Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/02/2024 - 10:00

Hold igen med pillerne: Disse vitaminer har du reelt brug for

De fleste danskere har ikke behov for at tage flere forskellige kosttilskud, siger forsker. Men der er nogle vitaminer, du skal sørge for at få nok af.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hylderne i supermarkedet og i helsebutikkerne bugner af alskens typer kosttilskud.

Men din krop har højst sandsynligt ikke brug for ret mange af dem.

Det siger Susanne Gjedsted Bügel, der er professor i ernæring hos Institut for Ernæring og Sundhed ved Københavns Universitet.

- For langt de fleste mennesker er det ikke nødvendigt at tage alle mulige slags vitaminpiller. Når vi kigger på befolkningens vitaminindtag, kan vi se, at rigtig mange indtager tilstrækkeligt eller mere, end myndighederne anbefaler, fortæller hun.

Gennem voksenlivets forskellige faser er der dog en håndfuld vitaminer og mineraler, du skal være opmærksom på at få nok af.

1) Det vigtige D.

D-vitamin er vigtigt at få året rundt hele livet, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

- I vinterhalvåret fra oktober til april bør vi alle sammen tage tilskud med D-vitamin, fastslår hun.

Om foråret og sommeren danner huden D-vitamin, når den udsættes for solens stråler. Kroppen er dog ikke i stand til at lagre det i tilstrækkelige mængder til at holde vinteren over. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et tilskud i årets mørke måneder.

- D-vitamin er med til at sikre, at vi optager nok calcium, og calcium har vi brug for for at sikre stærke knogler hele livet, forklarer Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter:

- Det betyder dog ikke, at vi skal tage ekstra kalk. Det får de fleste af os rigeligt af, men vi har brug for D-vitamin til at inkorporere kalken i knoglerne.

2) Blodets pris.

Som kvinde skal du frem til overgangsalderen være særligt opmærksom på at få nok af mineralet jern. Det skyldes, at du mister jern, når du menstruerer.

- Jern har betydning for, hvor godt ilten bliver transporteret rundt i kroppen, hvilket er supervigtigt for kroppens kognitive funktioner og for alle muskler og væv, siger Susanne Gjedsted Bügel.

For kvinder, der ønsker at blive gravide, anbefaler Sundhedsstyrelsen i øvrigt, at de tager folat, som er et B-vitamin. Folat nedsætter nemlig risikoen for, at fosteret udvikler neuralrørsdefekter, også kaldet rygmarvsbrok.

- Optimalt set skal den gravide begynde at tage folat, inden hun overhovedet begynder at overveje at blive gravid, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

Derudover har Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til gravide, der blandt andet tæller tilskud af D-vitamin, jern og eventuelt kalk.

3) Pas godt på knoglerne.

Når du når op i årene, kan det blive relevant for dig at tage tilskud med K-vitamin og calcium.

De gavner nemlig dine knogler, fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

- Calcium, D-vitamin og K-vitamin har alle en god effekt på knoglerne, som gør, at vi ikke mister knoglemasse så hurtigt.

- Men som ældre skal man kun tage calcium, hvis man samtidig tager D-vitamin lyder der fra forskeren og tilføjer:

- K-vitamin skal man kun tage efter samråd med en læge, hvis man også får blodfortyndende medicin.

I det hele taget anbefaler Susanne Gjedsted Bügel, at du løbende gennem livet rådfører dig med din egen læge om, hvilke kosttilskud der er relevante for dig.

/ritzau fokus/

København, 03/12/2025 - 08:00

Blå bog: Anders Mossling

* Anders Mossling blev født i 1963 i Sverige.

* Han er uddannet skuespiller på Scen Studion i Stockholm og Institut de Arte Senica i Italien.

* Skuespilleren har været aktiv i Norge, Sverige og Danmark siden 1999.

* Han har medvirket i tv-serier som "Riget", "Broen" og "Elvira".

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2025 - 08:00

TV 2-nisse: Jeg tvinger mine børn til at gå lucia

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Anders Mossling, der spiller skovnissen Rang i "Valdes jul - vintermiraklet", havde som barn så stor glæde ved luciaoptog, at hans egne børn ikke slipper.

Juletiden er fyldt med traditioner som advent, dans om juletræet og masser af gaver.

Men der er en juletradition, der er så særlig for skuespilleren Anders Mossling, der er aktuel i TV 2's julekalender "Valdes jul - vintermiraklet", at han ligefrem tvinger sine børn til at deltage i den.

- Jeg har tvunget familien til at fejre lucia. Den 13. december om morgenen tvinger jeg børnene til at gå luciaoptog derhjemme, fortæller skuespilleren med et grin.

Luciaoptoget er en tradition, der selv stod ham nær som barn, og han vil derfor gerne give oplevelsen videre til sine egne børn, fortæller skuespilleren, der har medvirket i tv-serier som "Riget", "Broen" og "Elvira".

En anden af julens helt store traditioner er nisser, hvilket Anders Mossling ved en ting eller to om.

Han spiller nemlig skovnissen Rang, der er en velkendt skikkelse for dem, som fulgte med i den første valde-julekalender, "Valdes jul - skovens vogter".

Anders Mossling oplever dog ikke, at julekalenderen har ført til, at han bliver genkendt på gader og stræder.

Men der er et andet sted, hvor han bliver mødt med genkendelsens smil.

- Ingen kan genkende mig. Men børnene på mine børns skole ved, at det er mig. De synes, at det er lidt spændende. Børn, der ikke sagde hej tidligere, vil nu meget gerne snakke.

Ligheden mellem skuespilleren og hans karakter er dog begrænset, fortæller han.

- Jeg føler mig ikke som en nisse, det er jeg for kedelig til. Nisser er meget sjove, men jeg aner ikke, hvordan de har det.

Skovnissen Rang fordufter fra den nye historie, før den for alvor går i gang. I første afsnit af julekalenderen bliver skovnissen forvandlet til en mystisk livskraft, som blæser bort i vinden.

Anders Mossling vil ikke løfte sløret for, om vi kommer til at se Rang i julekalenderen igen. Men skuespilleren vil til gengæld gerne komme med et bud på, hvad livskraft betyder for ham.

- Det må være kærlighed og glæde. Noget, som man har lyst til at vågne op til hver morgen. Det skal komme indefra og udefra samtidig, siger han.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

FAKTA: Engagér dig i dit barns digitale liv

* Det digitale liv kan have lige så stor indflydelse på dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg ind til, hvad der er spændende og sjovt, men også, hvad der kan være ubehageligt.

* Vær med til at strukturere dit barns digitale vaner på samme måde, som du gør med andre hverdagsaktiviteter. Sæt en ramme for dit barns digitale hverdag.

* Sluk for elektroniske devices i god tid inden sengetid.

* Vis interesse i skolens arbejde med børnenes digitale dannelse. Det kunne for eksempel være at tale med andre forældre til møder eller bringe det op for skolens bestyrelse.

* Opfordr gerne til, at både den sociale og refleksive del af den digitale dannelse øges.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

Når TikTok overtager: Sådan kan du hjælpe dit barn uden forbud

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skærmtid fylder blandt unge. Hvis du frygter, at dit barn er fanget i TikTok-fælden, bør du tage en dialog, inden du gennemtvinger en kold tyrker.

Hvis du mistænker, at din teenager bruger for meget tid på telefonen, er du ikke den eneste.

Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger unge mellem 13 og 17 år i gennemsnit over to en halv time om dagen på sociale medier.

Så der er altså noget om snakken, mener digital medieekspert hos Børns Vilkår Melissa Vardy.

- Apps som TikTok designer en slags evighedsalgoritme, der både bygger på dine interesser, og hvem du følger. Det betyder, at du kan blive fastholdt i timevis, fordi du hele tiden kan blive fodret med mere målrettet indhold, siger hun og fortsætter:

- På den måde bliver vi introduceret til begrebet "doomscrolling", hvor du fortsætter med at bladre gennem dit feed, fordi det skaber et dopaminrush i hjernen, som hele tiden vil have mere.

Ifølge Melissa Vardy kan det både gå ud over koncentrationsevnen og give søvnbesvær, hvis man stirrer for meget ind i skærmen inden sengetid.

På smartphones kan forældre sætte begrænsninger for skærmtid og sågar blokere brugen af bestemte apps fuldstændig.

Det vil naturligvis sætte en brat stopper for skærmtiden, men spørgsmålet er, om det er det rigtige at indføre et regulært TikTok-block.

Ifølge Merete Dalsgaard, der er fagkonsulent og projektleder ved Center for Digital Pædagogik, gør du klogere i at tage en grundig snak med dit barn, før du går drastisk til værks.

- Som forælder har du et stort ansvar for at regulere dit barns digitale liv. Hvis du indfører en masse regler uden nogen form for inddragelse, risikerer du, at barnet ikke selv lærer at træffe sunde beslutninger.

- Det er altid det bedste at tage en snak i stedet for at trykke på sluk-knappen. Spørg, hvad barnet får ud af at være på TikTok, og hvad der er spændende ved det. Meget på samme måde, som når du spørger, hvordan det er gået i skolen, siger hun.

Hun opfatter, at snakken om brug af skærme i flere familier ofte ender som en restriktiv monolog frem for en konstruktiv dialog.

Derfor vil det give mening at starte med at tale om, hvilke familieoplevelser skærmen kommer i vejen for. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man som forælder sender et godt signal som forbillede, fortæller hun.

- En pige i 3. klasse fortalte mig engang, at hun ville ønske, at det kunne lade sig gøre at se en film derhjemme, uden at mor og far skulle sidde med mobilen fremme i sofaen undervejs, siger Merete Dalsgaard og fortsætter:

- Forældrene vil altid være barnets største forbilleder, og det er vigtigt at sende signaler om de værdier, som du ønsker, dit barn skal leve efter. Det nytter ikke, at mor og far selv sumper foran skærmen hele tiden, hvis de har sat begrænsninger for barnet.

Hvis man efter en snak med sit barn vurderer, at det er nødvendigt at gøre noget, forklarer Melissa Vardy, at der er andre veje end at blokere apps for bestandig.

- Sociale medier giver mange børn en følelse af fællesskab. Man kan nok sammenligne det lidt med, når voksne smalltalker ved kaffemaskinen, og det er nemt at fornemme, hvis der er noget, der er gået din næse forbi.

- I telefonens indstillinger eller ved brug af andre apps kan du sætte en begrænsning for, hvor mange timer om dagen dit barn kan være på sociale medier. På den måde kan du hjælpe dit barn med at styre sit tidsforbrug - men husk at tage barnet med på råd, fortæller Melissa Vardy.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek