Det er to år siden, at Sarah Grünewald forlod værtstjansen på "Vild med dans".

Nu vender den 41-årige vært tilbage til underholdningsprogrammet, men denne gang er det som gæstedommer.

Det afslører TV 2 i et opslag på det sociale medie Instagram.

- En legende vender hjem i aften, lyder den korte tekst efterfulgt af en hjerte-emoji og et billede af den tidligere vært på programmet.

Her skal hun sidde til dommerbords med sæsonens faste panel, Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen.

Sarah Grünewald er 31. oktober den første gæstedommer i denne sæson, som bliver den sidste for dansekonkurrencen, som har kørt på TV 2 siden 2005.

Som gæstedommer bliver det med en noget anderledes opgave, end den hun havde, sidst man så hende i Vild med dans-studiet i København.

Hun stod nemlig i front for programmet i 11 sæsoner - først med Claus Elming, så Christiane Schaumburg-Müller og senest Martin Johannes Larsen som medværter.

Hendes første år som vært var i 2013 i programmets tiende sæson.

Hun stoppede som vært efter dansekonkurrencens 20-års jubilæum i 2023.

Det offentliggjorde TV 2, allerede inden sæsonen dengang begyndte.

- Det lyder måske lidt flyvsk og drømmefangeragtigt, men jeg tror, at vi nogle gange skal lukke nogle kapitler, så nogle nye kan åbnes i den her bog, som hedder "livet", sagde Sarah Grünewald dengang til TV 2.

- Jeg holder virkelig af at lave "Vild med dans". Men mavefornemmelsen siger, at det er det rigtige tidspunkt at sige tak for dansen.

Fredagens "Vild med dans" bliver en uhyggelig halloweenspecial.

Her skal endnu et par forlade programmet, efter at den del af konkurrencen var sat på pause i sidste uge i forbindelse med indsamlingen til "Knæk Cancer".

/ritzau/

* 2025: Danser med iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas.

* 2023: Vandt sammen med tidligere fodboldspiller Kasper Fisker.

* 2022: Tiendeplads med producer, radiovært og dj Nicholas Kawamura.

* 2021: Syvendeplads med forfatter Michael Katz Krefeld.

* 2020: Karina Frimodts dansepartner, skuespiller Janus Nabil Bakrawi, fik en skade i læggen, og parret trak sig fra ottende program.

* 2019: Tredjeplads med skuespiller og tv-vært Christopher Læssø.

* 2018: Karina Frimodts dansepartner, tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, fik en skade i benet, og parret trak sig fra niende program.

* 2017: Tredjeplads med tidligere håndboldspiller Daniel Svensson.

* 2016: Tiendeplads med skuespiller og instruktør Søren Fauli.

* 2015: Tredjeplads med tidligere fodboldspiller John "Faxe" Jensen.

* 2013: Andenplads med komiker Uffe Holm.

* 2012: Sjetteplads med sanger og musiker Rasmus Nøhr.

* 2011: Syvendeplads med musiker Ole Kibsgaard.

* 2010: Tiendeplads med journalist, forfatter og sportskommentator Kurt Thyboe.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/