Paprika Steens kommende film, "Det nye år", udspiller sig nytårsaften, og holdet bag komediedramaet kan allerede nu poppe champagnen.

"Det nye år" er blevet udtaget til Zürich International Film Festival, som løber af stablen fra 25. september til 5. oktober. Og det bliver også på den schweiziske festival, at filmen får verdenspremiere.

Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Ifølge filmens producer, Mikael Rieks, er det meget fortjent.

- Paprika Steen er en af Danmarks mest markante filmkunstnere. Derfor er det helt på sin plads, at hendes tredje film i rækken om danskernes relationer og fællesskaber nu bliver hædret i Zürich, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi er enormt stolte af "Det nye år" og glæder os utrolig meget til at vise filmen frem for hele verden.

I "Det nye år" samles fire venner og deres børn for at fejre årets sidste dag og skyde det nye ind. Med sig har en af vennerne fra den fasttømrede gruppe sin nye kæreste, og det ændrer dynamikken, lyder det om handlingen.

Paprika Steen har samlet et stjernespækket hold til sin eksplosive nytårsfest.

I front for filmen står Lars Brygmann, Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Christian Tafdrup, Solbjørg Højfeldt og Tuva Novotny samt de to unge skuespillere Daniel Andreas Ørum-Hansen og Nikoline Juul Rohold.

Paprika Steen er selv uddannet skuespiller og er kendt fra film som "Festen", "Den eneste ene" og "Applaus", men hun instruerer også.

I 2018 stod hun bag komediedramaet "Den tid på året", som udspiller sig juleaften hos en familie. Og i 2022 instruerede hun "Fædre og mødre", som handler om forældrene til børnene i en skoleklasse.

I de to film undersøgte Paprika Steen såkaldte tvangsfællesskaber, mens hun i "Det nye år" kigger på det tilvalgte fællesskab.

"Det nye år" får dansk biografpremiere 6. november.

/ritzau/

Næsten hele den oprindelige facade bliver bevaret i et nyt udkast til ombygningen af biografen Palads i København.

Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Nordisk Film har arbejdet på udkastet, siden Københavns Borgerrepræsentation i april 2024 godkendte startredegørelsen for en ny lokalplan for bygningen med en række betingelser.

Her blev der blandt andet stillet en række krav til arkitektoniske justeringer.

I det reviderede projekt vil mindst 90 procent af den oprindelige Palads-facade blive bevaret. Tidligere var det planen, at 14 procent af facaden skulle bevares.

Desuden skal den nye facade i udkastet trækkes yderligere tilbage i forhold til den eksisterende bygning, lyder det.

Asger Flygare Bech-Thomsen, som er topchef i Nordisk Film Biografer, siger, at man har strakt sig langt for at imødekomme de politiske ønsker.

- Vi mindsker højden på bygningen, reducerer kælderens omfang væsentligt og bevarer Palads' særegne facade, ligesom den øverste del af bygningen trækkes tilbage, siger han i meddelelsen.

- Vi har søgt kompromiset og præsenterer et projekt, vi er rigtig glade for, og som lever op til gæsternes forventninger til en moderne biograf.

I det nye udkast til projektet er det samlede areal reduceret med cirka 11.100 kvadratmeter svarende til 43 procent.

Det skyldes blandt andet, at langt størstedelen af det oprindeligt planlagte kælderanlæg er droppet for at minimere CO2-udledningen.

I det nye forslag er der otte nye biografsale, hvoraf fire er placeret i kælderen, og fire er placeret på første sal.

En anden ændring i det nye forslag er, at der i stedet for kontorlejemål er placeret et hotel i den nye bygning med panoramabar på øverste etage.

Den nye bygning bliver ifølge udkastet 30 meter højt. Højden er reduceret fra 36 meter.

Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.

I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Paul Gernes.

Nordisk Film Biografer droppede i 2022 et projekt tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group. Efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.

Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.

/ritzau/

* Bælgfrugter er modne, tørrede frø fra bælgplantens frugter. De vokser i bælg og kendes som ærter, bønner og linser.

* Kendte typer er for eksempel brune bønner, røde linser og kikærter.

* Bælgfrugter er en del af Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det anbefales, at man spiser cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen ved siden af de anbefalede 600 gram grøntsager og frugter.

* Det er vigtigt, at du tilbereder bælgfrugter korrekt. Det skyldes, at bælgfrugter kan indeholde naturligt forekommende lektiner, der kan forårsage sygdom ved indtag.

* Lektinerne inaktiveres ved korrekt tilberedning. Følg derfor anvisningen på produktet.

Kilder: Fødevarestyrelsen og Hjerteforeningen.

/ritzau fokus/

De er sunde og budgetvenlige og kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil skrue ned for kødet, men stadig spise proteinrigt.

Bælgfrugter bliver af Fødevarestyrelsen omtalt som hverdagens små klimahelte, da de er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Hvis bælgfrugter er ukendt land for dig, så frygt ej. Det er nemlig ikke spor besværligt at komme i gang med at bruge dem i din hverdag, lyder det fra Kristine Melgaard-Mani.

Hun er aktuel med kogebogen "Bælgfrugter på bordet" og driver instagramprofilen familieliv_paabudget med budgetvenlige retter og sparetips.

- Du får rigtig meget mad for pengene. Og så smager de godt. Mange tror måske, at bælgfrugter er meget melede, men der skal nærmest ingenting til for at forvandle dem til et rigtig godt måltid, siger hun.

Noget, der måske kan afskrække mange, er, at bælgfrugter ofte skal lægge i blød inden brug.

Men du kan sagtens bare bruge udblødte typer på dåse, siger Kristine Melgaard-Mani.

- I det store billede er der ikke forskel på smagen, synes jeg, og heller ikke i forhold til sundhed, uddyber hun.

Hvis du er helt grøn, er en god introduktion til bælgfrugternes verden edamamebønner.

- De er bare megagode i alle salater, vil jeg vove at påstå, siger Kristine Melgaard-Mani og forklarer videre:

- Du kan købe dem på frost både med og uden bælg. De skal blot koges i et par minutter, og så er de klar til brug.

Bælgfrugter er ikke kun gode som tilbehør til salat. Linser og bønner er også gode at strække kødretter med.

Linser kan for eksempel bruges i en bolognese som supplement til oksekød, og de kan også fint erstatte kødet helt, forklarer Kristine Melgaard-Mani, der anbefaler typen belugalinser.

- En klassiker som frikadeller kan du også sagtens lave med halv kød og halv linser. Og supper, der også er et hit hos mange, får en rigtig god fylde, hvis man smider for eksempel røde linser i, siger kogebogsforfatteren.

Mange elsker en god burger. Også her kan du sagtens erstatte burgerbøffen med bønner.

Følger du Kristine Melgaard-Manis opskrift koster fire bønnebøffer 15 kroner.

- Alle de penge, vi sparer på kødet, kan vi bruge på at købe vildt meget lækkert tilbehør, siger hun.

De fleste bælgfrugter er ret milde i smagen, men heldigvis er de gode til at optage smag, forklarer hun.

Du kommer langt med helt almindelige krydderier, som du kan finde på hylderne i dit lokale supermarked.

- Jeg er vildt glad for at bruge røget paprika og løgpulver. Så hav gerne et lille, men godt udvalg af tørrede krydderier, siger Kristine Melgaard-Mani.

Fordi bælgfrugter heller ikke indeholder særligt meget fedt, kan du med fordel bruge en ekstra klat smør for at give lidt fedme til smagen, lyder forfatterens råd.

Og så kan du sagtens fryse dine retter med bælgfrugter ned for at spare tid i en travl hverdag.

- Jeg vil dog anbefale, at man tør retten op i køleskabet, inden man genopvarmer den. Så splatter linserne ikke ud, når retten opvarmes. Det giver det bedste resultat, siger Kristine Melgaard-Mani.

/ritzau fokus/