Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2020 - 08:00

Barbara Moleko: Min verden faldt fra hinanden

Livet har vist sig fra sin sværeste side for 33-årige Barbara Moleko, der er tilbage efter fem års albumpause.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Eva Maria Brandi, Ritzau Fokus

I seks måneder kunne Barbara Moleko ikke høre musik. Hun kunne ikke holde lydene ud, sangteksterne gjorde hende ked af det og musikken, som siden hun var barn har været livets omdrejningspunkt, skar i ørerne.

- Det var bare larm, både fysisk og psykisk, siger Barbara Moleko.

Sangerinden, der fik sit gennembrud tilbage i 2012 med albummet "Lykken er ...", har været helt nede at vende i løbet af de seneste år.

Dernede, hvor det er en bedrift at finde tre gode ting, der er sket i løbet af dagen, når man ligger i sin seng om aftenen, og hvor højdepunkterne kan være, at man har kunnet gå en tur i Fakta, eller at solen indimellem har vist sine stråler.

Dernede, hvor depressionen buldrer så hårdt, at kroppen siger fra.

Dernede, hvor man mister frygten for at dø.

Men hvordan når en sangerinde, der har stået på Danmarks største scener, stjålet rampelyset i et væld af tv-shows og stillet sig forrest i kampen for de svage og udsatte, helt derned?

- Det gik op for mig i slutningen af 2018, at den var helt gal, fortæller Barbara Moleko, der udkommer med albummet "Jeg er stærk" den 22. maj.

- Min daværende kæreste og jeg havde prøvet at blive gravide i et længere stykke tid, men det var gået fuldstændigt galt, og jeg endte på hospitalet flere gange, fortæller Barbara Moleko.

- Efter den anden mislykkede graviditet knækkede jeg fuldstændigt, siger sangerinden, der to gange oplevede at blive gravid uden for livmoderen og derfor miste barnet.

Men der var ikke meget forståelse at hente.

- Lægerne sagde til mig, at jeg bare skulle være glad for, at jeg havde et barn i forvejen, siger Moleko, der har en seksårig datter fra et tidligere forhold, og ryster på hovedet.

Det tog hårdt på hende. Alligevel blev hun ved med at køre på - både i studiet og derhjemme, hvor hun prøvede at lukke ned i stedet for at bearbejde sorgen.

I dag kan hun godt se, at hun havde en depression.

- På det tidspunkt prøvede jeg at få gang i musikken igen, og jeg skulle i studiet og vi skulle udgive og en masse ting.

- Men min verden var jo faldet fra hinanden. Jeg kunne slet ikke tænke. Folk kunne spørge mig om klokken, og så var jeg nødt til at gå ind og lægge mig. Det var virkelig voldsomt, siger hun.

Til sidst lavede hendes mor og kæreste en intervention.

- De kunne jo se, jeg ikke havde det godt. Jeg gik rundt som en zombie, forklarer Barbara Moleko.

Hun var begyndt at vise skræmmende fysiske tegn på, at noget for alvor var galt.

- Jeg fik føleforstyrrelser i fingrene, mit syn ændrede sig, og jeg begyndte at stamme. Det var så langt ude. Jeg blev virkelig syg både fysisk og psykisk.

- Når jeg ikke havde min datter, kunne jeg slet ikke finde motivationen til noget som helst. Jeg følte jeg mig så modløs, og jeg passede slet ikke godt på mig selv. Det var bare lort. Det vil jeg ikke ønske for nogen, de skal opleve, siger Barbara Moleko.

Og det er lige præcis derfor, hun vælger at fortælle om det, der uden sammenligning har været den hårdeste periode i hendes 33-årige liv.

- Det er ikke en klagesang, siger hun.

- Det handler om, at vi skal være bedre til at blande os i hinandens liv og være der for hinanden. Og vi skal også være bedre til at række ud efter hjælp, og hvis bare jeg kan gøre en lille forskel for nogen, så fortæller jeg gerne, hvordan jeg har haft det, siger hun.

Hun har oplevet det at miste et ufødt barn som et kæmpe tabu, som folk har svært ved at tale om.

- Vi er nødt til at være åbne om det, for man bliver så ensom og alene i det. Det er et traume og en drøm, der dør, hver gang det sker, siger hun.

For hende blev det også enden på forholdet til kæresten.

- Enten vokser man sammen i sådan en situation, eller også stikker man af i hver sin retning. Og det skete med os. Og det var hårdt, for vi var to mennesker, der kæmpede alene.

- Det var også med til at knække mig lidt, siger hun.

Da jorden for alvor forsvandt under hende, gik det helt galt.

- Jeg har altid været bange for at hoppe i vandet, især mørkt vand. Men jeg mistede fuldstændigt min frygt. Jeg mistede frygten for at dø. For det kunne alligevel ikke blive værre, siger hun og fortsætter:

- Men jeg er ret glad for, at jeg nåede derud, for det lærer også en noget om, at tanker bare er tanker, og at de ikke skal styre en, siger hun.

Men de er lumske, tankerne. Mens det var allerværst, tænkte hun ting, hun aldrig troede, hun ville komme til.

- Jeg syntes jo, at jeg gjorde livet sværere og mere stressende for alle andre. Jeg nåede dertil, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu bare ikke var her.

- Kunne jeg købe en billet til Congo og forsvinde? Mit barn ville have et bedre liv uden mig. Og min mor og bror også, siger hun.

Pludselig forstod hun, var det er for nogle tanker, der går gennem hovedet, når folk vælger at ende livet.

- Men det er et tabu at snakke om lysten til bare at dø. Ikke at jeg selv havde lyst til det, for jeg kæmpede jo, selv om alt var lort, men jeg nåede dertil, hvor jeg godt kunne forstå, hvorfor folk tænker, at de gør andre og dem selv en tjeneste ved det, siger hun.

- Men det er vanvittigt at nå dertil, hvor man tænker sådan. Det er en sygdom og en nedsmeltning i ens hjerne. Og man må ikke gå med de tanker alene, siger Barbara Moleko, der i perioden både fik hjælp af en kropsterapeut og en psykiater.

På det tidspunkt lå det så fjernt fra hende at lave musik, at hun tvivlede på, at hun nogensinde kom til det igen.

- Det er virkelig mærkeligt at nå et sted hen, hvor man ikke har lyst til musikken - og jeg havde været der længe, jeg havde bare negligeret det, forklarer hun.

Men hvis ikke hun var musiker, hvem var hun så?

- Jeg har følt, at jeg har skullet tilfredsstille andre og leve op til en eller anden idé om, hvem Barbara Moleko er. Også i musikken, hvor jeg har følt, at jeg skulle i studiet, selv om jeg ikke havde lyst.

- Jeg havde en skriveblokade i virkelig lang tid, hvor jeg tvang mig selv til at være feature på andre artisters numre og har lavet nogle samarbejder, selv om jeg virkelig ikke havde overskud til det, siger hun.

Til sidst trak hun fuldstændigt stikket og flyttede på et refugium - et tilflugtssted - i Nordsjælland. Ud i naturen, hvor dagene gik med at meditere, få massage, mærke sig selv, trække vejret og tænke sig grundigt om.

- Det var, som om jeg endelig fik ro på, forklarer hun.

Langsomt begyndte det at gå den rigtige vej. Barbara Moleko kunne overskue lidt mere, for hver dag der gik.

Lidt flere timer ude af sengen. Og langsomt lidt flere timer i studiet.

Lysten til musikken vendte tilbage, og det samme gjorde kreativiteten, og pludselig væltede sangene ud af hende.

- I sommer begyndte jeg at kunne mærke, at der kom noget styrke tilbage. Jeg føler, at jeg er rigtigt tilbage igen og har motivationen. Overskuddet er kommet tilbage, forklarer hun.

Fredag udkommer hun med sit tredje album - fem år efter det sidste. I introen på albummet synger hun som et slags mantra: "Jeg er stærk, jeg er modig".

Om det er modigt at dele sin historie, ved hun ikke.

- Jeg ved bare, at jeg ikke har behov for at skjule den. Hvad skal jeg fortælle, hvis jeg ikke fortæller min historie?

- Folk kommer op til mig, og fortæller mig de mest personlige ting om krakelerede familier og ufødte børn. Vi har alle sammen en sorg og en bagage, vi bærer rundt på. Og hvordan skulle jeg kunne skjule min, når jeg har skrevet et helt album om den?, spørger hun.

Nu har hun trykket mentalt play igen - til musikken og til sig selv.

- Jeg kan høre musik igen. Jeg kan sidde og analysere tekster og lave andenstemmer og synge kor, når jeg sidder og lytter.

- Jeg kan mærke både sorg og glæde over et godt nummer. Det er livet. Men livet var bare lige sat på pause.

Albummet "Jeg er stærk" udkommer den 22. maj.

/ritzau/

Basel, 12/05/2025 - 06:00

Eurovision øger omsorgen for deltagerne efter sidste års skandaleshow

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Konflikter og geopolitiske spændinger gennemsyrede sidste års Eurovision. Det skal ikke ske igen.

Eurovision vender tilbage til Schweiz. Men meget er forandret, siden alpelandet var vært ved verdens første grandprix i 1956.

Efter sidste års kaotiske kulisse i Malmø Arena i Sverige, hvor geopolitiske spændinger og knas mellem deltagere og produktionen gennemsyrede showet, har arrangørerne indført et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol.

- Der har ikke været ret mange steder, hvor deltagerne har kunnet opholde sig, hvis de har haft brug for at være for sig selv, lyder det fra journalist Ole Tøpholm, der i mange år har kommenteret Eurovision for DR.

Få timer inden finalen sidste år blev Hollands deltager diskvalificeret.

Han havde udført en bevægelse og ramt en fotografs kamera i irritation over at blive filmet, da han forlod scenen efter semifinalen.

Derfor vil der være kamerafrie zoner. Derudover afholdes der færre pressekonferencer.

Arrangørerne lukker simpelthen ned for at undgå problemer som sidste år, lyder det fra Carsten Nilsson, der er medstifter af fanmediet Eurosong.dk og i år skal til sit 18. Eurovision.

- Vi så også kaotiske scener under finalen, hvor der blev buhet højlydt af supervisoren for det hele, Martin Österdahl, siger Carsten Nilsson.

Før finalen var der tvivl om, hvor mange der egentlig ville stille op, for flere lande overvejede angiveligt at trække sig, heriblandt Irland.

Den irske delegation var også rasende på det israelske public service-medie KAN, fordi kanalens kommentator havde advaret seere om, at der ville være sort magi og sataniske symboler på scenen under Irlands optræden.

At Israel overhovedet deltog i Eurovision affødte stærke propalæstinensiske reaktioner grundet krigen i Gaza.

Sikkerhedsopbuddet var stort. De svenske myndigheder blev assisteret af både dansk og norsk politi.

I år er sikkerhedsniveauet, som det plejer, lyder det fra Ole Tøpholm.

- I alle de år, jeg har været med til grandprixet, har der altid været en eller anden politisk debat på sidelinjen. Men det ville også være mærkeligt, hvis der ikke var det, fordi Eurovision jo er en del af nutiden, siger han.

Sidste år måtte publikum ikke medbringe palæstinensiske flag.

Det må de i år.

European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, har indført en ny flagpolitik. Alle flag må vaje i St. Jakobshalle. Så længe de ikke strider imod schweizisk lov.

For deltagerne er reglerne dog anderledes.

De må kun flage med flaget fra det land, de stiller op for. Det betyder, at Danmarks Eurovision-håb, Sissal fra Færøerne, kun må have Dannebrog med og ikke det færøske flag.

Sidste år hev schweiziske Nemo et flag for nonbinære op under åbningsceremonien. Det fik dog ikke konsekvenser for sangeren, som vandt Eurovision.

Derfor er det Schweiz, der siger "good evening, Europe", som de også gjorde for 69 år siden.

37 lande stiller op, og Eurovision afvikles derfor over to semifinaler den 13. og 15. maj inden finalen 17. maj.

Sissal skal på scenen 15. maj. Og der har aldrig været længere til tops. Danmark er det land, der har sunget med i flest år uden at nå en finaleplads. Sidst Danmark var med i finalen var i 2019.

/ritzau/

Læs Mere >>

Basel, 11/05/2025 - 18:39

Danmarks Eurovision-håb: Jeg er en dark horse

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Sissal ved, hvad hun kan, og det finder hun ro i, inden hun skal synge sin skæbnesang ved Eurovision torsdag.

Den længste turkis løber i Eurovisionens 69 år lange historie var rullet ud til åbningen af årets internationale melodigrandprix i den schweiziske storby Basel søndag.

Der har heller aldrig været længere til tops for Danmark.

Torsdag går Sissal på scenen i jagten efter en af de eftertragtede pladser til lørdagens grande finale i St. Jakobshalle.

- Jeg har en god fornemmelse, helt ærligt, men man ved jo aldrig. Det er svært at komme væk fra den onde cirkel, når man har været der i lang tid, uanset hvor god man er, lyder det fra Sissal.

- Det, jeg fokuserer på, er faktisk at prøve at lade være med at fokusere på at kvalificere mig, men på at give det bedste, jeg har. For det er det, folk kan gå ind og kigge på bagefter og sige: "Det var ærgerligt", hvis det ikke lykkes.

Danmark er det land, der har gået flest år uden at kvalificere sig til finalen. Det er ikke sket siden 2019.

Der stiller efterhånden så mange lande op i grandprixet - fra Aserbajdsjan til Australien - at finalefeltet skal findes over to semifinaler.

Sissal skal i ilden i den anden semifinale, hvor der er finaleplads til 10 lande ud af 16.

Her kalder Sissal sig selv for en dark horse - altså en mulig overraskelse.

- Mange siger: "Lad være med at kigge på oddsene". Men det er svært at lade være, siger hun og fortsætter:

- Men jeg er ikke ked af det, for jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg er i stand til. Så jeg føler ikke, at jeg er en dårlig artist, fordi jeg ikke ligger højt hos bookmakerne.

Inden konkurrencen går løs fra første semifinale tirsdag aften, står søndagen på den store åbning af årets internationale melodigrandprix.

Begivenheden begyndte i Basels rådhus, inden artisterne tog sporvognen til byens messecenter, hvor åbningsceremonien endte.

Sissal blev mødt med klapsalver og hujen, og hun kvitterede med vink og luftkys til de fremmødte.

- Det var faktisk lidt akavet - hvor kigger man hen? Hvor skal man stoppe op?, Hvor skal man gå langsommere?, lyder det fra Sissal.

- Generelt er jeg meget selvsikker. Men jeg tror, at det er mere en følelse af, at der er så mange fanfavoritter i konkurrencen, så jeg forventer ikke, at folk ved, hvem jeg er.

Kigger man på bookmakernes liste søndag aften, vakler Sissal lige nu mellem Eurovision-eufori og fiasko, i forhold til om hun kvalificerer sig eller ej.

- Når der er så mange artister, der er favoritter, så kan jeg næsten have lyst til at gå lidt i baggrunden, fordi man jo godt ved, at det er dem, at folk er interesserede i, lyder det fra Sissal.

På den turkis løber, hvor fans, nysgerrige Basel-borgere og verdenspressen kunne få et glimt af årets 37 kunstnere, var især polske Justyna Steczkowska, estiske Tommy Cash, islandske Væb og de svenske storfavoritter Kaj blandt de ombejlede.

- Det er meget angstprovokerende at gå der alene uden sine dansere, men det var stadig megasjovt, understreger Sissal.

- Det er virkelig en oplevelse, som man ikke kommer til at opleve ofte.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 07:00

FAKTA: Vær varsom med bookingportaler

* Stol ikke blindt på portaler. De viser dig ikke altid de billigste billetter. Tjek altid, hvad billettens pris er på flyselskabets egen hjemmeside.

* Tjek grundigt, hvilken side du køber flybilletten på. Du kan for eksempel se i adressefeltet, om du handler på flyselskabets egen hjemmeside. Tjek portalens anmeldelser, før du køber flybilletter der.

* Nogle rejseportaler sælger flybilletter eksempelvis Expedia, flybillet.dk og Travellink. Andre sælger ikke flybilletter, men sammenligner kun priser - eksempelvis Momondo, Travelmarket og Skyscanner.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 12/05/2025 - 07:00

Flyjurist advarer mod udbredt bookingmetode

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den umiddelbart billigste vej til flybilletter kan risikere at koste dig dyrt, lyder advarslen fra en jurist med speciale i flypassagerers rettigheder.

Klik, klik, klik. Destinationen er indtastet. Søg. Siden lister en række forskellige afgange, og du vælger den, der bedst kombinerer pris og praktik. Klikker videre til betaling og bum, så er der købt flybilletter.

Ved at bruge en mellemhandler, når du skal købe flyrejsen, kan du nemt og hurtigt få et overblik over den billigste pris.

Men købet hos en såkaldt OTA - en Online Travel Agent - kan ende med at koste dig dyrt, fortæller advokat Benedikte B. Lund, som er leder af lawsuit og ekspert i flypassagerers rettigheder hos virksomheden Flyhjælp.

- Der er mange, der bruger de sider, fordi det er billigere. Men hvis man lige træder et skridt tilbage og tænker over det, så kan det ikke lade sig gøre at sælge noget videre billigere og stadig tjene penge på det. Der er et eller andet sted, hvor tråden knækker, siger Benedikte B. Lund.

Et af de steder, du risikerer at blive taget ved næsen, er, hvis du ønsker tilkøbsydelser.

- De er ekstremt dyre, hvis man køber dem gennem en OTA, fastslår hun.

Det kan være et bestemt sæde, tilkøbe mad om bord eller en ekstra kuffert.

- Vi er vant til, at det koster ekstra hos flyselskaberne. Men det, flyselskaberne kræver ekstra, er langt mindre end det, OTA'en tager, for de skal jo have deres margin et eller andet sted, forklarer hun.

Du vil typisk også få mulighed for at købe forsikringer som rejseforsikring eller konkursbeskyttelse.

- Et godt råd fra en advokat er: Lad være med at købe forsikringsydelser af nogen, der ikke er et forsikringsselskab. De dækker overhovedet ikke, og du skal måske ud at kræve din forsikringsdækning fra en udbyder, der er registreret i Ungarn eller Hongkong - held og lykke med det, siger hun.

Brug hellere din egen rejseforsikring, lyder rådet fra Benedikte B. Lund.

Hun har selv tidligere benyttet sig af en OTA og tilkøbt et måltid. Men informationerne om købet nåede aldrig videre til flyselskabet, så hun fik ikke noget at spise om bord.

- Generelt med alle typer af mellemhandlere skal man være meget opmærksom på, hvad det er, man køber. Vi har set nogle grelle eksempler, hvor folk har købt en rejse, der aldrig nogensinde har eksisteret.

- Hvis man bruger et rejsebureau, så har de en aftale med flyselskabet, hvor de er ansvarlige for udveksling af informationer og kan sælge flyselskabets billetter lovligt, men det har de færreste OTA'er, siger Benedikte B. Lund.

Flyselskabet Ryanair har anlagt retssager mod Booking.com, fordi de gjorde brug af en software, der ulovligt skrabede Ryanairs hjemmeside for info og videresolgte flybilletter tilføjet ekstra omkostninger.

Retten i Delaware fandt, at det var brud på Computer Fraud and Abuse Act. Og den irske højesteret har givet scraping-værktøjet Flightbox forbud mod at skrabe Ryanairs hjemmeside.

- Det er jo reelt som at bryde ind i varelageret og begynde at sælge varerne uden at have fået lov til det, forklarer Benedikte B. Lund og fortsætter:

- Jeg ville være ekstremt påpasselig med at købe billetter fra sådan nogle hjemmesider. Jeg har set så meget problematisk adfærd.

Derfor er hendes klare råd også at købe billetterne direkte hos flyselskabet.

Så er der heller ingen tvivl om, hvem du skal rette eventuelle klager til.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek