Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Atlanta, 22/05/2024 - 23:53

Endnu en person bekræftes smittet med fugleinfluenza i USA

Myndighed understreger, at risiko for udbredt smitte er lav. Smitte mellem mennesker er ikke registreret.

Tami Chappell/Reuters

Af: /ritzau/

Det andet tilfælde af fugleinfluenza registreret i USA blandt mennesker er bekræftet. Smitten er registreret hos en mejeriarbejder i delstaten Michigan.

Det har landets center for fødevarekontrol og forebyggelse (CDC) oplyst onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

CDC understreger, at risikoen for udbredt smitte er lav. Smitte mellem mennesker er endnu ikke registreret.

40 personer er ifølge CDC blevet testet siden marts. Første tilfælde blandt mennesker blev registreret hos en mejeriarbejder i delstaten Texas i april.

Virusset blev først registreret blandt kvæg på en farm i marts. En undertype af fugleinfluenzavirus er siden fundet hos besætninger af malkekvæg i seks amerikanske stater, har Statens Serum Institut tidligere oplyst i en pressemeddelelse.

Det er usædvanligt, at køer bliver smittet med den form for virus. Derfor følger Dansk Veterinær Konsortium udviklingen nøje, lød det i den forbindelse.

Fugleinfluenza vurderes på nuværende tidspunkt ikke til at være til stor fare for den generelle folkesundhed, oplyste Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i slutningen af april.

Den seneste tid har også budt på hyppigere spredning af fugleinfluenza-underarten H5N1 blandt arter som geder og køer. Virusset udgør dog en lav risiko for folkesundheden, lyder det fra WHO.

Hos personer, der er i kontakt med inficerede fugle eller dyr, er risikoen for at blive smittet dog lav til middel ifølge WHO.

/ritzau/

København, 16/06/2024 - 02:34

Inderst Inde 2 åbner med et brag i Nordamerika

Pressefoto/Disney Pixar/Ritzau Scanpix

Pixars nye tegnefilm er godt på vej til at blive den anden mest sælgende i åbningsweekenden i Nordamerika.

Pixars nye tegnefilm "Inderst inde 2" havde med et billetsalg på 62 millioner dollar - omkring 547 millioner kroner - et brag af en åbningsdag i Nordamerika fredag amerikansk tid.

Billetsalget på filmens premieredag er det højeste i Nordamerika i år. Det skriver det amerikanske medie Variety lørdag.

Ifølge underholdningsmediet Deadline Hollywood estimeres "Inderst Inde 2" at sælge billetter for mellem 140 og 150 millioner dollar - mellem cirka 1,2 milliarder og 1,3 milliarder - i åbningsweekenden.

Tallet drejer sig blot om antallet af solgte billetter i Nordamerika. Hvis man ser på billetsalget internationalt nærmer filmen sig et salg på 250 millioner dollar - omkring 2,2 milliarder kroner, skriver Deadline Hollywood.

Den største åbningsweekend for en Pixarfilm i Nordamerika var "De utrolige 2" fra 2018. Filmen solgte for 182,6 millioner dollar i åbningsweekenden i Nordamerika. Det svarer til omkring 1,6 milliarder kroner.

Ifølge Deadline Hollywood blev "Inderst inde 2" den tredjebedst sælgende Pixarfilm på åbningsdagen i Danmark. Filmen havde dansk premiere torsdag.

Selv om det er ni år siden, at den første "Inderst inde"-film udkom, er der kun gået et par år i hovedpersonen Rileys liv. Hvor hun i den første film var 11 år, er hun nu 13 - og dermed blevet teenager.

Der er også blevet føjet et par magtfulde følelser til de oprindelige fem, Glæde, Vrede, Frygt, Afsky og Triste.

De nye følelser er Angst, som fylder teenagekroppen med skrækslagne bekymringer for fremtiden, Flove, som får Riley til at skamme sig over det mindste fejltrin, Misundelse og Kedsomhed.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/06/2024 - 02:17

Inderst Inde 2 åbner med et brag i Nordamerika

Pixars nye tegnefilm er godt på vej til at blive den andenmest sælgende i åbningsweekenden i Nordamerika.

Pixars nye tegnefilm "Inderst Inde 2" havde med et billetsalg på 62 millioner dollar - omkring 547 millioner kroner - et brag af en åbningsdag i Nordamerika fredag amerikansk tid.

Billetsalget på filmens premieredag er det højeste i Nordamerika i år. Det skriver det amerikanske medie Variety lørdag.

Ifølge underholdningsmediet Deadline Hollywood estimeres "Inderst Inde 2" at sælge billetter for mellem 140 og 150 millioner dollar - mellem cirka 1,2 milliarder og 1,3 milliarder - i åbningsweekenden.

Tallet drejer sig blot om antallet af solgte billetter i Nordamerika. Hvis man ser på billetsalget internationalt nærmer filmen sig et salg på 250 millioner dollar - omkring 2,2 milliarder kroner, skriver Deadline Hollywood.

Den største åbningsweekend for en Pixarfilm i Nordamerika var "De Utrolige 2" fra 2018. Filmen solgte for 182,6 millioner dollar i åbningsweekenden i Nordamerika. Det svarer til omkring 1,6 milliarder kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/06/2024 - 08:00

FAKTA: Kend din laks

* I Danmark må man ikke omsætte Østersølaks større end 5,5 kg på grund af dioxinindholdet. Laks mellem 2 og 5,5 kg skal dybdetrimmes - hvor man fjerner alt det synlige fedt - inden de sælges. Dioxin ophobes i fedtet.

* Hvis laksen kommer fra mindre forurenede farvande, er problemet mindre, og der er ingen vægtgrænser. Opdrætslaks har ikke de samme problemer med fedtopløselige kontaminanter - altså stoffer, der optages i fedtet - fordi der er strenge krav til foderets indhold af PCB, dioxin med mere.

* Der er heller ikke de samme problemer med fedtopløselige kontaminanter i torsk og andre magre fisk, fordi det ophober sig i fedtvævet og ikke i muskelvævet.

Kilder: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Charlotte Jacobsen, som er professor og forskningsgruppeleder på DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/06/2024 - 08:00

Spis de mindre fisk for din sundhed og miljøets skyld

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Makrel og sardiner er både et sundhedsscoop og et miljøvenligt alternativ på tallerkenen.

Mindre fisk som makrel og sardiner bør svømme i retning af din madplan.

De er nemlig spækket med sundhedsgavnlige effekter og har et lavere indhold af potentielt problematiske stoffer som miljøgifte og tungmetaller end større fisk.

Det skriver Harvard Health Publishing, som er en afdeling af Harvard University, som deler forskningsbaserede artikler om forbrugersundhed.

Konklusionen om, at du med fordel kan downsize fiskene på din tallerken, er professor på DTU Fødevareinstituttet Charlotte Jacobsen enig i.

- Det er en rigtig god idé at spise mere af de mindre fisk, og vi bør i højere grad anvende dem til direkte human konsum frem for til fiskemel, siger Charlotte Jacobsen, som også er forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer.

Det er nemlig også mere miljøvenligt, når du selv indtager de små fisk, end når de bruges som foder til de fisk, du spiser.

Og du kan med fordel bevæge dig videre fra nogle af de klassisk populære valg som laks og dåsetun og se nærmere på makrel, sardiner, sild samt skaldyr.

Det skyldes, at de er længere nede i fødekæden, og det har betydning for sundheden i dit valg. Miljøgifte som dioxin og PCB og miljøforurening som tungmetallet kviksølv kan nemlig ophobes fra led til led, når den ene fisk spiser den anden.

De store rovfisk kan altså have spist sig til flere af den slags stoffer. Store rovfisk er eksempelvis tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart.

- Store fede, vilde fisk er i større risiko for at have ophobet fedtopløselige kontaminanter som for eksempel dioxin og PCB. Men det afhænger også af, hvor fisken er fanget, og hvor stor fisken er, siger hun med henvisning til, at det ikke er tilladt at anvende laks fanget i Østersøen, hvis de er større end 5,5 kilo.

De mindre fisk, du bør gå efter, er - ud over sardiner og makreller - fisk som fjæsing og smelt, siger Kasper Birk Hansen, som er butikschef i fiskeforretningen Den Grønne Kutter.

- Fjæsing er en fantastisk og mager spisefisk. Man kan lave stegt fjæsing, ligesom man laver stegte sild.

- Den kan også laves hel på ben. Skindet behøver man ikke engang at afskælle, det bliver sprødt, når man steger den i rasp og æg, siger han.

Fjæsingen er tilgængelig hele året, men har sin højsæson om sommeren.

Derudover kan du med ro i maven gå efter fjordfisken smelt, som i fagsprog også går under navnet agurkefisk.

- I fersk form dufter den af helt frisk agurk, forklarer Kasper Birk Hansen og fortsætter:

- Den er lidt blødere i konsistensen og har noget fedme. Den kan steges hel eller de lidt større som filet.

Smelt er i sæson i foråret og sommeren.

Makrelsæsonen er i fuld gang og varer hele sommeren over. Sardinerne kommer til de danske farvande i midsommeren, men når farvandene igen bliver koldere, søger de videre, fortæller butikschefen.

- Man kan tage en grillklips med to grillriste, som man klemmer sammen om seks-otte sardiner, der drysses med salt og olivenolie og grilles, foreslår han.

En af Kasper Birk Hansens absolutte favoritter blandt de mindre fisk er rød knurhane.

- Når de kommer, så står alle vi kendere i kø, siger han.

Rød knurhane er i sæson fra juni til september.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek