Det er Østrig, der bliver værter for næste års Eurovision, som kan fejre 70-års jubilæum.

JJ vandt natten til søndag årets internationale melodigrandprix med "Wasted Love".

- Østrig tog en chance med at bringe noget til Eurovision, som ikke er så tilgængeligt mainstream, men som juryer har købt, fordi de har købt historien og fremførelsen, lyder det fra grandprixkender Simon Falk, der skriver for det internationale fanmedie Wiwibloggs.

- De har simpelthen købt, at der kommer en artist, som synger opera.

Det blev til en 23.-plads til Danmarks Eurovision-stjerne, Sissal, og nummeret "Hallucination".

Det var den første Eurovision-finale siden 2019 efter en historisk dårlig stime.

- Nu ved DR, hvad der skal til, lyder det fra Simon Falk.

- Vi skal i hvert fald have en vokalist, og så må vi finde ud af, hvordan vi laver en sang, som appellerer mere bredt til publikum.

Årets Eurovision løb af stablen i Schweiz, som også afholdt verdens allerførste grandprix i 1956. Meget har forandret sig på de 69 år.

Dengang deltog syv lande. I årets grandprix stillede 37 nationer - lige fra Aserbajdsjan til Australien - op.

Efter sidste års kaotiske kulisse i Malmø Arena i Sverige, hvor knas mellem deltagere og produktionen var ved at ødelægge showet, havde arrangørerne i år indført et adfærdskodeks og en omsorgsprotokol.

De geopolitiske spændinger har været lige så store som sidste år. Også i år har Israels deltagelse vakt vrede grundet landets offensiv i Gaza, som blev genoptaget den 18. marts.

Konflikten mellem de to parter intensiverede den 7. oktober 2023, hvor den militante bevægelse Hamas angreb Israel.

Propalæstinensiske demonstranter forsøgte at forstyrre Yuval Raphaels finaleshow.

Udenfor førte en demonstration til sammenstød med politiet.

Der var også propalæstinensiske demonstrationer under åbningsceremonien 11. maj, og propalæstinensiske demonstranter afbrød en af Yuval Raphaels generalprøver.

Men seerne er med Israel.

Bestemte seerne alene i finalen, havde Israel og ikke Østrig vundet årets Eurovision.

Sidste år fik Israel det næsthøjeste antal seerstemmer.

- Det er et udtryk for noget, som nogle må forholde sig til, lyder det fra Simon Falk.

- Jeg tror, at det er svært for Eurovision-miljøet at se ind i et år, hvor man er bange for, hvad der sker, hvis et bestemt land vinder. Vi vil bare gerne have, at Eurovision er et sted, hvor musikken samler os.

/ritzau/

Danmarks Eurovision-stjerne, Sissal, endte ikke på venstre side af pointtavlen med en minimum 13.-plads, som hun havde håbet på i Eurovision-finalen.

Trods hypen omkring hende fik den færøskfødte sangerinde kun to point af seerne og endte på 23.-pladsen.

Ifølge DR's grandprixboss, Erik Struve Hansen, har Sissal ellers været en darling blandt de internationale Eurovision-fans.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvilke mekanismer der lige pludselig gik i gang. Det er åbenbart en centrifuge, hvor alt kan ske. Det er og bliver en utilregnelig størrelse, lyder reaktionen fra Erik Struve Hansen efter Eurovision-finalen i Basel i Schweiz, hvor JJ fra Østrig snuppede sejren med nummeret "Wasted Love".

- Vi ville da gerne have klaret os lidt bedre - eller meget bedre - men Sissal fik os i finalen! Det er fandeme fedt!

Erik Struve Hansen afviser, at han er skuffet.

Dannebrog har ikke været repræsenteret i Eurovision-finalen siden 2019. Dermed har Danmark været det land, der har misset Eurovision-finalen flest år i streg.

- Vi kom ind som underdogs, som ingen troede, ville nå finalen. Og nu er vi blevet nummer 23 ud af 37 lande. Det synes jeg, er et kæmpe skridt fremad, siger han.

Nu begynder efterevalueringen.

- Vi tager hele Sissals tilgang til at deltage i grandprixet med. Den måde, hun har omfavnet det på. Og så har vi lært meget af Sissals stærke måde at fungere på sociale medier på. Det er et kæmpe game, der kører, ved siden af at man også skal kunne synge, siger Erik Struve Hansen og fortsætter:

- Hun har virkelig været en gamechanger for at få Eurovision til at være en fest igen. Jeg håber, at de sange, vi kommer med fremover, bliver en del af festen på den måde. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvilken person man er.

Man kan sagtens stille op i Dansk Melodi Grand Prix og efterfølgende komme til Eurovision uden at være lige så udadvendt som Sissal, understreger Erik Struve Hansen.

- Der er mange kunstnere, der er introverte, men som er på, når de står på scenen. Så alle mulige forskellige personlighedstyper kan være med. Men det har været skønt at have sådan en festbombe og et så socialt engageret menneske som Sissal med.

DR har skruet op for indsatsen på de sociale medier i år. Men det er Sissal selv, som har styret meget af det.

- Vi er meget opmærksomme på de forskellige elementer. Hvis der er noget, man ikke er stærk til, finder vi en måde at hjælpe, så det ikke bliver et problem, siger Erik Struve Hansen.

- Sissal er meget åben omkring, at hun ikke er den store danser. Derfor har vi haft fire dansere med hende på scenen.

/ritzau/

* Der er nok mange, som ikke bekymrer sig meget om salt, men der er god grund til at skære ned på saltforbruget.

* For meget salt kan være medvirkende årsag til helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

* Undersøgelser viser, at 38 procent af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk.

* Hvis vi hver især i gennemsnit skærer tre gram salt af det daglige forbrug, kan vi i Danmark forvente, at 400.000 færre mennesker har
forhøjet blodtryk samt spare op mod to milliarder kroner hvert år på udgifter relateret til hjerte-kar-sygdomme.

* De største kilder til salt i vores mad er blandt andet forarbejdede produkter, brød, kødpålæg og ost.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Det hænder, at en ellers indbydende ret ender med at smage fladt - ikke fordi den er lavet forkert, men fordi den mangler salt.

At salte maden tilstrækkeligt er ikke bare et spørgsmål om smag. Det er nøglen til, at din ret lykkes, fortæller kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl, der giver et par råd til, hvordan du kan ramme den rette mængde salt hver gang.

- Salt er et mineral, der både giver og forstærker smag, siger han.

Hvis du ofte synes, at maden mangler en smule salt ved servering, kan det ifølge Toftdahl skyldes, at et vigtigt trin er blevet sprunget over i madlavningen.

- Den nok nemmeste måde at lykkes med sin saltning er at tilsætte en smule salt under tilberedningen og derefter tilsmage retten, når den er færdig, siger han.

- Det er helt afgørende at huske tilsmagningen inden servering. For det er her, man som kok vurderer, om smagene sidder, som de skal - og justerer, hvis ikke det er tilfældet.

Ud over at give smag bruges salt som konserveringsmiddel, da det trækker vand ud af ingredienserne gennem en proces kaldet osmose. Det reducerer vandindholdet og hæmmer væksten af bakterier.

- Salt kan også forbedre teksturen i eksempelvis frikadeller ved at binde ingredienserne sammen. Når saltet tilsættes frikadellefarsen, opløses proteinerne i kødet, og det hjælper med at holde farsen sammen, siger han.

Det er sværere at justere salt i frikadeller, når de først er tilberedt. For at sikre den rette saltmængde bør du derfor smage på farsen, inden du begynder at stege, eller stege en lille prøvefrikadelle og smage den, før du fortsætter.

- Mange ingredienser, såsom kødkraft, tomatpuré og soja, indeholder en del salt. Hvis du bruger dem i en ret, bør du være ekstra varsom med salt og stadig tilsmage til sidst, siger han.

Selv om salt er vigtigt for smagen, anbefaler myndighederne at være opmærksom på sit saltforbrug, da for meget salt kan være medvirkende årsag til helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser ni ud af ti danskere mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum fem-seks gram salt dagligt.

Især mænd har et højt saltindtag og spiser i gennemsnit mere salt end kvinder.

- Ved at salte lidt mindre under tilberedningen og tilsmage til sidst, vil det typisk også være nemmere at ramme den rette saltbalance, der hverken er for meget eller for lidt, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Salt findes i mange forskellige varianter, men ifølge Thomas Rønsch Toftdahl kan du faktisk nøjes med at have to typer salt i hjemmet:

- De er det klassiske fine husholdningssalt og havsalt i flager, hvis man vil have lidt mere tekstur.

Thomas Rønsch Toftdahl anbefaler, at man vælger et salt, der udvindes fra naturen. Det kan være salt fra havvand eller underjordiske kilder.

Han kalder salt for et af de vigtigste redskaber i køkkenet. Og tilsmagning er altså en af de mere enkle veje til at ramme den rette saltbalance hver gang.

/ritzau fokus/