek