Washington, 06/06/2025 - 21:24
Proud Boys-ledere kræver millionerstatning efter stormløb
Medlemmer af højreekstrem gruppe blev fundet skyldige i stormløb på USA's kongres i 2021. Nu kommer søgsmål.
Tom Williams/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Fem tidligere ledere af den højreekstreme gruppe Proud Boys kræver 100 millioner dollar i erstatning af den amerikanske regering.
Det fremgår af et føderalt søgsmål, som er blevet indgivet fredag, skriver The Washington Post.
Fire af de fem blev fundet skyldige i at forsøge at holde præsident Donald Trump ved magten den 6. januar 2021, da Kongressen i USA's hovedstad blev stormet.
De fem Proud Boys-folk mener, at deres forfatningsmæssige rettigheder blev krænket, skriver avisen.
Søgsmålet hævder, at føderale myndigheder overtrådte forfatningen i et forsøg på "at straffe og undertrykke politiske allierede af præsident Donald Trump med alle tænkelige midler - lovlige eller ulovlige", skriver The Washington Post.
En af de fem bag søgsmålet er ifølge avisen Enrique Tarrio, som blev idømt 22 års fængsel for sin ledende rolle i stormløbet på Kongressen. Det var den hårdeste straf, der blev givet i de sager, der omhandler episoden.
Kongressen blev stormet af tilhængere af den dengang afgående præsident, Donald Trump, da hans modstander, Joe Bidens, sejr ved præsidentvalget skulle endeligt godkendes.
Dramaet udspillede sig 6. januar 2021, hvor blandt andet medlemmer af Proud Boys tiltvang sig adgang til Kongressen. Flere politibetjente blev såret, og i alt fem mennesker mistede livet - heriblandt en betjent.
USA's præsident, Donald Trump, valgte som noget af det første i sin anden præsidentperiode at benåde stort set alle involveret i stormløbet på Kongressen.
De omkring 1500 personer var enten mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for at forsøge at omstøde præsidentvalget i 2020.
Ifølge Washington Post kan fredagens søgsmål tvinge Trump-administrationen til enten at forsvare retsforfølgelsen eller betale erstatning til Proud Boys - en højreekstrem gruppe med en voldelig fortid.
En sådan beslutning kan tolkes som blåstempling af politisk vold, skriver avisen.
/ritzau/