Bruxelles, 04/06/2025 - 12:23
Nato-chef: Vi skal investere i luftforsvar og store troppeformationer
På et møde torsdag ventes Nato-landene at blive enige om nye styrkemål, der fokuserer på territorialforsvar.
John Thys/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Tiden med operationer langt fra Natos territorium i lande som Afghanistan ser ud til at være slut. Nu er Nato på vej tilbage til klassisk forsvar af eget territorium.
Det blev understreget på et pressemøde i Bruxelles onsdag.
Her fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, at han forventer, at Nato-landene torsdag bliver enige om nye styrkemål, når de mødes i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
Styrkemålene kommer til at reflektere et klassisk forsvar for eget territorium:
- Luftforsvar, langtrækkende missiler, logistik samt store troppeformationer er blandt topprioriteterne.
- Vi har brug for flere forsvarskapaciteter for at forsvare os, siger Mark Rutte.
Udmeldingen kommer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Den russiske angrebskrig har flyttet Natos fokus tilbage på eget territorium.
Særligt den østlige flanke, hvor der ifølge Mark Rutte er brug for flere soldater og våben for at afskrække Rusland fra et angreb på Nato-landene.
- Vi skal være en stærkere alliance. Ingen skal nogensinde tænker i at angribe os, siger Mark Rutte.
Han fastslår, at Nato er klar til at modstå et russisk angreb i dag. Men den russiske oprustning går så hurtig på grund af krigen i Ukraine, at Nato også bliver nødt til at opruste.
Ellers vil Rusland ifølge Rutte kunne angribe et Nato-land om tre til fem år.
Torsdagens forsvarsministermøde forventes at blive afgørende for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.
Hvis det lykkes at få styrkemålene på plads, så kan Nato-landenes ledere på topmødet enes om, hvor mange penge landene fremover skal afsætte til forsvar.
Mandag fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at støtte Mark Ruttes forslag om at hæve målsætningen fra to procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 3,5 procent af bnp.
Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.
Samlet set vil det indfri USA's præsident Donald Trumps krav om, at Nato-landene skal bruge fem procent på forsvar.
Det vil kunne mærkes, fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) mandag, hvor hun deltog i et topmøde i Vilnius med fokus på forsvar.
- Det her kommer til at blive rigtigt dyrt. Det er rigtigt dyrt allerede.
- Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsagn og prioriteringer, sagde Mette Frederiksen.
Mandag varslede hun en økonomisk plan i efteråret, der skal vise, hvordan regeringen vil betale det store milliardbeløb, som oprustningen vil kræve.
Med den såkaldte Accelerationsfond har regeringen afsat ekstra 50 milliarder kroner i 2025 og 2026 til investeringer i forsvar. Det vil bringe Danmark op på 3,2 procent af bnp.
Når pengene i fonden løber ud, venter der dog svære prioriteringer for politikerne på Christiansborg.
Her skal de finde veje til, at Danmark kan opretholde de høje mål for investeringer i forsvar.
Mark Rutte har lagt op til, at målene skal være indfriet inden 2032. Mette Frederiksen ønsker dog, at Danmark indfrir dem senest i 2030. Dermed skal der findes en løsning, inden pengene i fonden er brugt.
/ritzau/
