Den nye bevægelse Dogme 25 har lavet et manifest, som er en hyldest til Dogme 95, der blev skabt af de danske filminstruktører Thomas Vinterberg og Lars von Trier.

Her fremsætter fem filmskabere Isabella Eklöf, Annika Berg, Milad Alami, Jesper Just og May el-Toukhy ti nye regler for, hvordan de skal lave film:

1. Manuskriptet skal være originalt og skrives af instruktøren i hånden.

2. Minimum halvdelen af filmen skal være uden replikker.

3. Brug af internettet er forbudt i alle kreative processer.

4. Vi må kun tage imod penge, hvor der ikke stilles et modkrav, der påvirker filmens indhold.

5. Maksimalt 10 personer bag kameraet.

6. Filmen skal optages, hvor handlingen udspiller sig.

7. Vi må ikke sminke eller manipulere ansigter og kroppe, medmindre det indgår som en del af fortællingen.

8. Alt, der knytter sig til filmens produktion, skal være lejet, lånt, fundet eller brugt.

9. Filmen skal laves på maksimalt et år.

10. Lav din film, som var det den sidste.

Kilde: Dogme 25's manifest.

/ritzau/

30 år efter Lars von Triers og Thomas Vinterbergs Dogme 95-manifest tager fem filmskabere initiativ til en ny bevægelse: Dogme 25.

Gruppen består af danske May el-Toukhy, Jesper Just og Annika Berg samt svenske Isabella Eklöf og Milad Alami.

Det fremgår af et nyt manifest fra filmskaberne.

- Vi hylder Dogme 95 og alle de filmskabere, der kom før os, samt dem, der skal komme efter. Vi kæmper for den frie kunst som et værn mod meningsløsheden og magtesløsheden, står der i manifestet.

- Dogme 25 er en redningsaktion. Dogme 25 er en kulturel oprustning og et forsvar for det, vi har kært.

I manifestet beskriver de, at film er nået til et punkt, hvor det afvikles frem for at udvikles.

Derfor er danske film i overhængende fare for at blive tandløse, tæmmet og dermed irrelevante, mener de.

Det oprindelige Dogme 95 var et kyskhedsløfte, der blev introduceret af de danske filmskabere Thomas Vinterberg og Lars von Trier ved Cannes filmfestivalen i 1995.

Det indeholdt ti regler, som alle dogmeinstruktører skulle følge.

Blandt andet skulle kameraet være håndholdt, filmene måtte ikke indeholde overfladisk action, og lyden måtte ikke produceres adskilt fra optagelserne.

I årene efter manifestet udkom 212 såkaldte dogmefilm - heriblandt Vinterbergs "Festen", Von Triers "Idioterne" og Susanne Biers "Elsker dig for evigt".

I år kommer Dogme 25 så med et nyt kyskhedsløfte. Her fremgår ti nye dogmer.

Der står blandt andet, at manuskriptet skal være originalt og skrives i hånden af instruktøren.

Minimum halvdelen af filmene skal også være uden replikker, og brug af internettet er forbudt i alle kreative processer.

Det var den 47-årige danske instruktør May el-Toukhy, der tog initiativet til Dogme 25.

Hun står blandt andet bag "Dronningen" med Trine Dyrholm i hovedrollen.

Projektet bliver et samarbejde mellem Zentropa, DR og Nordisk Film Distribution.

De vil sikre grundfinansieringen, der gør det muligt at realisere filmene under de betingelser, som Dogme 25 opstiller, skriver de i en pressemeddelelse.

Her udtaler også Thomas Vinterberg og Lars von Trier, at de støtter op om det nye initiativ:

- I 1995 lavede vi film i visheden om fred. Og skabte oprør mod det konforme. I 2025 skabes der dogmer på ny, nu i en verden af krig og uvished.

- Vi ønsker jer held og lykke på jeres march mod generobringen af dansk film, siger Vinterberg og Von Trier i en fælles udtalelse.

Det fremgår ikke af hverken manifestet eller pressemeddelelsen, hvornår der for første gang udkommer en film under det nye Dogme 25.

/ritzau/

* Der er nok mange, som ikke bekymrer sig meget om salt, men der er god grund til at skære ned på saltforbruget.

* For meget salt kan være medvirkende årsag til helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

* Undersøgelser viser, at 38 procent af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk.

* Hvis vi hver især i gennemsnit skærer tre gram salt af det daglige forbrug, kan vi i Danmark forvente, at 400.000 færre mennesker har
forhøjet blodtryk samt spare op mod to milliarder kroner hvert år på udgifter relateret til hjerte-kar-sygdomme.

* De største kilder til salt i vores mad er blandt andet forarbejdede produkter, brød, kødpålæg og ost.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Det hænder, at en ellers indbydende ret ender med at smage fladt - ikke fordi den er lavet forkert, men fordi den mangler salt.

At salte maden tilstrækkeligt er ikke bare et spørgsmål om smag. Det er nøglen til, at din ret lykkes, fortæller kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl, der giver et par råd til, hvordan du kan ramme den rette mængde salt hver gang.

- Salt er et mineral, der både giver og forstærker smag, siger han.

Hvis du ofte synes, at maden mangler en smule salt ved servering, kan det ifølge Toftdahl skyldes, at et vigtigt trin er blevet sprunget over i madlavningen.

- Den nok nemmeste måde at lykkes med sin saltning er at tilsætte en smule salt under tilberedningen og derefter tilsmage retten, når den er færdig, siger han.

- Det er helt afgørende at huske tilsmagningen inden servering. For det er her, man som kok vurderer, om smagene sidder, som de skal - og justerer, hvis ikke det er tilfældet.

Ud over at give smag bruges salt som konserveringsmiddel, da det trækker vand ud af ingredienserne gennem en proces kaldet osmose. Det reducerer vandindholdet og hæmmer væksten af bakterier.

- Salt kan også forbedre teksturen i eksempelvis frikadeller ved at binde ingredienserne sammen. Når saltet tilsættes frikadellefarsen, opløses proteinerne i kødet, og det hjælper med at holde farsen sammen, siger han.

Det er sværere at justere salt i frikadeller, når de først er tilberedt. For at sikre den rette saltmængde bør du derfor smage på farsen, inden du begynder at stege, eller stege en lille prøvefrikadelle og smage den, før du fortsætter.

- Mange ingredienser, såsom kødkraft, tomatpuré og soja, indeholder en del salt. Hvis du bruger dem i en ret, bør du være ekstra varsom med salt og stadig tilsmage til sidst, siger han.

Selv om salt er vigtigt for smagen, anbefaler myndighederne at være opmærksom på sit saltforbrug, da for meget salt kan være medvirkende årsag til helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser ni ud af ti danskere mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum fem-seks gram salt dagligt.

Især mænd har et højt saltindtag og spiser i gennemsnit mere salt end kvinder.

- Ved at salte lidt mindre under tilberedningen og tilsmage til sidst, vil det typisk også være nemmere at ramme den rette saltbalance, der hverken er for meget eller for lidt, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Salt findes i mange forskellige varianter, men ifølge Thomas Rønsch Toftdahl kan du faktisk nøjes med at have to typer salt i hjemmet:

- De er det klassiske fine husholdningssalt og havsalt i flager, hvis man vil have lidt mere tekstur.

Thomas Rønsch Toftdahl anbefaler, at man vælger et salt, der udvindes fra naturen. Det kan være salt fra havvand eller underjordiske kilder.

Han kalder salt for et af de vigtigste redskaber i køkkenet. Og tilsmagning er altså en af de mere enkle veje til at ramme den rette saltbalance hver gang.

/ritzau fokus/