Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/07/2025 - 15:52

Popstjernen Tobias Rahim er blevet skilt

Kærligheden er brast for sangeren Tobias Rahim. Han er ifølge Se og Hør blevet skilt fra sin hustru. Det bekræfter hun over for bladet.

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Forholdet mellem Tobias Rahim og hustruen Sabrina Tekle er slut.

Det skriver Se og Hør efter at have talt med Sabrina Tekle.

- Det er rigtigt, vi er blevet skilt, bekræfter hun over for bladet.

Den 35-årige popstjerne blev gift så sent som i oktober sidste år.

Over for Se og Hør har Sabrina Tekle ikke nogen kommentarer om, hvorfor forholdet er slut.

Parret har boet sammen med en fælles søn i Slangerup i Nordsjælland.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek