Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/04/2023 - 09:35

Kongehusets rappe teenageprinsesse fejrer fødselsdag

Den 21. april fylder kronprinsparrets ældste datter, prinsesse Isabella, 16 år. Om to måneders tid afslutter hun 9. klasse.

Af: /ritzau/

Prinsesse Isabella går en festlig fredag i møde.

Den 21. april fylder kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste datter 16 år.

I anledning af fødselsdagen har kongehuset delt et par nye billede af prinsesse Isabella.

Det forgangne år har budt på store forandringer og ændrede planer i sidste øjeblik for prinsessen.

Sidste sommer stoppede hun på Tranegårdskolen i Gentofte, hvor hun havde været elev siden 0. klasse, for at tage det sidste år af grundskolen på Herlufsholm i Næstved.

Men Herlufsholm var ikke et passende sted, lød kritikken, efter at en TV 2-dokumentar skildrede et krænkende miljø blandt flere af eleverne. Især når prinsesse Isabellas mor er formand for Mary Fonden, der kæmper mod mobning og ensomhed.

Derfor blev prinsesse Isabella i stedet indskrevet på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København - ikke langt fra sit hjem på Amalienborg Slot.

Ifølge kronprinsparret havde beslutningen om ændringerne været en svær proces for familien.

Til sommer afslutter prinsesse Isabella 9. klasse. Kongehuset har endnu ikke oplyst, hvad hun skal derefter.

Prinsesse Isabella er den tredje i arvefølgen efter sin storebror, prins Christian, og sin far, kronprins Frederik, der skal overtage tronen efter dronning Margrethe. Dermed er Isabellas fremtid mere formbar end fastlagt.

Ifølge kronprinsesse Mary vil hun og kronprins Frederik se på prinsesse Isabellas titel. Det samme gælder hendes fire år yngre søskende, tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Udtalelsen kom i kølvandet på palaveren, der opstod, da dronning Margrethe i efteråret 2022 tog titlerne fra prins Joachims fire børn, grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, der ikke længere er prinser og prinsesse.

- I dag kan vi ikke se, hvordan kongehuset kommer til at se ud, når det er Christians tid, eller når Christians tid begynder at nærme sig, lød det fra kronprinsesse Mary.

Da prinsesse Isabella var lille, døbte flere medier hende den kongelige krudtugle, fordi hun sjældent stod stille.

Ligesom de fleste andre teenagere står hun stadig ikke stille.

Prinsessen er flere gange blevet spottet på lægterne. Ved en af Danmarks kampe i Parken lagde influencer Anders Hemmingsen en selfie op af sig selv og prinsessen. Kongehuset forbød efterfølgende at man delte billedet, da prinsesse Isabella ikke var i Parken som officiel gæst, lød det.

I sommer overværede prinsesse Isabella sammen med sin far, kronprins Frederik, rapgruppen Suspekt - kongerne af dansk hiphop - til en natkoncert på Smukfest. Og hun er selv blevet bemærket for at være rap i replikken.

Efter at hendes storebror, prins Christian, i 2021 blev konfirmeret, stillede familien op til en fotoseance i forskellige konstellationer.

Isabella fik i den forbindelse at vide af sin mor, kronprinsesse Mary, at hun skulle gå med dronningen indenfor. Men da prinsessen var halvvejs oppe ad trappen, blev hun omdirigeret.

- Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Altså, du er helt væk?, lød prinsesse Isabellas kommentar til sin mor.

/ritzau/

København, 31/07/2025 - 13:40

DR-succes udskydes på ubestemt tid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den 14. sæson af det populære satireprogram "Tæt på sandheden" bliver udskudt. Det bekræfter værten Jonatan Spang til Ekstra Bladet.

Havde man set frem til snart at se den kommende sæson af DR's satireprogram "Tæt på sandheden", må værten Jonatan Spang desværre skuffe.

Han melder nu ud, at han har valgt at udskyde sæsonen på ubestemt tid. Det siger han til Ekstra Bladet.

- Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu.

- Jeg kom igennem sidste sæson, men var ikke tilfreds med min egen indsats, og jeg havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre, lyder det til mediet.

DR bekræfter også over for Ekstra Bladet, at man har taget programmet ud af sendepladen for nu.

- Fremtiden for programmet er uafklaret, lyder det blandt andet i et skriftligt svar fra Anne Garlichs, der er programchef for ekstern tv på DR.

Udmeldingen kommer kort efter, at Jonatan Spang i juni løftede sløret for projektet "Tæt på sandheden undersøger".

Og til Ekstra Bladet lyder det, at udskydelsen af den 14. sæson ikke kommer til at have indflydelse på det nye format, da programmet er optaget færdigt.

DR oplyser til Ritzau, at "Tæt på sandheden undersøger" kommer til at bestå af to afsnit, hvoraf det første kan ses på DRTV fra morgenstunden 6. august, mens det bliver sendt på DR 2 8. august.

Jonatan Spang trak ligeledes stikket, da han var i gang med programmets 12. sæson.

Dengang lød det, at han gennem en længere periode havde trukket på sine reserver.

- Jeg er træt, og for at kunne genoprette min energi har jeg brug for at holde en længere pause, lød det.

Det betød, at Esben Pretzmann for en stund satte sig bag det ikoniske skrivebord.

"Tæt på sandheden" har eksisteret siden 2017 og er et ugentligt satireprogram, der ser på aktuelle nyhedshistorier med humoristiske briller.

Jonatan Spang påbegyndte sin karriere som standupkomiker og har flere one-man shows i bagagen.

Han har desuden medvirket i flere film og teaterforestillinger, og han var i en periode teaterdirektør for Nørrebro Teater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 13:27

DR-succes udskydes på ubestemt tid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den 14. sæson af det populære satireprogram "Tæt på sandheden" bliver udskudt. Det bekræfter værten Jonatan Spang til Ekstra Bladet.

Havde man set frem til snart at se den kommende sæson af DR's satireprogram "Tæt på sandheden", må værten Jonatan Spang desværre skuffe.

Han melder nu ud, at han har valgt at udskyde sæsonen på ubestemt tid. Det siger han til Ekstra Bladet.

- Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu.

- Jeg kom igennem sidste sæson, men var ikke tilfreds med min egen indsats, og jeg havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre, lyder det til mediet.

Udmeldingen kommer kort efter, at Jonatan Spang i juni løftede sløret for projektet "Tæt på sandheden undersøger".

Og til Ekstra Bladet lyder det, at udskydelsen af den 14. sæson ikke kommer til at have indflydelse på det nye format, da programmet er optaget færdigt.

Jonatan Spang trak ligeledes stikket, da han var i gang med programmets 12. sæson.

Dengang lød det, at han gennem en længere periode havde trukket på sine reserver.

- Jeg er træt, og for at kunne genoprette min energi har jeg brug for at holde en længere pause, lød det.

Det betød, at Esben Pretzmann for en stund satte sig bag det ikoniske skrivebord.

"Tæt på sandheden" har eksisteret siden 2017 og er et ugentligt satireprogram, der ser på aktuelle nyhedshistorier med humoristiske briller.

Jonatan Spang påbegyndte sin karriere som standupkomiker og har flere one-man shows i bagagen.

Han har desuden medvirket i flere film og teaterforestillinger, og han var i en periode teaterdirektør for Nørrebro Teater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

FAKTA: Pasta

* Mens coronapandemien rasede i Danmark, og supermarkederne blev hamstret for toiletpapir, så var det en helt anden varer, der var på høj kurs i Italien. Det var nemlig pasta, italienerne kæmpede om at få købt.

* Der findes over 300 forskellige pastaformer med mere end 1300 forskellige navne.

* Spaghetti og lasagne er de to mest populære pastatyper.

* Generelt fordeler pasta sig på fire kategorier: langpasta, båndpasta, kort formet pasta og fyldt pasta.

* På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad i Danmark.

Kilder: MarketWatch, Coop Analyse 2019 og Pastella.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 31/07/2025 - 10:00

Tjek kogetid og tilsætningsstoffer når du vælger din pasta

Liz Hafalia/Ritzau Scanpix

Mamma mia, hvor er der mange pastaer i supermarkedet. Hvilken bør man vælge at putte i indkøbsvognen? Her er få gode råd til at gøre betænkningstiden kortere.

Pasta er populært i Danmark. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af ti pasta til aftensmad herhjemme. Det viser tal fra Coop Analyse. Men hvordan vælger man den bedste pasta, når der er flere hundrede slags at vælge imellem?

Et af de områder man kan kigge på ved tørret pasta, er kogetiden. Det fortæller journalist og forfatter til bogen "Håndlavet pasta", Sofie Borbiconi.

- Man skal vælge en pasta, der har lang kogetid, fordi det er et tydeligt tegn på, at de ude på fabrikkerne ikke har tørret pastaen ved for høje temperaturer. Pastaen er behandlet mere nænsomt, og det betyder, at den har lettere ved at absorbere saucen, siger hun.

Man kan derfor heller ikke altid stole på henvisningerne på poserne med pasta, da det kan variere, hvor præcise de er.

- Hvis der står på posen, at det skal koge 13 minutter, og det i virkeligheden skal koge 15 minutter, så er det kun et godt tegn. Det betyder, pastaen er tørret over længere tid og på en mere naturlig måde, siger hun.

Riccardo Lara, der er kok og medejer af pastaforretningen Laminata anbefaler, at man køber frisk pasta fra mindre producenter, eventuelt steder, hvor der specialiseres i pasta. Disse steder er man mere sikker på pastaens kvalitet.

- Man bør finde pasta med få og simple ingredienser og uden tilsætningsstoffer for at undgå ultraforarbejdede produkter, siger han.

Et godt tip er også at tjekke efter udløbsdatoen på frisk pasta. Det er dog andre briller, man skal tage på, end man plejer.

- En kortere udløbsdato er et godt tegn, da det betyder, at producenten har brugt færre eller ingen tilsætningsstoffer. Hvis man for eksempel finder ravioli, der udløber om en måned, er der højst sandsynligt tilsat bindemiddel og tilsætningsstoffer, siger han.

Det sidste råd fra Riccardo Lara er, at man skal gøre sig en ekstra overvejelse, inden ingredienserne ryger i indkøbsvognen.

- Jeg anbefaler generelt at gå efter økologiske produkter for at undgå pesticider, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek