I begyndelsen af august forbød endnu en amerikansk stat bøger af den canadiske bestsellerforfatter Margaret Atwood.

I oktober modtager hun den prestigefyldte H.C. Andersen Litteraturpris i Odense.

Hun modtager prisen for sin brug af myter og eventyr, og samtidig sine "fantastiske og spekulative fortællinger til at belyse samtidspolitiske problemer".

Det skriver priskomitéen som motivation for deres valg.

Margaret Atwood er især kendt for sine indgående skildringer af køns- og klimaproblematikker.

Aktuelt er hendes bog "Oryx and Crake" fra 2003 blevet fjernet fra offentlige skoler i staten Utah, fordi beskrivelser i bogen betragtes som pornografiske og uanstændige i henhold til en ny statslov, skriver New York Times.

Den nye lov trådte i kraft 1. juli 2024 og er den seneste i en række af bogforbud i USA, hvor litteratur fjernes fra offentlige biblioteker og skoler.

Amerikanske stater som Idaho, South Carolina og Tennessee har indført lignende forbud og fjernet bøger med beskrivelser af nøgenhed, onani, homoseksualitet og seksuelt samkvem, skriver den amerikanske avis.

Atwood har været genstand for flere censureringer, hvor bøger af forfatteren er blevet fjernet fra offentlige skoler og biblioteker i USA.

Margaret Atwood er mest kendt for sine bøger "The Handmaid's Tale", som har været forlæg for streamingtjenesten HBO's filmatisering af samme navn.

I 2022 offentliggjorde forfatteren en ubrændbar version af bogen som kommentar til bogforbuddene.

Margaret Atwood bliver den ottende modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen, der bliver uddelt 27. oktober 2024 i musikhuset Odeon i Odense.

Tidligere modtagere af prisen tæller blandt andre J.K. Rowling, Salman Rushdie, Haruki Murakami og Karl Ove Knausgård.

Margaret Atwood besøger i forbindelse med uddelingen Danmark 26. til 29. oktober 2024.

Besøget indebærer, foruden ceremonien, forelæsninger på Den Sorte Diamant i København, Odense Bibliotek og Syddansk Universitet.

/ritzau/

Det har været en sommer fuld af kærlighed og lykke for skuespilleren Julie Christiansen og balletdanseren Benjamin Buza.

I juli kunne Julie Christiansen afsløre, at parret var blevet forlovet, og kun ti dage senere kom deres søn, Astor, til verden.

Men sommerens lykke har også gjort sit indtog i septembervarmen. For efter halvanden måned som forlovede kan parret nu kalde sig for ægtefolk.

Det afslører Julie Christiansen på sin Instagram-profil, hvor hun fastslår, at hun ikke ligefrem havde datteren Evis velsignelse til vielsen.

- Evi var ægte i sorg over, at hun ikke skulle giftes med far. Sorry honey, he's mine now, skriver Julie Christiansen sammen med et billede af den velklædte familie på fire i rådhuset.

Parret fik datteren Evi i 2020 og som sagt sønnen Astor i juli.

Julie Christiansen og Benjamin Buza har dannet par siden 2019 og flyttede samme år sammen i en lejlighed på Vesterbro i København.

Julie Christiansen vandt i 2018 en Bodil-statuette i kategorien Bedste Kvindelige Birolle for sin præstation i dramaet "Mens vi lever".

Den 37-årige skuespillerinde har derudover medvirket i filmen "Lykke-Per", TV 2-serien "Dansegarderoben" og DR-dramakomedien "Lykke".

Hendes ægtemand, Benjamin Buza, har siden 2008 været en del af Den Kongelige Ballet, hvor han har medvirket i forestillinger som "Svanesøen og "Tornerose".

/ritzau/

* Den blåfinnede eller atlantiske tun var forsvundet i over 50 år herhjemme. Den kom sporadisk tilbage i perioden fra 2010 til 2016, hvorefter observationerne steg voldsomt fra 2017 og frem til i dag.

* Den kommer normalt hertil i store stimer i starten af august - men kan nogle år også observeres tidligere - og bliver til og med september. Nogle år bliver den oktober med afhængig af fødemængden og temperaturen.

* Når den har mæsket sig i sild, makreller og hornfisk i Øresund, vender den retur til sin vinterresidens i den vestlige del af Middelhavet og vest for Gibraltar og ned mod Afrika.

Kilde: Øresundsakvariet.

/ritzau fokus/

En glinsende krabat på 300 kilo springer op fra vandet og rammer overfladen igen med et overvældende plask.

I sensommeren og begyndelsen af efteråret hopper tunene rundt som led i deres jagt, og det betyder, at du lige nu kan være heldig at se dem springe i stimevis, hvis du lægger vejen forbi Øresund i området omkring Helsingør.

- Det giver en spektakulær følelse af glæde og overraskelse i kroppen, når den blanke overflade bliver brudt af det kæmpemæssige dyr, siger Martin Hubert, som er daglig leder i Spar Lystfiskeri, der arrangerer tunsafari på Øresund.

På bådturene oplever de, at den gennemsnitlige tun er en kleppert på 200-300 kilo. Og så kan de ellers bevæge sig helt op i en vægtklasse omkring 500 kilo.

Sæsonen for tunsafari varer september ud, og man kan også være heldig at se dem i begyndelsen af oktober.

Der arrangeres ture over hele dagen, og der er mulighed for at se de store fisk på alle tidspunkter.

At det lige er i Øresund, du kan få den særlige oplevelse, er nok ikke helt tilfældigt, mener Jens Peder Jeppesen, som er marinbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet, som også arrangerer tunsafari.

- Øresund er helt specielt herhjemme. Siden 1932 har man ikke måttet bundtrawle, så bunden er ikke ødelagt som andre steder som Kattegat og Bælthavet. Det betyder, at der er et rigt bunddyrssamfund, som bidrager til velfungerende fødekæder. Og jeg er helt overbevist om, at det er derfor, at tunene kommer i så stort antal, siger Jens Peder Jeppesen.

Derudover er sundet omkring Helsingør smalt og nærmest tragtformet. Og det betyder, at der er en stor koncentration af byttedyr og tun, og at de befinder sig relativt kystnært.

Tunen jager både sild, makreller og hornfisk. Sidstnævnte søger op mod overfladen i sin flugt, og når tunen jagter den med 50-70 kilometer i timen, kan den ikke bare bremse igen.

Derfor ender tunen i et spring som en flyvefisk gennem luften, forklarer Jens Peder Jeppesen.

- Halvdelen af gangene vil man også se den springe med en hornfisk i munden, fortæller akvariechefen og tilføjer, at de kan springe helt op til tre meter over havoverfladen.

Ud over at hoppe om bord på en af de dedikerede turbåde, der guider til en tunsafari, kan man også være heldig at spotte de springende giganter fra land.

Et godt sted er ved Nordkyststien i Hornbæk Plantage.

- Det ligger et stykke over havniveau, så man kan sidde deroppe med en kikkert og se ud over Kattegat. Så vil man kunne se dem plaske, fortæller Jens Peder Jeppesen.

Et andet godt sted at holde udkig er ifølge akvariechefen ude på spidsen ved Kronborg.

- Man kan sidde på nogle sten, hvor man i hvert fald er løftet tre meter over overfladen. Så er der i sæsonen store chancer for at se et klask eller se en tun springe, siger han.

/ritzau fokus/