Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg har aldrig lagt mig ned på ryggen

Søren Malling flyttede hjemmefra som 16-årig, og siden har han ikke set sig tilbage. Den 3. februar fylder den kendte og anerkendte skuespiller 60 år.

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Godt nok var Søren Malling fløjet om på den anden side af jorden, men det føltes, som om han var landet på månen.

Rejsen havde selvsagt været lang, og filmholdet, der var i Japan for at promovere "Kapringen" på en festival i Tokyo, ville bare gerne have noget i skrutten og så i seng.

- Vi spurgte receptionen, om de kunne rekommandere en restaurant i nærheden: "Yes, vi har 24 på hotellet". Are you fucking kidding me?, genfortæller Søren Malling.

- Det var så, fordi der kunne bo 20.000 mennesker. Der var ti etager op og ti ned. Altså ned i grunden. Det var vildt, siger han.

- På lidt plads kan de gøre masser af ting. Der er sindssygt mange mennesker, men der er ikke nogen, der støder ind i hinanden. Det er meget særligt. Men der er også skyggesider.

Holdet havde en guide med. En torsdag aften tog de på bar. Guiden fortalte om firmaer, som tog derind, drak hjernen ud og herefter stod i kø for at svine chefen til.

- Alt skal bare ud, yada, yada, yada, yada. Så får de luft og møder på arbejde igen næste dag. Det var sådan, man gjorde, fortæller Søren Malling.

- Det var en konsekvens, som tiltalte mig på en eller anden måde, siger han.

- Der er en vilje til at lære og en forståelse for, at ting skal hænge sammen, hvor vi er lidt mere kaffe og wienerbrød i Danmark. I den japanske kultur er der noget disciplin og en mentalitet, der er læring i. Der er det den enkeltes ansvar. Du skal skabe dit eget liv.

Søren Malling gad godt hive en måned ud og tage sin hustru og tre børn med for at opleve landet.

Ellers har han ikke rigtigt noget, han ønsker sig, når han fylder 60 år den 3. februar.

- Hvis jeg bliver 80 år - det siger videnskaben, jeg i gennemsnit bliver - så har jeg en fjerdedel tilbage. Det er sgu da meget godt, konstaterer Søren Malling.

- Den livserfaring, der følger med, er vanvittig fantastisk. Jeg er stærkt privilegeret. Jeg er begavet med at have oplevet så mange gode ting, og mit held er, at jeg også har brugt det til noget godt. Så jeg er afslappet, rolig og ikke så bekymret.

Det, der egentlig cirkulerer mest op til den runde dag, er, hvis han bliver overrasket med en stor fest.

- Jeg vil gerne ud og spise med min kone. Jeg vil også godt invitere mine børn hjem. Men sådan en stor fejring har jeg simpelthen ikke lyst til. Det er sikkert meget barnagtigt.

- Så hellere holde det dagen efter eller en eller anden fredag, jeg har lyst til at invitere ti venner: "Skal vi ikke spise en ordentlig middag og drikke os pissestive?". Jeg har ikke brug for opmærksomhed. Jeg bryder mig ikke om det. Det kan være, fordi jeg får det i det, jeg laver, funderer han.

- Jeg har i hvert fald ikke noget behov for at iscenesætte mig selv. Ikke lige der. Så hellere på tennisbanen eller på jagt. Det er jo også en form for opmærksomhed, siger han og bemærker:

- Ikke udefra, men indefra.

Søren Malling kom til verden i 1964 og voksede op i Kjellerup. En midtjysk flække, hvor man lærte at tage fat.

I skolen var der drama på skemaet. Selv om det fængede ham, var han mere disponeret for håndværk, som han siger det.

Alligevel begyndte han i gymnasiet. Studentereksamen skulle man have, hvis man ville være jurist, som Søren Mallings far mente, var godt.

Men gymnasiet var ikke godt.

Han kedede sig ad helvedes til og blev kaldt ned til rektor.

- Søren, har jeg ikke ret i, at du ikke skal være her?, lød det. Velmenende.

Søren Malling hæver armene i vejret og udbryder et lettet "yes", mens han genfortæller episoden.

- Så gik jeg direkte hen til den lokale vvs'er og spurgte, om jeg kunne komme i lære. Jeg flyttede hjemmefra umiddelbart efter. Der var et eller andet, der drev mig væk.

- Jeg var 16 år og smuttede ud i verden. Siden har jeg stort set ikke vendt mig om, siger han.

Søren Malling fik færdighederne, men aldrig et svendebrev. Han flyttede til Aarhus, flakkede rundt med andre unge, flyttede siden til Fyn, hvor han og en flok frihedssøgende købte en gård, men hurtigt gik bofællesskabet rabundus.

Med ét - eller snarere efter ni måneder - ændredes den flagrende tilværelse. Søren Malling og hans daværende kæreste fik en søn.

På samme tidspunkt var et frø fra skoletiden ved at spire.

- Jeg har aldrig på den måde gerne villet være skuespiller. Men der var et eller andet, der boblede, fortæller Søren Malling.

- Jeg havde lyst til at søge ind på de der teaterskoler. Men jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget, og så kunne jeg mærke, jeg blev bange. Og så tænkte jeg: "Det skal kraftedeme ikke hedde sig!".

Søren Malling kom ind i Odense.

Det var en enorm omvæltning fra at have været håndværker til nu selv at være værktøjet.

Det tog et års tid at finde sig til rette.

- Jeg blev jo far som 19-årig. Det gjorde selvfølgelig, at jeg havde en mere stabil tilværelse, og der var noget andet end bare mig selv. Det er jo det, børn kan - fjerne fokus fra en selv, siger han.

På teaterskolen mødte Søren Malling sin hustru, Petrine Agger, som han har sine to døtre med.

De har tilbragt mere end halvdelen af deres liv sammen.

- Det er crazy... Crazy, gentager Søren Malling.

- Det er moren til mine døtre. Alene det er fantastisk. Det er min allerbedste ven, min livsledsager, siger han og fortsætter:

- Der er en stor frihed i at kende hinanden så godt. Vi behøver ikke rigtigt at sige noget altid. Det er ret vildt. Man kan bare ligesom være. Men jeg vil også sige: Vi kæmper.

- Vi har haft nogle ture: Skal vi fortsætte? Skal vi bo hver for sig? Men vi er stadig sammen. Bor sammen. Sover sammen. Er sammen. Det er jeg ret stolt af - der er min kone, hun kan holde mig ud og er glad.

- Skuespillere kan være fantastiske. Men også røvbesværlige. Vi kan være så selvcentrerede i forhold til vores arbejde nogle gange.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater. Men kort efter sagde han det lukrative job op.

- Der er noget forstemmende over det. Det er tit tilbageskuende, og jeg keder mig sgu lidt for at være ærlig. Dermed ikke sagt, at alt, der bliver sprøjtet ud af tv og film, er pissegodt. Men jeg trivedes ikke på teatret, fortæller Søren Malling.

- Jeg var en sur, gammel kælling, og så var jeg nødt til at sige "timeout".

Han ernærede sig som arbejdsmand, murede og lagde gulve, fik småroller og lavede reklamer - for køkkener, kødpålæg og et teleselskab - og blev radiovært på Nova.

Han tog til de castings, der dukkede op - blandt andet i begyndelsen af karrieren på "Nattevagten", som dog gik til en ung gut ved navn Nikolaj Coster-Waldau.

Når man er sin egen vare, føles fravalget - især i begyndelsen, hvor man stadig er ved at lære gamet - personligt, og Søren Malling har mærket skuffelsen og misundelsen.

Det kan man også blive en sur gammel kælling af, som Søren Malling udtrykker det. Og mest af alt ked.

Branchen er benhård. Men det har ikke afskrækket hans døtre. Men det har affødt ængstelighed i ham, der udspringer af omsorg.

- Det er en fars bekymring for: "Fuck, det bliver svært". Jeg håber, de er udstyret med noget af det, jeg har nu: ikke at lade sig slå ud. Det er en stor del af være skuespiller. Desværre. Men så er jeg der.

Ikke som filmstjerne, men som far - jævnfør kritikken om såkaldte nepobabyer, altså børn af berømtheder, der får karrierer, der ligner forældrenes.

- Jeg har sagt til dem: "Jeg støtter og bakker jer op. Men har I brug for hjælp, skal I gå et andet sted hen". Jeg vil ikke være ham, der skal stå til ansvar for, om det lykkes eller ej. Det var svært for dem i starten - de blev skidesure, siger Søren Malling nøgternt og fortsætter så:

- For mig handler det måske også om den måde, jeg selv lever. Jeg har aldrig lagt mig ned på ryggen: "Jeg kan ikke finde ud af det, hjælp mig!". Det håber jeg også, at de har lært... Eller det kan jeg se, de har. De er nogle søde børn. De er gode, pissegode, og har benene på jorden.

- Jeg er stolt. Stolt over, at de har stamina. Det er bare ikke det samme som at sige, at det lykkes. Nogle gange så skal der et eller andet til...

Søren Malling knipser.

- ... så havner man lige dér i dén rolle i dén sammenhæng på dét tidspunkt.

Søren Malling er det, man kalder en "late bloomer".

Han var i begyndelsen af 40'erne, da han fik sin store gennembrud i "Forbrydelsen" som makker til Sofie Gråbøls vicekriminalkommissær, Sarah Lund, der skulle opklare, hvem der havde myrdet Nanna Birk Larsen.

Siden fulgte DR-dramaet "Borgen", den oscarnominerede film "En kongelig affære", og så fik han sin første hovedrolle i "Kapringen".

Med den fik han karrierens første Robert-pris. Samme år blev han tildelt Lauritzen-Prisen, en af branchens ældste hædersbevisninger.

Karrierens anden Robert-pris fik han i 2017 for dramaet "Forældre", der også indbragte ham en Bodil-statuette. Den anden modtog han året efter for "Den bedste mand".

Netop nu er Søren Malling biografaktuel i den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q, "Den grænseløse", og så har han en af de bærende roller i den kommende TV2-serie "Graverne".

- I dag siger jeg ikke ja til alle castings. Det skal sige mig noget. Men det er også et privilegie, jeg har opnået. For 20-30 år siden havde jeg nok sagt ja til det hele. Det handler om tid, siger Søren Malling.

- Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv. Nu lyder det, som om jeg er ved at gå af, så jeg vil i stedet sige: Jeg har haft, jeg har stadig, og jeg ser frem mod mere.

/ritzau/

Brignoles, 30/12/2025 - 11:39

Clooney bliver fransk statsborger for at undgå fotografers blitz

Maja Smiejkowska/Reuters

George Clooney og familien er blevet franske statsborgere i jagten på privatliv væk fra paparazzofotografer.

Der er mange, der vil have en bid af den verdensberømte skuespiller George Clooney, og det har fået familien til at tænke i nye baner.

Sammen med sin hustru og deres to børn er George Clooney netop blevet franske statsborgere af hensyn til privatlivet.

Det skriver Reuters.

Tidligere i december forklarede verdensstjernen, at det var vigtigt for familien at bo et sted, hvor de havde mulighed for at leve et normalt liv.

Det er ifølge familien muligt i Frankrig, hvor der er strammere regler for paparazzofotografer sammenlignet med USA.

- Her (Frankrig, red.) tager de ikke billeder af børnene. Der er ingen paparazzi, der gemmer sig ved skolernes porte. Det er det vigtigste for os, sagde Clooney til det franske medie RTL.

Familien har siden 2021 ejet en gårdejendom i den sydfranske by Brignoles.

- Vi har også et hus i USA, men det sted, hvor vi er lykkeligst, er på denne gård, hvor børnene kan have det sjovt, lød det fra George Clooney.

Clooney slog igennem i midten af 1990'erne som Doctor Doug i den populære amerikanske tv-serie "Skadestuen".

Siden markerede han sig i film som "Batman", svindleren Danny i "Oceans Eleven" i flere versioner og "Three Kings".

I 2006 fik han en Oscar for sin rolle som antihelt i form af den kasserede CIA-agent Bob Barnes i Mellemøst-thrilleren "Syriana" i en rolle tillagt 15 kilo ekstra ølvom.

Året efter blev han nomineret til en Oscar for sin titelrolle i "Michael Clayton". Igen i 2009 var han blandt de indstillede til en Oscar for sin hovedrolle i "Up in the Air".

Undervejs har Clooney også selv instrueret og skrevet film som "Good Night, and Good Luck" om 1950'ernes antikommunistiske heksejagter. Samt været nomineret til seks Oscars.

Filmen er blandt årsagerne til, at Clooney fik ry som en af Hollywoods toneangivende, venstreorienterede stemmer. Han var også stordonor ved tidligere præsidentvalg i USA til både Barack Obamas og Hillary Clintons valgkampagner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 09:00

Dem mistede vi i 2025

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Peter Lund Madsen, Jørgen Leth, Jytte Abildstrøm og Paul Hüttel var iblandt de danske stjerner, der gik bort i år.

Flere store danske personligheder gik bort i det forgangne år.

Den kendte læge, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde pludseligt i august i en alder af 65 år, da han blev ramt af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner og sin lillebror, den kendte journalist Anders Lund Madsen.

Tidligere i december kunne man se brødreparret i deres sidste tv-optræden sammen. Det var i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien", som blev optaget måneden inden hans død.

I anledning af programmet delte Anders Lund Madsen en videobesked på DR1's Instagram-profil.

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, sagde Anders Lund Madsen tydeligt berørt.

I september gik den kendte og kontroversielle forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bort efter kort tids sygdom, 88 år gammel.

Jørgen Leth blev bisat i en kiste dekoreret af kunstneren John Kørner. Kisten havde samme gule farve som førertrøjen i Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Jørgen Leth fast kommentator på det franske cykelløb gennem 90'erne.

Han stoppede på TV 2, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005, hvor han skrev: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han den følgende årrække kommenterede verdens største cykelløb med sin karakteristiske stemme, indtil han stoppede grundet uenigheder med TV 2.

Siden fortsatte han med andre projekter. Tre måneder inden sin død udgav han digtsamlingen "Zombie".

Film- og seriestjernen Peter Mygind mistede sin mor, den kendte skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm, i begyndelsen af året.

Jytte Abildstrøm var uhelbredeligt syg, og hendes nyrer var ved at stå af, fortalte hun i et interview med ugebladet Søndag kort inden sin død.

Hun gik bort omgivet af sine to sønner.

I et interview med B.T. i 2019 fortalte hun, at hun ikke frygtede døden.

- Nej. Jeg glæder mig. For der er altid et liv efter døden. Jeg er meget religiøs, og dét tror jeg på, sagde hun dengang til avisen.

Jytte Abildstrøm har været en del af dansk scenekunst siden begyndelsen af 1950'erne og stod i 40 år i spidsen for sit eget selvbetitlede Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg.

På film og tv er hun især kendt som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for titelrollen i børnefilmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Hun har også medvirket i Cirkusrevyen side om side med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Marguerite Viby.

Filmverdenen mistede flere andre personligheder i 2025.

Paul Hüttel, der især var kendt som Gyldengrød i julekalenderne om Pyrus, og i rollen som tyskeren Herbert Schmidt i kultklassikeren "Matador", gik bort i oktober, 90 år gammel.

Af dødsannoncen i Berlingske fremgik det, at han var sovet stille ind.

Foruden "Pyrus" og "Matador" har Paul Hüttel lavet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De seneste år har han kunnet ses i Bille August-filmen "Ehrengard" og i flere store serier: Lars von Triers "Riget Exodus", TV 2-krimien "Hvide Sande" og seersuccesen "Badehotellet", hvor han spillede over for sin egen hustru, Birthe Neumann.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teater og blev gift i 1974. Sammen har de en datter.

Filminstruktøren Morten Arnfred, som arbejdede sammen med Lars von Trier på de første sæsoner af "Riget", gik bort i september, 80 år gammel, efter kort tids sygdom.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og stod blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen", som begge indbragte ham en Bodil for Bedste Danske Film i henholdsvis 1978 og 1983.

Samme hæder modtog han i 1983 for "Der er et yndigt land".

Han lavede også en del tv og instruerede blandt andet flere afsnit af "Anna Pihl" og "Taxa" samt et enkelt afsnit af DR-krimien "Forbrydelsen".

Chefen bag flere af DR's store dramasucceser Ingolf Gabold gik bort i maj, 83 år gammel.

I en nekrolog fremgik det, at Ingolf Gabold døde i "favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig".

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset. I perioden som dramachef modtog både "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie" en Emmy.

Skuespilleren Ole Neumann, der spillede Lille Per i de første Far til fire-film, gik bort i januar, 77 år gammel.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", og det blev også musikken, han dedikerede sig til, da han stoppede skuespillet som 18-årig.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek