Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 29/02/2024 - 08:49

Verdens største bryggeri sælger færre øl til højere priser

Budweisers ejer omsatte i 2023 for 59,4 milliarder dollar svarende til 408 milliarder kroner, viser regnskab.

Godofredo A. Vsquez/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Verdens største bryggeri, der står bag ølmærker som Budweiser og Corona, løftede sidste år sin omsætning takket være prisstigninger.

Det viser bryggerigiganten AB Inbevs årsregnskab torsdag morgen.

Salget målt i antallet af liter øl faldt 1,7 procent, mens omsætningen modsat voksede med 7,8 procent til 59,4 milliarder dollar.

Det svarer til godt 408 milliarder kroner.

- Vores resultater er et vidnesbyrd om ølbranchens styrke, siger topchef Michel Doukeris i regnskabet.

De seneste års høje inflation har tvunget mange selskaber - eksempelvis bryggerier - til at hæve priserne for at være i stand til at få forretningen til at hænge sammen.

Omkostningerne til produktionen er nemlig fulgt med op.

I 2023 var prisstigningerne medvirkende til, at AB Inbev nu kan præsentere et overskud på knap 6,2 milliarder dollar.

Salget af eksempelvis Budweiser og Corona har på flere markeder oplevet solid vækst.

Men salget af øl i Nordamerika tabte totalt pusten sidste år med en tilbagegang i volumen på 12,1 procent. I Europa har salget ligeledes haft svære vilkår.

Begge markeder har været med til at begrænse AB Inbevs vokseværk.

Hos den danske konkurrent Carlsberg, som præsenterede sit årsregnskab tidligere i februar, blev nogenlunde samme historie fortalt.

Ølglade forbrugere holdt sig mere tilbage, men de højere priser holdt hånden under forretningen.

Carlsbergs omsætning voksede fra 70,3 milliarder kroner til 73,6 milliarder kroner.

Dermed er der fortsat et pænt stykke - i hvert fald målt på omsætning - op til AB Inbev.

Det danske bryggeri tabte modsat storebroren flere milliarder kroner i 2023.

Det skete som konsekvens af, at Carlsberg måtte give afkald på sin russiske forretning uden at få en krone ud af det.

Det var den russiske stat, som overtog kontrollen med datterselskabet Baltika i sommer.

/ritzau/

København, 03/10/2025 - 17:56

Landsret tvinger TV 2 til at udlevere sms'er med muldvarp i Den sorte svane

TV 2 forsøger at komme til Højesteret, efter at landsret har givet politiet adgang til internt materiale.

Landsretten har fredag pålagt TV 2 at udlevere ikke bare råbånd fra dokumentaren "Den sorte svane" om advokat Lise Roulund til politiet.

Tv-stationen skal også aflevere sms'er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejer sig om advokaten.

Indgrebet er "helt uden fortilfælde", udtaler chefredaktør Michael Nørgaard.

TV 2 vil nu forsøge at få indbragt sagen for Højesteret.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask, og landsretten mener, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Såvel politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, som Roulunds forsvarer har en berettiget interesse i, at NSK får adgang til journalisternes materiale, mener landsretten.

I kendelsen får NSK adgang til alt råbåndsmateriale og alle lydoptagelser, hvor Lise Roulund fra den meget sete dokumentar enten medvirker eller omtales.

Desuden tvinger landsretten journalisterne til at udlevere tekstbeskeder, optagede samtaler og e-mails mellem dem og muldvarpen Amira Smajic, såfremt kommunikationen drejer sig om advokat Roulund.

Derimod skal TV 2 og selskabet Wingman Media Aps, der står bag dokumentaren, ikke aflevere kommunikation, "der er fremkommet under forudgående tilsagn om anonymitet", fremgår det af kendelsen.

På TV 2 mener chefredaktør Michael Nørgaard, at kendelsen er principiel og meget problematisk - også for andre medier.

- Landsretten giver med denne kendelse politiet adgang til journalisters lukkede redaktionelle rum, hvor politiet absolut intet har at gøre. Vi taler om sms'er og mails mellem journalister og kilde, udtaler han i en mail.

Det helt afgørende problem er ifølge chefredaktøren, at kilder kan miste modet til at kontakte journalister.

- Kildebeskyttelsen handler ikke kun om ikke at nævne, hvem der er kilde til en oplysning, men handler også om, at kilder, uanset om de er anonyme eller ej, kan have tillid til, at kommunikation ikke videregives til politi og andre, siger Michael Nørgaard.

To gange tidligere har der ved domstolene været opgør om politiets adgang til råbånd fra "Den sorte svane".

I februar i år afviste Retten i Glostrup en generel anmodning fra NSK. Her blev der altså lyttet til TV 2's protester.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet af skjult kamera.

Advokat Dyhr er under anklage i en sag ved Advokatnævnet. Kravet er, at han frakendes retten til at virke som advokat. Desuden er han blevet sigtet af politiet for at have overtrådt loven, fremgår det af landsrettens kendelse fra 13. juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/10/2025 - 17:34

Landsret tvinger TV 2 til at udlevere sms'er med muldvarp i Den sorte svane

TV 2 forsøger at komme til Højesteret, efter at landsret har givet politiet adgang til internt materiale.

Landsretten har fredag pålagt TV 2 at udlevere ikke bare råbånd fra dokumentaren "Den sorte svane" om advokat Lise Roulund til politiet.

Tv-stationen skal også aflevere sms'er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejer sig om advokaten.

Indgrebet er "helt uden fortilfælde", udtaler chefredaktør Michael Nørgaard.

TV 2 vil nu forsøge at få indbragt sagen for Højesteret.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask, og landsretten mener, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Såvel politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, som Roulunds forsvarer har en berettiget interesse i, at NSK får adgang til journalisternes materiale, mener landsretten.

I kendelsen får NSK adgang til alt råbåndsmateriale og alle lydoptagelser, hvor Lise Roulund fra den meget sete dokumentar enten medvirker eller omtales.

Desuden tvinger landsretten journalisterne til at udlevere tekstbeskeder, optagede samtaler og e-mails mellem dem og muldvarpen Amira Smajic, såfremt kommunikationen drejer sig om advokat Roulund.

Derimod skal TV 2 og selskabet Wingman Media Aps, der står bag dokumentaren, ikke aflevere kommunikation, "der er fremkommet under forudgående tilsagn om anonymitet", fremgår det af kendelsen.

På TV 2 mener chefredaktør Michael Nørgaard, at kendelsen er principiel og meget problematisk - også for andre medier.

- Landsretten giver med denne kendelse politiet adgang til journalisters lukkede redaktionelle rum, hvor politiet absolut intet har at gøre. Vi taler om sms'er og mails mellem journalister og kilde, udtaler han i en mail.

Det helt afgørende problem er ifølge chefredaktøren, at kilder kan miste modet til at kontakte journalister.

- Kildebeskyttelsen handler ikke kun om ikke at nævne, hvem der er kilde til en oplysning, men handler også om, at kilder, uanset om de er anonyme eller ej, kan have tillid til, at kommunikation ikke videregives til politi og andre, siger Michael Nørgaard.

To gange tidligere har der ved domstolene været opgør om politiets adgang til råbånd fra "Den sorte svane".

I februar i år afviste Retten i Glostrup en generel anmodning fra NSK. Her blev der altså lyttet til TV 2's protester.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet af skjult kamera.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/10/2025 - 16:00

FAKTA: Makreller i modstrøm

* Nordøstatlanten huser én samlet makrelbestand, der fiskes af lande som Grønland, Færøerne, Norge og Island.

* Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaler i år en 70 procents reduktion af fangsten for at bringe bestanden over biologisk sikre grænser igen.

* De seneste ti år har makrelfiskeriet konsekvent været højere end Verdensnaturfondens anbefalinger.

* Makrellen er ikke i fare for at uddø, men der er risiko for, at den på sigt ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

* Alternativer kan være sild, hestemakrel og brisling. Silden fremhæves som det mest sammenlignelige og bæredygtige valg.

Kilder: WWF Verdensnaturfonden, Thomas Kirk Sørensen og Baha Maki.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/10/2025 - 16:00

Makrelbestanden dykker: Det kan du kaste snøren efter i stedet

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Mængden af makreller i de danske farvande er historisk lav, men heldigvis er der alternativer, der kan lande på tallerkenen.

Makrellen er danskernes foretrukne spisefisk, og hvert år kører vi omkring 70 millioner dåser makrel i tomat ned, viser tal fra Verdensnaturfonden (WWF).

En rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser, at overfiskeri har sat bestanden af makrel under pres i Nordøstatlanten, og at hvis tendensen fortsætter, kan den være i fare for "et kollaps".

Thomas Kirk Sørensen, der er marinbiolog og specialist i marineforhold hos WWF Verdensnaturfonden, fortæller, at der i årevis er blevet fanget flere makreller, end anbefalingerne foreskriver.

- Overfiskeri kombineret med de svage årgange af nye makreller, vi har set, gør, at det går stærkt nedad, forklarer han.

En tendens, som fiskehandler Baha Maki, der er ejer af fiskeributikken Den Grønne Kutter i København, kan nikke genkendende til.

- Lige nu får vi stadig masser af makreller ind hos os, men det er klart, at vi skal være opmærksomme, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at stå et sted, hvor udbuddet ikke kan matche efterspørgslen.

- Det bedste, vi kan gøre, er at brede os ud, siger han.

Baha Maki peger især på en anden dansk favorit, der minder om makrellen i smag og tekstur.

- Jeg mener, at silden kunne fungere fint som et alternativ til makrellen, fordi den byder på mange af de samme kvaliteter.

- Silden kan tilberedes på samme måde som makrellen - røget, stegt eller grillet. Og så er den både tæt på og mere bæredygtig, siger Baha Maki.

Ligesom makrellen har silden også i årevis været en fast bestanddel af de danske frokostborde.

Derfor mener han ikke, at det ville være så stor en udfordring at vænne sig til silden.

- Den måde, vi spiser sild på, varierer faktisk ikke så meget fra måden, vi spiser makrel på. En sildefilet stegt på panden i lidt smør oven på et stykke rugbrød med rå løg til - det er ikke langt fra et stykke rugbrød med stegt makrelfilet.

- Begge er fede og salte fisk, og teksturen er ikke kilometer fra hinanden. Jeg ser det som en oplagt kandidat, hvis du skal bruge et alternativ til makrellen, siger Baha Maki.

Marinbiolog Thomas Kirk Sørensen oplyser, at det dog stadig er klogt at gøre dit hjemmearbejde, inden du kaster dig over silden, hvis du vil være sikker på, at den er i den "grønne zone" og kan spises med god samvittighed.

Det kan du tjekke ved hjælp af WWF's fiskeguide, som findes på fiskeguiden.wwf.dk.

- Der fiskes efter mange forskellige sildetyper i Danmark, og nogle er bedre stillet end andre. Derfor er det en god idé at tjekke efter på fiskeguiden, siger han.

Modsat silden er der kun én type makrel i de danske farvande, og den er at finde i den "røde zone", som betyder, at den ikke længere er inden for biologisk sikre rammer.

- Normalt ville ICES anbefale nul fangst i sådan en situation. I år anbefaler de i stedet en reduktion i fiskeri på 70 procent, og ifølge deres prognoser kan vi måske se kurven vende igen i 2027, fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Han forklarer, at det kan få konsekvenser for vores favoritfisk, hvis ikke det bliver tilfældet.

- Det første, der kommer til at ske, er, at makrellen bliver dyrere. Det vil ikke længere være den billige hverdagsfisk, vi kender den som i dag.

- Den kommer ikke til at forsvinde fra hylderne i supermarkederne eller hos fiskehandlerne, men den højere pris kan gøre, at makrellen for de fleste kan gå hen og blive mere en luksusvare fremfor en hverdagsspise, siger Thomas Kirk Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek