Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/02/2024 - 10:00

Hold igen med pillerne: Disse vitaminer har du reelt brug for

De fleste danskere har ikke behov for at tage flere forskellige kosttilskud, siger forsker. Men der er nogle vitaminer, du skal sørge for at få nok af.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hylderne i supermarkedet og i helsebutikkerne bugner af alskens typer kosttilskud.

Men din krop har højst sandsynligt ikke brug for ret mange af dem.

Det siger Susanne Gjedsted Bügel, der er professor i ernæring hos Institut for Ernæring og Sundhed ved Københavns Universitet.

- For langt de fleste mennesker er det ikke nødvendigt at tage alle mulige slags vitaminpiller. Når vi kigger på befolkningens vitaminindtag, kan vi se, at rigtig mange indtager tilstrækkeligt eller mere, end myndighederne anbefaler, fortæller hun.

Gennem voksenlivets forskellige faser er der dog en håndfuld vitaminer og mineraler, du skal være opmærksom på at få nok af.

1) Det vigtige D.

D-vitamin er vigtigt at få året rundt hele livet, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

- I vinterhalvåret fra oktober til april bør vi alle sammen tage tilskud med D-vitamin, fastslår hun.

Om foråret og sommeren danner huden D-vitamin, når den udsættes for solens stråler. Kroppen er dog ikke i stand til at lagre det i tilstrækkelige mængder til at holde vinteren over. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et tilskud i årets mørke måneder.

- D-vitamin er med til at sikre, at vi optager nok calcium, og calcium har vi brug for for at sikre stærke knogler hele livet, forklarer Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter:

- Det betyder dog ikke, at vi skal tage ekstra kalk. Det får de fleste af os rigeligt af, men vi har brug for D-vitamin til at inkorporere kalken i knoglerne.

2) Blodets pris.

Som kvinde skal du frem til overgangsalderen være særligt opmærksom på at få nok af mineralet jern. Det skyldes, at du mister jern, når du menstruerer.

- Jern har betydning for, hvor godt ilten bliver transporteret rundt i kroppen, hvilket er supervigtigt for kroppens kognitive funktioner og for alle muskler og væv, siger Susanne Gjedsted Bügel.

For kvinder, der ønsker at blive gravide, anbefaler Sundhedsstyrelsen i øvrigt, at de tager folat, som er et B-vitamin. Folat nedsætter nemlig risikoen for, at fosteret udvikler neuralrørsdefekter, også kaldet rygmarvsbrok.

- Optimalt set skal den gravide begynde at tage folat, inden hun overhovedet begynder at overveje at blive gravid, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

Derudover har Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til gravide, der blandt andet tæller tilskud af D-vitamin, jern og eventuelt kalk.

3) Pas godt på knoglerne.

Når du når op i årene, kan det blive relevant for dig at tage tilskud med K-vitamin og calcium.

De gavner nemlig dine knogler, fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

- Calcium, D-vitamin og K-vitamin har alle en god effekt på knoglerne, som gør, at vi ikke mister knoglemasse så hurtigt.

- Men som ældre skal man kun tage calcium, hvis man samtidig tager D-vitamin lyder der fra forskeren og tilføjer:

- K-vitamin skal man kun tage efter samråd med en læge, hvis man også får blodfortyndende medicin.

I det hele taget anbefaler Susanne Gjedsted Bügel, at du løbende gennem livet rådfører dig med din egen læge om, hvilke kosttilskud der er relevante for dig.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek