Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/02/2024 - 10:00

Hold igen med pillerne: Disse vitaminer har du reelt brug for

De fleste danskere har ikke behov for at tage flere forskellige kosttilskud, siger forsker. Men der er nogle vitaminer, du skal sørge for at få nok af.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hylderne i supermarkedet og i helsebutikkerne bugner af alskens typer kosttilskud.

Men din krop har højst sandsynligt ikke brug for ret mange af dem.

Det siger Susanne Gjedsted Bügel, der er professor i ernæring hos Institut for Ernæring og Sundhed ved Københavns Universitet.

- For langt de fleste mennesker er det ikke nødvendigt at tage alle mulige slags vitaminpiller. Når vi kigger på befolkningens vitaminindtag, kan vi se, at rigtig mange indtager tilstrækkeligt eller mere, end myndighederne anbefaler, fortæller hun.

Gennem voksenlivets forskellige faser er der dog en håndfuld vitaminer og mineraler, du skal være opmærksom på at få nok af.

1) Det vigtige D.

D-vitamin er vigtigt at få året rundt hele livet, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

- I vinterhalvåret fra oktober til april bør vi alle sammen tage tilskud med D-vitamin, fastslår hun.

Om foråret og sommeren danner huden D-vitamin, når den udsættes for solens stråler. Kroppen er dog ikke i stand til at lagre det i tilstrækkelige mængder til at holde vinteren over. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et tilskud i årets mørke måneder.

- D-vitamin er med til at sikre, at vi optager nok calcium, og calcium har vi brug for for at sikre stærke knogler hele livet, forklarer Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter:

- Det betyder dog ikke, at vi skal tage ekstra kalk. Det får de fleste af os rigeligt af, men vi har brug for D-vitamin til at inkorporere kalken i knoglerne.

2) Blodets pris.

Som kvinde skal du frem til overgangsalderen være særligt opmærksom på at få nok af mineralet jern. Det skyldes, at du mister jern, når du menstruerer.

- Jern har betydning for, hvor godt ilten bliver transporteret rundt i kroppen, hvilket er supervigtigt for kroppens kognitive funktioner og for alle muskler og væv, siger Susanne Gjedsted Bügel.

For kvinder, der ønsker at blive gravide, anbefaler Sundhedsstyrelsen i øvrigt, at de tager folat, som er et B-vitamin. Folat nedsætter nemlig risikoen for, at fosteret udvikler neuralrørsdefekter, også kaldet rygmarvsbrok.

- Optimalt set skal den gravide begynde at tage folat, inden hun overhovedet begynder at overveje at blive gravid, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

Derudover har Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til gravide, der blandt andet tæller tilskud af D-vitamin, jern og eventuelt kalk.

3) Pas godt på knoglerne.

Når du når op i årene, kan det blive relevant for dig at tage tilskud med K-vitamin og calcium.

De gavner nemlig dine knogler, fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

- Calcium, D-vitamin og K-vitamin har alle en god effekt på knoglerne, som gør, at vi ikke mister knoglemasse så hurtigt.

- Men som ældre skal man kun tage calcium, hvis man samtidig tager D-vitamin lyder der fra forskeren og tilføjer:

- K-vitamin skal man kun tage efter samråd med en læge, hvis man også får blodfortyndende medicin.

I det hele taget anbefaler Susanne Gjedsted Bügel, at du løbende gennem livet rådfører dig med din egen læge om, hvilke kosttilskud der er relevante for dig.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek