Forestil dig at kunne fejre din 100-års fødselsdag med en dans på bordet eller gennemføre Royal Run som 90-årig.
Engang var det en urealistisk drøm for de fleste, men i dag kan det blive virkelighed for mange.
Forskerne bliver nemlig hele tiden klogere på, hvorfor vi bliver ældre, og hvad man kan gøre for at sænke farten.
- Og der er en hel del, man kan gøre selv, fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der forsker i længere og sundere liv.
Netop nu er han aktuel med bogen "Udødelig", der giver indsigt i, hvor langt vi er kommet med at løse aldringens gåde.
Bogen er også et opgør med nogle af de myter og fordomme, der findes om aldring og kuren mod den. Blandt andet, at mange hudcremer og kosttilskud er en sikker genvej til et yngre udseende og et længere liv.
- Dyre behandlinger kan være rent blændværk. Til gengæld kan man komme langt med enkle vaner, som alle har adgang til, og som vi ved, hjælper til at gøre livet ikke bare langt, men godt, forklarer Morten Scheibye-Knudsen, der her deler tre af sine bedste råd.
1. Motion.
Motion er det måske allervigtigste, man kan gøre for at holde sig sund, og for mennesker, der ikke dyrker motion, giver det op mod syv-otte ekstra gode år at komme i gang.
Forskerne har stadig ikke det fulde svar på, hvorfor motion er så vigtigt, men beviserne for, at det fremmer sundheden, er overbevisende, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.
Han anbefaler, at man i løbet af en uge både sørger for at få trænet sin kondition og sine muskler.
- Vi ved for eksempel, at det at løfte tunge ting blandt andet gør knoglerne stærke og hjælper os til at kunne bibeholde en almindelig gangfunktion i alderdommen.
Konditionstræning er ikke kun med til at styrke hjerte, lunger og kredsløb. Det har også vist sig at have en gavnlig effekt på hjernen, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.
- Motion er en af de måder, vi kan påvirke vores hjerne i en positiv retning, og vi ved, at det kan være med til at forebygge Alzheimers og forbedre symptomerne hos dem, der allerede har sygdommen.
2. Kost og faste.
Kostens betydning for et langt liv er markant, og her hjælper det særligt at spise meget grønt, begrænse kød og i stedet få sine proteiner fra planter.
- Forskellen på de sundeste og mindst sunde spisevaner kan være op til ti år i levealder, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Han peger også på, at periodisk faste, hvor man faster 16 timer i stræk hver dag, kan have gavnlige effekter - særligt hvis man stadig får nok protein.
Forskning viser, at faste sænker blodsukkeret og aktiverer processer som autofagi, hvor kroppen rydder op i gammelt protein og vedligeholder vævets stamceller.
- Det ser ud til både at bremse celledeling og reducere risikoen for kræft, forklarer han og understreger, at man ikke behøver at faste strikt hver dag.
Små ændringer og gradvis tilvænning er nok.
3. Socialt fællesskab.
Sociale relationer har stor betydning for både levetid og livskvalitet.
- Små daglige interaktioner - en kop kaffe med kolleger, en snak med kassedamen i supermarkedet eller et smil til naboen - kan faktisk gøre en forskel, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Forskning viser, at mennesker med et stærkt socialt netværk har lavere blodtryk og færre betændelsesmolekyler i blodet.
At føle sig som en del af fællesskabet styrker ikke kun hjertet og kroppen, men giver også glæde og mening i hverdagen.
- Vi er sociale skabninger, og evnen til at knytte og pleje relationer kan både forlænge livet og gøre det mere værdifuldt, forklarer han.
/ritzau fokus/
