Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/02/2023 - 07:00

Brug dit betalingskort i udlandet: Det skal du være opmærksom på

Du kan roligt tage på ferie og bruge dit betalingskort til at betale med, men det er også en god idé at huske kontanter, siger forbrugerøkonom.

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Inden længe rammer vi vinterferien, og for mange er det tid til skiferie eller en smuttur sydpå til solens varme.

Det er allerede nu en god idé at sikre dig, at du har styr på både betalingskort og valuta på ferien. Det siger Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Hun anbefaler, at du medbringer to betalingskort, hvis du kan. Og de må gerne være forskellige typer, da det ikke er alle forretninger, som accepterer alle betalingskort.

- Skal du leje bil i udlandet, vil du typisk blive bedt om at betale med et kreditkort. Det skyldes, at biludlejeren vil reservere et beløb på dit kreditkort som sikkerhed, indtil du afleverer bilen igen, siger hun.

Der er også en anden fordel ved at have flere kort med, hvis du sørger for at opbevare dem forskellige steder. Så har du nemlig et ekstra kort ved hånden, hvis det ene skulle blive væk, stjålet eller spærret.

Når du betaler med dit kreditkort i udlandet, vil du ofte blive spurgt, om du vil betale i den lokale valuta eller omregne til danske kroner.

- Vælg altid lokal valuta. Det kan virke mere sikkert at betale i danske kroner, fordi man så kender det nøjagtige beløb. Men det er typisk dyrere, fordi der ofte kommer et højere vekselgebyr oveni, siger Ida Marie Moesby.

Hvis du ikke allerede har gjort det, anbefaler hun også, at du orienterer dig om dine muligheder i din netbank på mobiltelefonen.

Flere banker giver nemlig i dag mulighed for at se pinkoder, og det kan være en fordel, hvis du skal bruge et kort på ferien, som du ikke bruger så ofte.

- Skulle du være så uheldig at få stjålet dit kort på ferien, kan du også spærre kortet i mange bankers mobil- og netbank, siger hun og tilføjer, at flere banker kan udstede et betalingskort i netbanken, som du med det samme kan bruge med Apple Pay og Google Pay.

Kontanter er stadig det mest udbredte betalingsmiddel i mange lande, og du bør derfor også kunne betale med kontanter. Men du skal være opmærksom på, at det kan være dyrt at hæve kontanter i udlandet, siger Ida Marie Moesby.

Det er generelt en god idé at tænke over, hvordan du sikrer, at du kan betale udgifter og indkøb på din rejse.

Sådan lyder anbefalingen fra Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Det handler meget om at sikre sig en god ferie uden problemer. Og det kan være en hjælp, hvis man har både betalingskort og kontanter med, siger han og tilføjer:

- Så ender man ikke i en situation, hvor man ikke kan betale, hvis man nu skulle komme et sted hen, der ikke tager imod enten betalingskort eller kontanter.

Betalingskort er ret sikre at bruge i udlandet, siger han. Hvis man altså sørger for at huske, at man aldrig må dele sin pinkode med andre.

- Sender man en anden afsted med sit betalingskort og pinkoden, så er det, at man begynder at påtage sig et personligt ansvar, i tilfælde af at kortet bliver misbrugt, siger Lars Arent.

Han peger på, at kontanter er mindre sikre, for hvis man hæver 20.000 kroner hjemmefra og mister eller får stjålet dem, så er pengene væk.

/ritzau fokus/

København, 18/09/2025 - 16:42

Dansk musiker udgiver ny bog: Det er et smertefuldt skrig fra et barn

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Buttenschøn beskriver sin nye bog som et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk by.

Musikeren Thomas Buttenschøn har skrevet en bog til sit eget otteårige jeg, "Nu skriger jeg i stilhed", som udkommer 22. september.

Det oplyser Forlaget 28B i en pressemeddelelse og kalder bogen for et opgør med barndommens tavshed og tabuer.

- Thomas Buttenschøns nye bog er ikke et glat selvportræt. Det er et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene - som brun, hiv-positiv, forældreløs i en lille jysk provinsby. Et barn, der lærte at smile, mens det råbte indeni.

Ifølge forlaget har Thomas Buttenschøn skrevet bogen for alle de børn og voksne, der står udenfor - de oversete, de tavse, de forkerte.

- Det er en bog, der nægter at pakke noget ind eller lægge fingre imellem. En bog, der kræver retten til at være vred, til at fylde, til at eksistere på egne vilkår, skriver forlaget.

40-årige Thomas Buttenschøn kom til verden i Zambia som søn af en zambisk mor og en dansk far.

Da han var spæd, flyttede familien til Danmark nær Gylling ved Odder.

Han er født hiv-positiv og mistede begge sine forældre til aids, da han var barn.

Efter sine biologiske forældres død boede han ved en plejefamilie.

De oplevelser har han delt i bogen "I begyndelsen var døden", som udkom i 2019. I bogen reflekterer han over livets skrøbelighed og styrken i at overkomme modgang.

Thomas Buttenschøn har været en del af musikscenen i snart 20 år.

I 2006 fik han sit store gennembrud med nummeret "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn.

Siden er det blevet til et hav af plader og hits som "Smukkere end smuk".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 16:19

TV 2-vært mistede sin mand: Han nåede at sætte mig fri

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Peter Christensen vidste, at han skulle dø af kræft, og insisterede på, at familien skal leve videre, fortæller hans hustru, Josefine Kofoed, i Alt for damerne.

Efter fire års sygdom døde den tidligere forsvars- og skatteminister Peter Christensen af kræft i februar og efterlod sig sin hustru, TV 2-vært Josefine Kofoed, parrets søn og hans to døtre fra sit første ægteskab.

I et stort interview med Alt for damerne sætter Josefine Kofoed ord på tabet af sin mand, som hun blev gift med i 2016.

Her fortæller hun, at Peter Christensen inden sin død gjorde det klart for hende, at hun skulle huske at leve sit liv.

- Det var vigtigt for Peter, at jeg kunne give plads til, at der kunne komme kærlighed ind i mit liv igen. Og at Niels Bjørn fik en faderfigur, siger hun til Alt for damerne og fortsætter:

- På den måde nåede han at sætte mig fri, og det var enormt vigtigt, at han gjorde det, for ellers tror jeg godt, at jeg kunne være blevet enken med stort E. Som ville være bange for at ødelægge mindet om Peter, siger hun til magasinet.

Peter Christensen fortalte i 2011 til DR, at han som ung var tæt på at miste livet, da han som 16-årig fik konstateret kræft.

Ifølge Politiken fik han konstateret sygdommen igen for fire år siden.

Han blev 49 år gammel.

Peter Christensen var folketingsmedlem for Venstre fra 2001 frem til 2015, hvor han ikke genvandt sit mandat i Sønderjylland ved folketingsvalget samme år.

Efter tre måneder væk fra dansk politik blev han igen minister, da han afløste Carl Holst som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Det skete i september 2015 og varede frem til november året efter.

Inden tiden i Folketinget var Peter Christensen landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek