Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2023 - 08:00

Mick Øgendahl fylder 50: Jeg er blevet mindre bekymret

Den selvudråbte bad boy fra Falster fylder 50 år og lancerer et nyt onemanshow. Komikerens lange karriere har både budt på op- og nedture i på scenen og privat.

Af: /ritzau/

Den komiske drengerøv fra Falster, Mick Øgendahl, er trods sine 169 centimeter en af de helt store komikere i Danmark.

Han har været i branchen i godt og vel 30 år, lavet seks standupshows, medvirket i 19 spillefilm og haft et hav af tv-optrædener.

Nu runder standupkomikeren 50 år den 7. april, hvilket ifølge hovedpersonen selv føles "ret ligegyldigt".

- Det er bare et tal for mig. Det var 40 ikke. Der ramte jeg sgu lige muren, fortæller Mick Øgendahl.

Mick Øgendahl startede helt tilbage i 90'erne på den danske standupscene og meget har ændret sig siden.

- Det afspejler sig i de emner, jeg synes er interessante at behandle gennem komikken, men også i måden, jeg ser på mig selv, siger han.

Her er han blevet noget mindre bekymret for, hvad andre tænker om ham. Sådan har det ikke altid været.

- Det kunne gøre ondt, når folk satte lighedstegn mellem den karikerede og naive "bad boy" fra Falster på scenen, og ham jeg er uden for.

- I dag er jeg ligeglad og har nok givet lidt op på at gå i flinkeskole. Folk må tænke om mig, hvad de vil, og jeg har det rigtig godt med at være ham, der tør stille de dumme spørgsmål.

Ifølge Mick Øgendahl er det både på godt og ondt.

- Det giver mig et kunstnerisk spillerum og muligheden for at være nysgerrig, skeptisk og vende de etablerede sandheder på hovedet, siger han.

- Men man kan selvfølgelig også komme til at træde nogen over tæerne, og det skal jeg nok lære at navigere lidt i.

- For jeg gider jo ikke per definition at gøre nogen sure uden grund, men samtidig har jeg også bare lyst til at sige, hvad jeg synes.

Mick Øgendahl er født i Silkeborg, men voksede op i et lille samfund på Falster.

Som folkeskoleelev var han i praktik på Falck-stationen i Nykøbing, hvilket han syntes, var helt fantastisk og spændende.

Men for at kunne få et job sådan et sted, fik den unge Mick Øgendahl at vide, at han skulle have en faglig uddannelse.

- Min helt forkromede plan var derfor at blive en eller anden form for automekaniker eller maskinarbejder, for at jeg på et tidspunkt kunne søge ind til Falck igen, siger han.

Den vej skulle Mick Øgendahl ikke. Han endte i en "vidunderlig, fantastisk skævert", som han selv udtrykker det, med at skabe en karriere i underholdningsbranchen.

Det var på Restaurant Dins i København, at han for første gang optrådte med standup foran et rigtigt publikum.

- Da jeg startede med at optræde, var jeg bare en superglad dreng, der synes, det var helt fantastisk at få folk til at grine.

- Men at jeg skulle leve af det, havde jeg slet ikke turde tænke på.

Her gik der ikke lang tid, før han havde markeret sig selv som en sjov mand, og i 2002 udkom hans første onemanshow "Micktrix".

Senere i karrieren fulgte standupshows som "Tåfræser", "Undskyld!", "Progaganda", "Spas" og "Fest".

Selv kan han ikke pege på et favoritmoment i sin karriere, men der er dog ét øjeblik, han husker bedre end andre.

Og det var at optræde med det fælles standupshow "Den ægte vare" i 2002 med andre komikere som Anders Matthesen, Rune Klan, Jacob Tingleff og Carsten Eskelund.

- Jeg kan huske følelsen af at stå i Cirkusbygningen i København med mine venner og kolleger på scenen, og at der var udsolgt.

- Der tænkte jeg bare: "vi er her".

Et andet tidspunkt, der står indprentet i Mick Øgendahls hukommelse, var en optræden på Aarhus Universitet i komikerens unge dage. Her gik det knap så godt.

- Jeg blev uvenner med publikum, fordi jeg var decideret usympatisk på scenen, fortæller han.

- Jeg havde optrådt i flere dage i streg, og jeg var bagstiv.

På scenen havde han bevæget sig ud i at tale om overvægt, og ifølge ham selv var han for smart og dum at høre på.

- Jeg kan ikke huske, hvad jeg helt præcist sagde, men jeg kan bare huske, at det var en skrækkelig oplevelse, og publikum vendte sig imod mig.

- Rent karrieremæssigt var det nok den største læring, jeg fik, og jeg blev klar over, at jeg også skulle have en form for ydmyghed over for det, jeg lavede.

I løbet af sin lange karriere har Mick Øgendahl ikke kun været på standupscenen.

Han har også medvirket i flere film og tv-programmer som "Blå mænd", "Alle for én", "Tak for i aften" og "Tomgang".

Sidstnævnte instruerede han selv og spillede også hovedrollen i 2013.

Men det var også her, at en krise ramte ham tæt på livet.

Han indlagde nemlig sig selv på psykiatrisk i 14 dage, efter han var gået ned med stress, og virkeligheden begyndte at flyde sammen med fiktion.

- Jeg blev ramt af to livsforløb. Det ene var min karriere, der gik godt, og det andet var, at jeg var blevet far og familiemenneske.

- Her fik lysten til at begge ting skulle være perfekte, bægeret til at flyde over.

Mick Øgendahl havde i mange måneder arbejdet for meget. Han havde ikke fået nok søvn, hjertet galopperede derudaf, og han koldsvedte hele tiden.

Det gik op for komikeren, at der var noget grueligt galt, da han på et tidspunkt skulle give sin gamle bil til sin far.

Men da han skulle forklare faren, hvordan bilen fungerede, var det som om, bilen var helt ukendt.

- Imens var jeg ved at instruere en komedieserie ("Tomgang", red.), og jeg klikkede hele tiden frem og tilbage mellem den virkelige verden og fiktionen. Det gjorde min hjerne helt vildt forvirret.

To år efter spillede Mick Øgendahl teater om aftenen og skrev på en serie om dagen. Og pludselig begyndte symptomerne at vende tilbage igen.

Kroppen kørte igen på overtid, men fordi han i forvejen kendte sin krops signaler, endte han ikke samme sted som før.

I dag, når Mick Øgendahl kigger tilbage på sin karriere, beskriver han den som et "langt, sejt, fornuftigt træk".

Det syvende show, som komikeren kommer med til næste år, hedder "Bad boy".

Det tager udgangspunkt i der, hvor Mick Øgendahl kommer fra, og hvordan det, han har fået med fra barnsben, stadig former og præger ham.

- Den her "bad boy" eller "Dummepeter" nede fra Falster er en scenepersona, jeg har forfinet gennem mange år, som selv tror, han er en bad boy. Det er han ikke.

- Han repræsenterer mange af de ting, jeg ikke bryder mig om i samfundet.

- Han er forstokket, bedrevidende og urokkelig, men han har samtidig en vigtig evne. Han forstår ikke de sociale koder og mekanismer, hvilket sætter ham fri til at stille de dumme spørgsmål.

Og er man netop ikke nødvendigvis helt med på førstebølgen i wokeness, er man nødt til at påråbe sig rettigheden til at være forvirret, fortæller komikeren.

- Jeg ser både unge og gamle, der ikke kan tale sammen, fordi de i bund og grund er bange for at blive forvirrede.

- De er bange for, at deres verdensbillede bliver udfordret. Vi omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og så bekræfter vi hinanden i vores små ekkokamre.

Der er en dejlig komfort i ikke at lade sig forvirre, men det er en bekvemmelighed, man er nødt til at modarbejde hele livet for at kunne være rummelige mennesker, uddyber komikeren.

Men selv om der er også er en dejlig komfort i at fylde 50 for Mick Øgendahl, har komikeren en lidt anden holdning til de 60.

- Her begynder der at snige sig et "pensionsord" ind, og det kan jeg mærke, at jeg kommer til at få det rigtig svært med, siger han.

Kroppen er ikke længere er helt så ung, men det er Mick Øgendahls sind dog alligevel, fortæller han.

- I julegave fik jeg sådan et hydrofoil-surfkursus, som jo et eller andet sted er ret legeagtigt og barnligt. Jeg kunne bare mærke, at jeg måtte prøve, fortæller han.

Mick Øgendahls nye show "Bad boy" har premiere 6. september 2024.

/ritzau/

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 10:36

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det så frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin knap 600 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg.

Her fortalte han, at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

FAKTA: Fast og variabel elpris

* Når du skal vælge elaftale, kan du normalt vælge mellem en fast eller variabel pris. 

* Variabel følger markedets aktuelle priser, som kan variere fra time til time. Når prisen varierer, kan du prøve at bruge strøm, når prisen er lavest. 

* Er elprisen fast, betaler du den samme pris per kilowatt-time i en aftalt periode. Det kan give dig et overblik over dine udgifter, men du risikerer også at betale mere, når elprisen falder.

* Strømmen er typisk billigst, når der også produceres vind- og solenergi, mens den er dyrest, når vi alle bruger strøm på samme tid.

Kilde: sparenergi.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 08:00

Pas på strømforbruget og skån naboerne for juleblackout

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun din pengepung, der kan nyde godt af, at du skruer ned for elforbruget i juletiden. Også dine naboer kan takke dig for at skåne elnettet.

Hvis du retter blikket mod elprisen, vil du opleve, at den svinger op og ned.

Med lidt planlægning kan du udnytte de svingende priser til at sikre dig, at elregningen ikke stikker af over julen.

Det kræver dog, at du har en elaftale med variabel pris.

- Elpriserne er fastsat på en børs nærmest ligesom aktier, fortæller Per Reinholdt, der er teknisk konsulent i erhvervsorganisationen Tekniq.

- Dem, der sidder og handler hver dag, kigger på, hvor meget sol og vind vejrudsigten lover, og hvor meget strøm der historisk bliver brugt i den periode, siger han.

Elpriserne per kilowatt-time steg sidste år fra 23. december og toppede 28. december.

Det viser en opgørelse fra Tekniq baseret på data fra elbørsen Nord Pool, hvor der handles strøm i Norden.

Hvis du vil undgå, at elregningen løber løbsk, handler det om at skrue ned for de største strømslugere, når elprisen tager et hop op.

- Sørg for at lade bilen op omkring 18. eller 19. december, og lad den ellers på andre tidspunkter, end når man står og laver mad, siger Per Reinholdt.

Bugner vasketøjskurven med beskidte flyverdragter og snavsede sokker, kan du også med fordel vaske dem, inden de store juledage står for døren.

For giver du tøjet en varm tur i tumbleren anden juledag, kan det blive en dyr fornøjelse.

Tørretumbleren er ifølge dataportalen Energi Data Service et af de husholdningsapparater, der typisk bruger mest strøm per time.

Også elradiatoren, ovnen og opvaskemaskinen ligger i top.

Når du mindsker forbruget i de perioder, elnettet er mest belastet, kan du ikke alene spare nogle kroner og øre i den i forvejen bekostelige tid.

Det danske elnet er meget robust, pointerer Per Reinholdt. Men med lidt omtanke kan du også minimere risikoen for, at du og dine naboer står uden strøm på nogle af årets mest traditionsrige dage.

- I virkeligheden handler det om at sørge for, at der er strøm nok til alle - også til jul, siger han.

Vælger hele villakvarteret at lade elbilen, holde stuen lun med en varmepumpe og give juledugen en tur i vaskemaskinen på samme tid, kan det måske ende med, at nogle husstande mister strømmen.

- Hvis en transformator ikke kan følge med, så laver man det, der kaldes en brownout - altså man slukker simpelthen midlertidigt for strømmen i et område, siger Per Reinholdt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek