* Johanne Louise Schmidt er født i 1983 i Skanderborg. Hun blev uddannet på Statens Teaterskole i København i 2009.

* Hun modtog Årets Reumert Talentpris i 2010 og blev i 2011 ansat på Det Kongelige Teater, hvor hun var i mere end et årti, indtil hun for et par år siden sagde op for at arbejde freelance.

* Hun har blandt andet medvirket i tv-serierne "DNA", "Sneengle" og "Borgen".

* På det store lærred har hun spillet Rose i Afdeling Q-filmene "Fasandræberne", "Flaskepost fra P" og "Journal 64" samt Flemming Bamse Jørgensens kone, Käte, i "Bamse".

* Privat danner hun par med skuespilkollegaen Thomas Hwan, som hun har datteren Allie på otte år med.

/ritzau/

For Johanne Louise Schmidt er tro en betydningsfuld del af hendes identitet. Det er noget, den 41-årige skuespiller altid har haft i sit liv, og som hun stadig finder en funktionel værdi i.

- Jeg føler en stor tryghed og ro i, at der er noget større end mig selv, fortæller hun.

Johanne Louise Schmidt er aktuel med sæson to af TV 2-serien "Hvide Sande". Her spiller hun Ingeborg, som er gift med den lokale præst i byen.

I hendes eget liv betragter hun også sig selv som kristen. Det er den religion, hun er vokset op med, men hun har fundet sin egen måde at tro på.

- Jeg tror ligesom ikke på, at der sidder en mand med langt skæg på en hvid sky. Men jeg tror på en kraft og en energi, som man kan finde styrke, hjælp og taknemmelighed i. Det er jeg ret overbevist om, siger Johanne Louise Schmidt.

Kirken har fyldt meget for hende i det meste af livet.

Som helt lille sang Johanne Louise Schmidt i kor, og da hun gik i gymnasiet, fik hun fritidsjob som kirkesanger.

- Jeg synes, det er et rum, man kan gå ind i - om man er troende eller ej - hvor der er eftertænksomhed. Man kan bruge det som en måde ikke at føle sig alene på, fortæller Johanne Louise Schmidt.

Også musikken har hun holdt fast i som voksen.

Selv om hun mest er kendt for sit skuespilarbejde i DR-dramaet "Borgen" og TV 2-thrilleren "DNA" samt filmen "Bamse", skriver hun både selv musik og optræder til kirkekoncerter.

- Skuespil er komplekst på en fantastisk måde, hvor at synge er en meget lige vej til at kommunikere noget, fortæller hun og fortsætter:

- Når man synger og har fællessang, kan man lære sig selv og sin identitet at kende gennem musikken. Det er ret kraftfuldt.

Johanne Louise Schmidt udgiver som musiker selv en ep i år. Derudover har hun været med til at udbrede den nye version af Højskolesangbogen med fællessang forskellige steder i landet.

- Musik er jo bare sådan et fællessprog for os alle sammen, siger hun.

Nu er Johanne Louise Schmidt som skuespiller med i sæson to af krimiserien "Hvide Sande".

Det kan ses hver søndag på TV 2 og streames på TV 2 Play.

/ritzau/

* Stroke er en fælles betegnelse for blødning og blodprop i hjernen.

* Hvert år bliver cirka 12.000 danskere indlagt med et stroke. Det svarer til omkring 33 danskere om dagen.

* Hver femte dansker over 25 år vil på et tidspunkt opleve at få et stroke. Stroke er sjældnere for børn og unge under 25 år.

* 85 procent af strokes skyldes en blodprop i hjernen, mens 15 procent skyldes blødning i hjernen.

* Stroke er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og den mest hyppige årsag til, at voksne får et handicap.

* 41 procent af danskerne kendte til mindst et symptom på stroke i september 2019, mens 75 procent kendte til mindst et symptom fem år senere. I samme periode er andelen, der kender tre symptomer, steget fra 3 procent til 22 procent.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Dansk Råd for Genoplivning og Red Hjernen.

/ritzau fokus/

Livet kan ændre sig på et splitsekund. Hvis du pludselig ikke kan bevæge armen eller taler usammenhængende, så kan det være tegn på en alvorlig sygdom.

I alt oplever én ud af fem danskere over 25 år på et tidspunkt at få et stroke. Det blev tidligere også kaldt et slagtilfælde. Stroke er en samlet betegnelse for blodpropper og blødninger ved hjernen.

I 2019 blev kampagnen "Red Hjernen" lanceret af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden samt en styregruppe med førende danske eksperter.

Her blev remsen "stræk, snak, smil" introduceret. Den skulle lære danskerne at kende symptomerne på stroke og reagere hurtigt ved at ringe 1-1-2. Selv om det har spredt budskabet, så kan det stadig nå endnu længere ud.

Det fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er forperson for Dansk Råd for Genoplivning, overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.

- Vi har stadig en udfordring med, at flere ikke ringer 1-1-2. Når vi har spurgt til, hvorfor man ikke gør det, er svaret, at man ikke vil forstyrre, være til besvær og lige se det an. "Det kan ikke passe, at jeg får en blodprop". Milde symptomer kan dog stadig være en alvorlig sygdom, der skal handles på, siger hun.

Strokes kan have flere symptomer, men fælles er, at de opstår fra det ene sekund til det andet.

- De hyppigste symptomer er halvsidig lammelse enten i ansigtet eller kroppen. Det kan også være taleproblemer - enten at man ikke kan gøre sig forståelig eller ikke forstår ordene, man modtager, siger hun og fortsætter.

- Der er også andre symptomer som synsudfald, altså at noget af synsfeltet forsvinder, eller at man har dobbeltsyn. Det kan også være svimmelhed samt hovedpine og balanceproblemer, siger hun.

Ved et stroke er 85 procent af tilfældene blodpropper, mens 15 procent er blødninger. Ved en blodprop stoppes der for blod- og ilttilførsel til hjerneceller i blodkarrets forsyningsområde.

- Man kan forestille sig en blodprop som en prop i vandhanen. Lige pludselig kommer der ikke vand ud til afløbet. Ved en blodprop kommer der ikke blod ud til hjerneområderne, og så ophører de funktioner, som blodet forsyner, siger hun.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, da det har afgørende betydning for behandlingen af et stroke. Det fortæller Helle Klingenberg Iversen, der er forperson for Dansk Stroke Selskab og overlæge på Rigshospitalet.

- Der er tidsgrænser for, hvornår man kan opløse en blodprop med medicin. Det kaldes trombolyse, siger hun.

Ellers kan blodproppen trækkes ud med kateter, hvis den er blevet for stor til, at medicinen kan virke.

- Ved trombolyse er grænsen 4,5 time, og hvis der er behov for at trække blodproppen ud er tidsgrænsen op til 24 timer, siger Helle Klingenberg Iversen og fortsætter:

- Hvis man går ud over tidsgrænserne, kan en stor del af hjernevævet være dødt, så der ikke er noget at redde.

Hun fortæller, at en stor risikofaktor er blodtrykket.

- Blodtrykket kan være lidt tricky, da man ikke altid kan mærke, at ens blodtryk er for højt, fordi kroppen vænner sig til det, hvis det er højt over en længere periode. Det er derfor vigtigt at få tjekket sit blodtryk, siger hun.

/ritzau fokus/