Den tyske sportsbrand Adidas har igen fået fremgang i indtjeningen, efter at selskabet i 2022 afbrød sit samarbejde med rapperen Ye, som også er kendt under navnet Kanye West.

I 2024 har Adidas således femdoblet sit driftsoverskud sammenlignet med året før.

Det fremgår af Adidas' foreløbige regnskabstal for 2024, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Ifølge tallene har Adidas tjent lidt over 1,3 milliarder euro, svarende til næsten 10 milliarder kroner, på driften i 2024.

I 2023 lød driftsresultatet på 268 millioner euro, svarende til omkring 2 milliarder kroner.

Adidas samarbejdede med Kanye West indtil oktober 2022. Selskabet droppede samarbejdet, efter at Kanye West var kommet med en række kontroversielle udtalelser om blandt andet jøder.

I mange år var Kanye West under sportsgiganten Nikes vinger, men de brød i 2013. Efterfølgende gik han sammen med Adidas, som lancerede hans første Yeezy-sko i 2015.

I oktober 2022 meddelte Adidas, at produktionen af alle Yeezy-produkter blev stoppet med øjeblikkelig virkning.

Det stoppede selskabets vækst og betød, at omsætningen i 2023 endte på niveau med 2022, når man korrigerede for valutaudsving.

I 2024 er der dog igen kommet gang i salgsvæksten.

Når man korrigerer for valutaudsving, er Adidas' omsætning vokset med 12 procent og ender på 23,7 milliarder euro i 2024. Det svarer til cirka 177 milliarder kroner.

- Så selv om vi ikke helt er, der hvor vi gerne vil være på lang sigt, er jeg meget glad for denne udvikling, som var meget bedre, end vi havde forventet, siger Bjørn Gulden, som er topchef i Adidas, i en pressemeddelelse.

- Vi ser også positivt på fremtiden, og vi ser potentiale til at øge vores markedsandele på alle markeder, lyder det videre.

Topchefen understreger dog, at der er en del makroøkonomisk usikkerhed i øjeblikket. Alligevel er hans klare målsætning at fastholde den tocifrede vækst, lyder det.

Bjørn Gulden overtog posten som topchef i Adidas fra danske Kasper Rørsted i november 2022. Kasper Rørsted havde været topchef siden 2016.

Adidas offentliggør det endelige regnskab for 2024 den 5. marts.

/ritzau/

At foretrække at være forberedt og medvirke i et tv-program, du på forhånd ikke aner, hvad handler om, kan måske lyde uforeneligt.

Men det var tilfældet for skuespilleren Vicki Berlin, da hun sagde ja til at være en af de 12 kendisser, der er med i TV 2's nye realitysatsning, "Spillet".

Den 47-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra guldpalmevinderen "Triangle of Sadness" fra 2022, var da også i tvivl om, hvorvidt hun skulle sige ja til at begynde med.

- Jeg har et meget stort kontrolgen, så jeg holder meget af at vide, hvad der skal ske.

- Derfor syntes jeg, det var meget svært at skulle sige ja til noget, jeg ikke rigtig vidste, hvad indebar, fortæller Vicki Berlin.

I programmet bor de 12 kendte sammen i 12 dage i en luksusvilla et hemmeligt sted i Danmark. De ved ikke på forhånd, hvem de andre spillere er, eller hvad "Spillet" går ud på.

Det eneste, de ved, er, at en af dem står tilbage som vinder, og at præmien er et pengebeløb, som skal doneres til et velgørende formål efter eget valg.

Ud over Vicki Berlin er personlig træner og tidligere professionel svømmer Jeanette Ottesen, tv-vært Anna Lin og skuespiller og instruktør Sofie Stougaard blandt deltagerne.

Sidstnævnte har Vicki Berlin fået et - citat - fuldstændig uvurderligt venskab med.

- Sofie og jeg ligner bare hinanden utrolig meget. Vores indstilling og tankegang er så ens, og vi er begge typerne, der siger: "Når jeg siger, du kan stole på mig, så kan du stole på mig". På den måde fandt vi sammen i en tillid, fordi vi gav den til hinanden, fortæller Vicki Berlin.

Spørgsmål: Hvordan tror du, det havde været for dig, hvis hun ikke havde været der?

- Det tør jeg slet ikke tænke på, svarer hun prompte.

Selv om Vicki Berlin har fået et uvurderligt venskab med sig fra "Spillet", kommer hun ikke igen til at sige ja til noget, hun ikke ved, hvad indebærer.

- Jeg har lært af mig selv nu, at det er måske ikke lige er mig. Jeg er jo bare sådan en type, der godt kan lide at vide, hvad der skal ske. Jeg elsker at komme til tiden og være forberedt, siger hun.

Den 47-årige skuespiller er også kendt fra revyscenen, hvor hun har været en del af ensemblet i Cirkusrevyen og med i alle udgaver af Odense Sommerrevy.

På det internationale lærred begynder hun i sensommeren optagelserne på gyserfilmen "Pinocchio: Carved from Darkness", hvor hun spiller den alkoholiserede mor Nancy.

Men inden kan hun altså blandt andet ses i "Spillet".

Vil du følge med i, hvordan det går skuespilleren og de 11 andre kendisser, kan du se "Spillet" på TV 2 Play og TV 2 Echo.

/ritzau/

* Fastelavnsbollen er et levn helt tilbage fra middelalderen, hvor katolikker fastede frem til påske. Inden fasten gik i gang, fyldte man sig med alle de gode sager, man snart skulle afstå fra.

* Hvede var dengang noget af det fineste, og derfor var hvedeboller det ypperste, man kunne spise inden fasten.

* Da reformationen afskaffede fasten, holdt danskerne fast i højtidens festlige elementer. Ungdommen festede og klædte sig ud, og madmor bagte hvedeboller.

* I løbet af 1800-tallet begyndte man at tilføje kardemomme og andre krydderier til hvedebollen, i 1950'erne kom cremen til, og herfra begynder fastelavnsbollerne at ligne dem, vi kender i dag.

Kilde: Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum.

/ritzau fokus/

Følelser fylder lige så meget i fastelavnsbollen som creme, flødeskum og farverig glasur. Og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor det festlige vinterbagværk hitter stort i disse år.

Det vurderer Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum, der ligger på Djursland.

- De første mundfulde er himmelske og åbner en erindringsvej tilbage til barndommens univers. Man smiler, når man spiser en fastelavnsbolle, siger hun.

Derfor drages vi allerede i januar mod bagernes montrer, og i landets store byer går der nærmest sport i at få fingrene i de mest overdådige af slagsen, hvor prisen for en enkelt fastelavnsbolle hurtigt kravler op på den anden side af 40 kroner.

- Jeg tror, at grunden til, at der står en hel generation i kø for at købe fastelavnsboller, er et ønske om at fastholde en årstidstradition, som man køber ind på, fordi man selv har gode minder fra sin egen barndom, lyder det fra Bettina Buhl, der peger på, at traditioner skaber tryghed.

Inde i byerne ser hun samtidig, at fastelavnsbollen får en ekstra betydning.

- Fastelavnsbollen er en festlig fætter, der kommer på et tidspunkt af året, hvor det er meget gråt, mørkt og koldt. Så den bliver en forårsbebuder, siger madhistorikeren og fortsætter:

- Det kan de af os, der bor på landet og bare kan gå ud i haven og se på vintergækker og erantis, jo trække lidt på smilebåndet over. Men man har bare ikke adgang til naturen på samme måde inde i byerne.

Disse behov for at genbesøge barndommens glade fastelavnsminder og fejre forårets komme er bagerne dygtige til at gribe og opfylde, mener Bettina Buhl.

- Bagerne ved, at vi spiser vores årstider. Når vi markerer helligdage eller særlige begivenheder, så gør vi det ved at spise os igennem dem. Om det er fastelavnsbollen eller de varme hveder til store bededag, siger hun.

Fordi fastelavnsbollen er mere avanceret end for eksempel julesmåkagerne, giver den bagere og konditorer en god mulighed for at være kreative og gøre den til noget særligt.

- Hvis ikke vi havde bagerne, så er jeg bange for, at fastelavn faktisk var gået i glemmebogen. Så vi skylder bagerne en stor tak, siger Bettina Buhl, der er begejstret for fastelavnsbollesæsonen.

- Det er så smukt at investere i en fælles kulturarv. Ligegyldigt om der er tale om en stor gastronomisk oplevelse eller en fastelavnsbolle, der ikke koster så meget, så handler det om at give en tradition videre til næste generation.

/ritzau fokus/