Dansk journalistiks fornemmeste hæder, Cavlingprisen, går i år til Theis Ehlers Molin, Helle Fuusager, Mathias Mencke og Kaare Sørensen fra Zetland for afdækningen af den historisk store minkerstatning.

Det oplyser Cavlingkomiteen.

De fire fik overrakt prisen ved den årlige Cavling-fejring, der fandt sted på Arbejdermuseet i København.

Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I en artikelserie har Zetland afdækket, at offentlighedens regning til den nedlukkede minkbranche var vokset til knap 30 milliarder kroner. Det er danmarkshistoriens største erstatningsbeløb.

Med prisen følger en bronzestatuette, der forestiller Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927, Henrik Cavling. Hvis det er en gruppe journalister, der modtager prisen, får de en statuette hver. Derudover får prismodtagerne 25.000 kroner til deling.

Prisen blev oprettet den 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Prisens modtagere og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen. Den er sammensat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet for forbundets kredse.

I oktober blev der åbnet for forslag til prisen. Alle kan indstille forslag til modtagere af Cavlingprisen.

/ritzau/

Østre Landsret tager alligevel fat på Jes Dorph-Petersens erstatningssag i næste uge.

Torsdag forlød det ellers, at sagen, hvor han kræver knap to millioner kroner af advokat Yvonne Frederiksen, var blevet udskudt.

- Det bliver alligevel allerede i næste uge, at min erstatningssag mod advokat Yvonne Frederiksen gennemføres ved Østre Landsret, skriver Jes Dorph-Petersen i et opslag på Facebook.

Oplysningen bekræftes også af hans advokat, Julie Stage.

Torsdag blev det oplyst, at retssagen i landsretten ville blive udskudt grundet en strid om vidner, hvor man ville afvente, at Højesteret skulle tage stilling til, hvilke vidner der kunne føres.

Men hvis man skal vente på Højesteret, og landsretten skal finde nye dage til sagen, vil det først kunne blive om to år. Og så længe vil den tidligere TV 2-vært ikke vente.

- Denne afgørelse ville jeg som sagsøger umiddelbart gerne vente på, så vi alligevel kunne føre de ønskede vidner.

- Men desværre er berammelsestiden i landsretten meget lang. Og efter en meddelelse fra landsretten i går om, at sagen først ville kunne hovedforhandles om to år, er parterne sammen med landsretten blevet enige om at gennemføre hovedforhandlingen i næste uge som planlagt, skriver Jes Dorph-Petersen.

Ifølge Dorph-Petersen har sagsøgte protesteret mod de fleste af hans vidner, og landsretten har afvist vidnerne. Han har kæret beslutningen til Højesteret, som altså ikke har afgjort striden endnu.

Når sagen så alligevel begynder i næste uge, bliver det uden alle de ønskede vidner.

- Det kan dog blive aktuelt senere i en eventuel ankesag, fordi kæremålet vedrørende vidneførelse fortsat behandles ved Højesteret, skriver den tidligere TV 2-vært.

Erstatningssagen er anlagt, efter at advokat Yvonne Petersen i efteråret 2020 stod bag en advokatundersøgelse omhandlende sexisme på TV 2.

I januar 2021 fortalte Jes Dorph-Petersen i et interview med Politiken om undersøgelsens konsekvenser for ham. Blandt andet at han var blevet fyret fra sit job hos Nordisk Film og dermed som vært på TV 2-programmet "Go' Aften Live".

Den tidligere nyhedsoplæser fortalte også, at han følte sig dårligt behandlet under advokatundersøgelsen.

Dorph-Petersen oplevede, at samtalen med Yvonne Frederiksen under advokatundersøgelsen bar præg af en afhøring.

Advokatnævnet gav i november 2020 Yvonne Frederiksen en bøde på 20.000 kroner for ikke at have udvist god advokatskik. Dommen er senere blevet stadfæstet i landsretten.

/ritzau/

* Hvis uvedkommende har fået fat i dine oplysninger, skal du først overveje, hvordan du kan standse ulykken.

* Er dit CPR-nummer blevet kompromitteret, kan du oprette en kreditvarsel, der er et signal til virksomhederne om at være ekstra opmærksomme med deres identitetskontrol, før de yder et lån.

* Du kan selv oprette en kreditvarsel ved at gå ind på hjemmesiden borger.dk og søge efter kreditvarsel i menuen. Følg derefter vejledningen på skærmen.

Kilde: sikkerdigital.dk.

/ritzau fokus/

De seneste år har der været flere eksempler på datalæk og datatyveri af personlige oplysninger.

Senest blev Alles Lægehus i starten af december udsat for et cyberangreb, hvor flere patienters sundhedsoplysninger blev stjålet.

Hvis du har oplevet, at dine personlige oplysninger bliver eksponeret for uvedkommende, kan det være en fordel for dig at kende dine rettigheder og muligheder.

Som det første har den dataansvarlige pligt til at underrette dig uden unødig forsinkelse, hvis uvedkommende får adgang til din persondata. Det vil give dig mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Det fortæller jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Du har også krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der er blevet lækket, og hvem de er blevet lækket til, siger hun.

Hvordan du skal reagere, hvis uvedkommende har fået adgang til din persondata, afhænger af, hvilken type data der er blevet lækket.

Det siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

- Hvis dine kreditkortkortoplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal du selvfølgelig få kortet spærret med det samme, siger han.

- Men er der tale om kontaktoplysninger og ikke-følsomme data, såsom navn og adresse, bør du blandt andet være opmærksom på, om du begynder at modtage flere phishing-mails.

Denne type mails er kendetegnet ved, at kriminelle udgiver sig for at være en troværdig afsender som din bank med det formål at lokke flere oplysninger ud af dig.

Det kan være kreditkortnumre for at stjæle dine penge eller yderligere personlige oplysninger for at kunne benytte din identitet.

De kriminelle kan bruge de oplysninger, de allerede har fået om dig fra et datalæk, for at fremstå mere troværdige.

- Stammer den lækkede persondata fra et lægehus, kan det være, at phishing-mailen opfordrer til at forny udløbet medicin ved at godkende med MitID. Og så klapper fælden, siger Allan Frank.

Hvis du har oplevet, at din persondata er blevet eksponeret for uvedkommende, kan du ifølge gældende lovgivning have mulighed for at kræve godtgørelse.

- Men det er ret svært at få erstatning i Danmark, hvis man ikke har lidt et økonomisk tab, siger Allan Frank.

Så sent som i november sidste år afgjorde Østre Landsret, at en række borgere ikke havde ret til godtgørelse, efter at blandt andet deres navne, adresser og CPR-numre var blevet lækket i et dokument på en ukrypteret harddisk i en stjålet computer fra Gladsaxe Kommune.

Dokumentet indeholdt personlige oplysninger på over 20.000 borgere. Man kunne også se, hvilke ydelser de havde fået. Landsretten fandt, at de seks borgere ikke havde lidt immateriel skade som følge af databruddet.

Immateriel skade kan være tab af kontrollen med personoplysninger eller frygt for misbrug af personoplysninger.

Også jurist Ida Nynne Daarbak Reislev vurderer, at det kan være svært at opnå godtgørelse, hvis man ikke har haft et økonomisk tab. Hun peger dog også på, at der mangler retspraksis på området i Danmark.

- Hvis man har oplevet at få sin persondata eksponeret, anbefaler jeg derfor, at man prøver gå rettens vej, hvis man har mulighed for det, siger hun.

Det kan føles ubehageligt at finde ud af, at uvedkommende har fået fat i ens persondata.

Men det er vigtigt at få et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet ud, og hvad man skal holde øje med for at begrænse skaden, siger Allan Frank.

Han anbefaler desuden, at du går ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk, der indeholder flere råd til, hvad du kan gøre, hvis der har været et datalæk.

/ritzau fokus/