Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg har aldrig lagt mig ned på ryggen

Søren Malling flyttede hjemmefra som 16-årig, og siden har han ikke set sig tilbage. Den 3. februar fylder den kendte og anerkendte skuespiller 60 år.

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Godt nok var Søren Malling fløjet om på den anden side af jorden, men det føltes, som om han var landet på månen.

Rejsen havde selvsagt været lang, og filmholdet, der var i Japan for at promovere "Kapringen" på en festival i Tokyo, ville bare gerne have noget i skrutten og så i seng.

- Vi spurgte receptionen, om de kunne rekommandere en restaurant i nærheden: "Yes, vi har 24 på hotellet". Are you fucking kidding me?, genfortæller Søren Malling.

- Det var så, fordi der kunne bo 20.000 mennesker. Der var ti etager op og ti ned. Altså ned i grunden. Det var vildt, siger han.

- På lidt plads kan de gøre masser af ting. Der er sindssygt mange mennesker, men der er ikke nogen, der støder ind i hinanden. Det er meget særligt. Men der er også skyggesider.

Holdet havde en guide med. En torsdag aften tog de på bar. Guiden fortalte om firmaer, som tog derind, drak hjernen ud og herefter stod i kø for at svine chefen til.

- Alt skal bare ud, yada, yada, yada, yada. Så får de luft og møder på arbejde igen næste dag. Det var sådan, man gjorde, fortæller Søren Malling.

- Det var en konsekvens, som tiltalte mig på en eller anden måde, siger han.

- Der er en vilje til at lære og en forståelse for, at ting skal hænge sammen, hvor vi er lidt mere kaffe og wienerbrød i Danmark. I den japanske kultur er der noget disciplin og en mentalitet, der er læring i. Der er det den enkeltes ansvar. Du skal skabe dit eget liv.

Søren Malling gad godt hive en måned ud og tage sin hustru og tre børn med for at opleve landet.

Ellers har han ikke rigtigt noget, han ønsker sig, når han fylder 60 år den 3. februar.

- Hvis jeg bliver 80 år - det siger videnskaben, jeg i gennemsnit bliver - så har jeg en fjerdedel tilbage. Det er sgu da meget godt, konstaterer Søren Malling.

- Den livserfaring, der følger med, er vanvittig fantastisk. Jeg er stærkt privilegeret. Jeg er begavet med at have oplevet så mange gode ting, og mit held er, at jeg også har brugt det til noget godt. Så jeg er afslappet, rolig og ikke så bekymret.

Det, der egentlig cirkulerer mest op til den runde dag, er, hvis han bliver overrasket med en stor fest.

- Jeg vil gerne ud og spise med min kone. Jeg vil også godt invitere mine børn hjem. Men sådan en stor fejring har jeg simpelthen ikke lyst til. Det er sikkert meget barnagtigt.

- Så hellere holde det dagen efter eller en eller anden fredag, jeg har lyst til at invitere ti venner: "Skal vi ikke spise en ordentlig middag og drikke os pissestive?". Jeg har ikke brug for opmærksomhed. Jeg bryder mig ikke om det. Det kan være, fordi jeg får det i det, jeg laver, funderer han.

- Jeg har i hvert fald ikke noget behov for at iscenesætte mig selv. Ikke lige der. Så hellere på tennisbanen eller på jagt. Det er jo også en form for opmærksomhed, siger han og bemærker:

- Ikke udefra, men indefra.

Søren Malling kom til verden i 1964 og voksede op i Kjellerup. En midtjysk flække, hvor man lærte at tage fat.

I skolen var der drama på skemaet. Selv om det fængede ham, var han mere disponeret for håndværk, som han siger det.

Alligevel begyndte han i gymnasiet. Studentereksamen skulle man have, hvis man ville være jurist, som Søren Mallings far mente, var godt.

Men gymnasiet var ikke godt.

Han kedede sig ad helvedes til og blev kaldt ned til rektor.

- Søren, har jeg ikke ret i, at du ikke skal være her?, lød det. Velmenende.

Søren Malling hæver armene i vejret og udbryder et lettet "yes", mens han genfortæller episoden.

- Så gik jeg direkte hen til den lokale vvs'er og spurgte, om jeg kunne komme i lære. Jeg flyttede hjemmefra umiddelbart efter. Der var et eller andet, der drev mig væk.

- Jeg var 16 år og smuttede ud i verden. Siden har jeg stort set ikke vendt mig om, siger han.

Søren Malling fik færdighederne, men aldrig et svendebrev. Han flyttede til Aarhus, flakkede rundt med andre unge, flyttede siden til Fyn, hvor han og en flok frihedssøgende købte en gård, men hurtigt gik bofællesskabet rabundus.

Med ét - eller snarere efter ni måneder - ændredes den flagrende tilværelse. Søren Malling og hans daværende kæreste fik en søn.

På samme tidspunkt var et frø fra skoletiden ved at spire.

- Jeg har aldrig på den måde gerne villet være skuespiller. Men der var et eller andet, der boblede, fortæller Søren Malling.

- Jeg havde lyst til at søge ind på de der teaterskoler. Men jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget, og så kunne jeg mærke, jeg blev bange. Og så tænkte jeg: "Det skal kraftedeme ikke hedde sig!".

Søren Malling kom ind i Odense.

Det var en enorm omvæltning fra at have været håndværker til nu selv at være værktøjet.

Det tog et års tid at finde sig til rette.

- Jeg blev jo far som 19-årig. Det gjorde selvfølgelig, at jeg havde en mere stabil tilværelse, og der var noget andet end bare mig selv. Det er jo det, børn kan - fjerne fokus fra en selv, siger han.

På teaterskolen mødte Søren Malling sin hustru, Petrine Agger, som han har sine to døtre med.

De har tilbragt mere end halvdelen af deres liv sammen.

- Det er crazy... Crazy, gentager Søren Malling.

- Det er moren til mine døtre. Alene det er fantastisk. Det er min allerbedste ven, min livsledsager, siger han og fortsætter:

- Der er en stor frihed i at kende hinanden så godt. Vi behøver ikke rigtigt at sige noget altid. Det er ret vildt. Man kan bare ligesom være. Men jeg vil også sige: Vi kæmper.

- Vi har haft nogle ture: Skal vi fortsætte? Skal vi bo hver for sig? Men vi er stadig sammen. Bor sammen. Sover sammen. Er sammen. Det er jeg ret stolt af - der er min kone, hun kan holde mig ud og er glad.

- Skuespillere kan være fantastiske. Men også røvbesværlige. Vi kan være så selvcentrerede i forhold til vores arbejde nogle gange.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater. Men kort efter sagde han det lukrative job op.

- Der er noget forstemmende over det. Det er tit tilbageskuende, og jeg keder mig sgu lidt for at være ærlig. Dermed ikke sagt, at alt, der bliver sprøjtet ud af tv og film, er pissegodt. Men jeg trivedes ikke på teatret, fortæller Søren Malling.

- Jeg var en sur, gammel kælling, og så var jeg nødt til at sige "timeout".

Han ernærede sig som arbejdsmand, murede og lagde gulve, fik småroller og lavede reklamer - for køkkener, kødpålæg og et teleselskab - og blev radiovært på Nova.

Han tog til de castings, der dukkede op - blandt andet i begyndelsen af karrieren på "Nattevagten", som dog gik til en ung gut ved navn Nikolaj Coster-Waldau.

Når man er sin egen vare, føles fravalget - især i begyndelsen, hvor man stadig er ved at lære gamet - personligt, og Søren Malling har mærket skuffelsen og misundelsen.

Det kan man også blive en sur gammel kælling af, som Søren Malling udtrykker det. Og mest af alt ked.

Branchen er benhård. Men det har ikke afskrækket hans døtre. Men det har affødt ængstelighed i ham, der udspringer af omsorg.

- Det er en fars bekymring for: "Fuck, det bliver svært". Jeg håber, de er udstyret med noget af det, jeg har nu: ikke at lade sig slå ud. Det er en stor del af være skuespiller. Desværre. Men så er jeg der.

Ikke som filmstjerne, men som far - jævnfør kritikken om såkaldte nepobabyer, altså børn af berømtheder, der får karrierer, der ligner forældrenes.

- Jeg har sagt til dem: "Jeg støtter og bakker jer op. Men har I brug for hjælp, skal I gå et andet sted hen". Jeg vil ikke være ham, der skal stå til ansvar for, om det lykkes eller ej. Det var svært for dem i starten - de blev skidesure, siger Søren Malling nøgternt og fortsætter så:

- For mig handler det måske også om den måde, jeg selv lever. Jeg har aldrig lagt mig ned på ryggen: "Jeg kan ikke finde ud af det, hjælp mig!". Det håber jeg også, at de har lært... Eller det kan jeg se, de har. De er nogle søde børn. De er gode, pissegode, og har benene på jorden.

- Jeg er stolt. Stolt over, at de har stamina. Det er bare ikke det samme som at sige, at det lykkes. Nogle gange så skal der et eller andet til...

Søren Malling knipser.

- ... så havner man lige dér i dén rolle i dén sammenhæng på dét tidspunkt.

Søren Malling er det, man kalder en "late bloomer".

Han var i begyndelsen af 40'erne, da han fik sin store gennembrud i "Forbrydelsen" som makker til Sofie Gråbøls vicekriminalkommissær, Sarah Lund, der skulle opklare, hvem der havde myrdet Nanna Birk Larsen.

Siden fulgte DR-dramaet "Borgen", den oscarnominerede film "En kongelig affære", og så fik han sin første hovedrolle i "Kapringen".

Med den fik han karrierens første Robert-pris. Samme år blev han tildelt Lauritzen-Prisen, en af branchens ældste hædersbevisninger.

Karrierens anden Robert-pris fik han i 2017 for dramaet "Forældre", der også indbragte ham en Bodil-statuette. Den anden modtog han året efter for "Den bedste mand".

Netop nu er Søren Malling biografaktuel i den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q, "Den grænseløse", og så har han en af de bærende roller i den kommende TV2-serie "Graverne".

- I dag siger jeg ikke ja til alle castings. Det skal sige mig noget. Men det er også et privilegie, jeg har opnået. For 20-30 år siden havde jeg nok sagt ja til det hele. Det handler om tid, siger Søren Malling.

- Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv. Nu lyder det, som om jeg er ved at gå af, så jeg vil i stedet sige: Jeg har haft, jeg har stadig, og jeg ser frem mod mere.

/ritzau/

København, 31/12/2025 - 08:30

Suspekt T-shirt og kronprins i trøjen: Året i det danske kongehus

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens kong Frederik og dronning Mary er faldet til i deres roller som regentpar i 2025, har deres børn gjort sig bemærket ved både fest og forpligtelser.

Når kong Frederik holder sin nytårstale, kan han se tilbage på et år med flere mærkedage i familien.

Kronprins Christian fyldte 20 år 15. oktober, og hans ældste datter, prinsesse Isabella, blev 18.

I anledning af myndighedsdagen fik hun taget sine første gallaportrætter iført Elefantordenen og et diadem foræret af hendes farmor, dronning Margrethe.

Det var dog ikke gallaportrætterne, men derimod et backstagebillede fra Smukfest i sommer, der har vakt opsigt.

Her var hun iført en T-shirt påtrykt en pil og teksten: "Bollede ham i går", som er merchandise fra den danske raptrio Suspekt.

Journalister spurgte efterfølgende kongeparret om datterens tøjvalg.

- Min første tanke var: "Er du helt væk?!", sagde dronning Mary til TV 2.

Dermed gentog hun prinsesse Isabellas egen kommentar fra et viralt klip under en fotoseance til kronprins Christians konfirmation, hvor prinsessen havde fået at vide, at hun skulle gå med dronning Margrethe, men pludselig blev omdirigeret.

Kongehuskommentator Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor i samfundsvidenskab ved Professionshøjskolen Absalon, mener, at T-shirten potentielt kan have styrket kongehusets brand.

- Det passer genialt, at vi har den lidt mere formelle Christian, der kan tillade sig færre ting, og samtidig har Isabella som den mere rebelske prinsesse. Det er en super rollefordeling, fordi det appellerer til flere sider af befolkningens måde at være på, siger han.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen har 2025 bragt medvind for monarkiet.

- Det nye kongepar er virkelig gået ind i alle mulige forskellige typer af opgaver. De har virkelig fået markeret sig som nyt kongepar, fundet deres ben og har fundet ud af, hvordan de skal agere i den nye rolle, vurderer han.

Et tilsyneladende afsluttet kapitel begyndte ellers at spøge igen i november, da den mexicanske tv-personlighed Genoveva Casanova sagsøgte det spanske magasin Lecturas for at have bragt billeder af hende og den daværende kronprins Frederik i Madrid i 2023.

Genoveva Casanova har afvist, at de skulle have en romantisk relation. Kongehuset har helt afvist overhovedet at kommentere billederne.

Spørger man Lars Hovbakke Sørensen, er det ikke noget, kongehuset bør bekymre sig videre over.

- Jo længere tid kongeparret har været kongepar, jo mere vil det blive overskygget af alle mulige andre ting, de har foretaget sig, siger han.

Mens 2025 ifølge Lars Hovbakke Sørensen var et godt år for kongehuset, venter der situationer, som kan udfordre det i 2026.

- Det, der bliver den helt store opgave og udfordring, er, i hvilken grad de skal blande sig i politik og især i den her meget beklemte internationale situation, vi har i øjeblikket, siger han.

- Det vil blive noget af en balancegang, i forhold til at der er tradition for, at kongehuset ikke blander sig i politiske diskussioner. Men på den anden side har vi en helt speciel situation nu, som ville gøre det lidt besynderligt, hvis de slet ikke kommenterer på den, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

I foråret - få måneder efter at USA's præsident, Donald Trump, endnu en gang havde ytret, at Grønland må og skal være amerikansk af hensyn til sikkerhedssituationen - besøgte kong Frederik Grønland.

I oktober blev kronprins Christian foreviget på tur i et af Forsvarets jagerfly.

- Der vil være stor opmærksomhed omkring Christians militære karriere, og man vil komme til at følge ham rigtig tæt. Det vil kongehuset heller ikke have noget imod, fordi det passer godt ind i regeringens strategi i forhold til det udenrigspolitiske, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

Kronprins Christian har sin daglige gang i Slagelse, hvor han tager løjtnantsuddannelsen.

Hans yngste lillesøster, prinsesse Josephine, er også rykket hjemmefra og bor nu ved Juelsminde i Sydøstjylland, hvor hun går i 8. klasse på Spir Efterskole.

Her kan man blandt andet vælge drama som fag.

I 2023 havde prinsesse Josephine sin debut som skuespiller i "Peter Pan" i Glassalen i Tivoli. Sidste år medvirkede hun i flere afsnit af DR's julekalender, "Tidsrejsen 2".

Også hendes royale fætter, grev Nikolai, er sprunget ud i skuespillet.

Han debuterer i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der får dansk biografpremiere til april.

Deres farmor, dronning Margrethe, er også interesseret i scenekunst og overværede således repremieren på "Snedronningen" i Tivoli i november. En balletforestilling, som hun har kreeret kostumer og scenografi til.

Efter hun abdicerede i 2024, har hun droslet ned, men i september var hun på sin første større rejse siden 2021, da hun deltog i tiårsjubilæet for Dronning Margrethes Romerske Pris i den italienske hovedstad.

Dronning Margrethe har dog også måttet aflyse sin tilstedeværelse ved flere officielle arrangementer i årets løb.

I maj var hun indlagt på Rigshospitalet i København i forbindelse med en forkølelse for en sikkerheds skyld, oplyste kongehuset.

Dette nytår er det tre år siden, at hendes beslutning om at fratage prins Joachims fire børn deres prinse- og prinsessetitel trådte i kraft. Det skulle ifølge dronningen give dem større frihed til at forme livet uden begrænsninger fra en formel tilknytning til kongehuset.

Ud over at debutere som skuespiller i år er grev Nikolai blevet ansat som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri, mens at grev Felix er blevet studentermedhjælper hos en ejendomsmægler sideløbende med sit studie på Copenhagen Business School.

Trods titelfratagelsen har de beholdt deres plads i tronfølgen, og i maj fik de to tildelt Storkorset af Dannebrogordenen af deres onkel, kong Frederik.

2025 har også været begivenhedsrig for grevernes mor, grevinde Alexandra.

Det er præcis 30 år siden, at hun kom til Danmark fra Hongkong, da hun blev præsenteret som prins Joachims forlovede.

Parret blev skilt i 2005 efter ti års ægteskab.

Sidste år bekræftede grevinde Alexandras privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, at grevinden dannede par med den skotske politiker og forretningsmand Malcolm Offord. I år oplyste hendes agentur, Social Works, at de ikke længere danner par.

Grevernes far, prins Joachim, bor fortsat i USA med sin hustru, prinsesse Marie, og parrets to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena.

Siden 2023 har prins Joachim været ansat som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C.

Stillingen varer tre år - med mulighed for forlængelse. Prins Joachim ville over for TV 2 i sommer ikke fortælle, hvorvidt han planlægger det.

- Vi har et ønske om at komme hjem. Men vi udelukker heller ikke, hvis vi ikke kan lade være med at blive i udlandet, sagde han til mediet.

I sommer blev prins Joachim kritiseret for at have deltaget i et officielt arrangement som protektor i over to år.

Han har dog kunnet ses på skærmen i Danmark det forgangne år, da han i dokumentaren "Hærvejen" gik den 638 kilometer lange vandrerute gennem Jylland sammen med forfatter Steffen Jacobsen.

Her reflekterede han over sin plads i verden.

- Når jeg ser andre menneskers liv, spørger jeg ofte mig selv: "Er jeg et produkt? Har jeg noget andet at give?"

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Maria Fantino

* Maria Fantino hedder egentlig Maria Emilie Prehn Hansen. Navnet Fantino fik hun som kælenavn som helt ung af en veninde, og det har holdt ved lige siden.

* Hun er født 4. maj 1995 i København og bor stadig i barndomsbyen.

* Blev som 20-årig optaget på Talentholdet på Danmarks Radio i 2015. Efter udviklingsforløbet blev hun vært på P3 for radioprogrammet "Curlingklubben" sammen med makkeren Christian Bonde.

* Gennem årene er "Curlingklubben" flere gange blevet kåret til Årets Radioprogram og Årets Lyd ved prisuddelingerne Prix Audio og Zulu Awards. Derudover vandt Maria Fantino i 2019 prisen Årets Radiopersonlighed ved Prix Audio.

* Ud over radioprogrammet lavede "Curlingklubben" flere tv-udsendelser - blandt andet "Curlingklubben på sabbatårsrejse" og "Curlingklubben på Færøerne". Derudover var Maria Fantino og Christian Bonde dystet mod hinanden i DR-underholdningsprogrammet "Fantino mod Bonde", der blev sendt i sommeren 2023.

* Sideløbende med værtsjobbet har hun sammen med Christian Bonde lavet en ny podcast på Bauer Media, der hedder "Fantino og Bonde".

* Maria Fantino bor med sin ægtemand, Emil Charlie Hansen, i en lejlighed på Nørrebro.

Kilder: dr.dk, bt.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek