Over 100 musikere, kulturfolk og menneskerettighedsaktivister har underskrevet en fælles erklæring, hvori de kræver løsladelsen af den iranske rapper Toomaj Salehi.

Blandt dem, som har skrevet under, er superstjernen Sting og det verdenskendte band Coldplay.

Det skriver The Guardian fredag.

33-årige Toomaj Salehi blev dømt til døden 24. april for at have støttet demonstrationer i Iran i forbindelse med Mahsa Aminis død i 2022.

Mahsa Amini døde som 22-årig, efter at hun mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår.

Hun mistede angiveligt livet, fordi hun var blevet udsat for vold af politiet, men de iranske myndigheder hævder, at hun døde af et hjerteanfald.

Toomaj Salehi blev anholdt, fordi han med sine sange havde støttet bølgen af demonstrationer, der brød ud efter Mahsa Aminis dødsfald.

I erklæringen kræver de over 100 underskrivere, at hans dødsdom omstødes øjeblikkeligt, og at han løslades. Desuden kræver de, at anklagerne mod Toomaj Salehi frafaldes.

- Kunst skal have lov til at kritisere, provokere, stille spørgsmål og udfordre autoritet. Det er både vores ret og vores pligt som kunstnere, står der i erklæringen ifølge The Guardian.

Erklæringen er udarbejdet af den engelske ngo Index of Censorship, som arbejder for at beskytte og fremme ytringsfrihed.

Ifølge The Guardian blev Toomaj Salehi anholdt i september 2022, hvorefter han var fængslet i et år og 21 dage. 252 af dagene tilbragte han i isolation.

Han blev løsladt mod kaution og beskrev efterfølgende, hvordan han blev "alvorligt tortureret", mens han var bag tremmer.

To uger efter sin løsladelse blev han anholdt igen og sigtet for "korruption på Jorden", skriver The Guardian.

/ritzau/

Over 100 musikere, kulturfolk og menneskerettighedsaktivister har underskrevet en fælles erklæring, hvori de kræver løsladelsen af den iranske rapper Toomaj Salehi.

Blandt dem, som har skrevet under, er superstjernen Sting og det verdenskendte band Coldplay.

Det skriver The Guardian fredag.

33-årige Toomaj Salehi blev dømt til døden 24. april for at have støttet demonstrationer i Iran i forbindelse med Mahsa Aminis død i 2022.

Mahsa Amini døde som 22-årig, efter at hun mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår.

Hun mistede angiveligt livet, fordi hun var blevet udsat for vold af politiet, men de iranske myndigheder hævder, at hun døde af et hjerteanfald.

Toomaj Salehi blev anholdt, fordi han med sine sange havde støttet bølgen af demonstrationer, der brød ud efter Mahsa Aminis dødsfald.

I erklæringen kræver de over 100 underskrivere, at hans dødsdom omstødes øjeblikkeligt, og at han løslades. Desuden kræver de, at anklagerne mod Toomaj Salehi frafaldes.

- Kunst skal have lov til at kritisere, provokere, stille spørgsmål og udfordre autoritet. Det er både vores ret og vores pligt som kunstnere, står der i erklæringen ifølge The Guardian.

/ritzau/

* Et godt tidspunkt at spise i løbet af dagen kan være, når du mærker en lille sult. Du er altså hverken meget sulten eller helt mæt.

* Denne sult kommer typisk tre til fire timer efter et måltid. Hvis ikke du reagerer på den, kan den udvikle sig til en ekstrem sult. 

* Ekstrem sult er kendetegnet ved, at du kan have en gnaven i maven. Du kan også blive i dårligt humør eller svimmel. Samtidig kan det være svært er at fokusere på andet end mad. 

Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert og ejer af Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Du er lige kommet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og selv om du har spist i løbet af dagen, er øjnene rettet mod snackposerne i skabet.

Der kan være mange grunde til, at vi spiser, selv om vi egentlig ikke har brug for at spise. Men faktisk bør vi mærke godt efter, om vi er sultne, forklarer ernæringsekspert Marie Steenberger, der ejer den private uddannelse Madmentor.

- Hvis man lærer de forskellige nuancer af sult at kende, lærer man at tilpasse sine spisemængder med de sultsignaler, kroppen sender, siger hun.

Der er flere metoder, hvis du ønsker at mærke efter, om du faktisk er sulten.

For det første råder Marie Steenberger til at anvende en rationel tilgang. Her skal du tænke tilbage på, hvordan dit spisemønster har været i løbet af dagen.

- Hvis man har fået de tre hovedmåltider og måske et mellemmåltid mellem frokost og aftensmad, kan det være, at det ikke er sult.

- Men har man for eksempel ikke fået morgenmad og har spist meget lidt til frokost, kan det sagtens være sult. Og der skal man spise, siger hun.

Derudover kan du lære at skelne mellem det, Marie Steenberger kalder følelsesmæssig og kropslig sult.

Ved sidstnævnte, hvor du bør spise, kan det fysisk gnave i maven. Derimod kan følelsesmæssig sult opstå spontant.

- Den kan komme som et lyn fra en klar himmel og er typisk rettet mod letomsættelige kulhydrater, noget sødt eller fedtholdigt, siger hun.

Vil du forsøge at undgå at spise ved den følelsesmæssige sult, kan du spørge dig selv, hvorfor du egentlig har lyst til at spise.

Er det for eksempel, fordi du er træt, keder dig eller er tørstig? Dermed kan du finde ud af, hvad du i stedet har brug for, forklarer ernæringseksperten.

En anden måde, hvormed du kan finde frem til, om du reelt er sulten, er ved at give dit indre følelsesliv et tjek.

For selv om vi ikke er sultne, kan vi finde på at spise, fordi vi er i følelsesmæssig ubalance. Det fortæller coach i spisepsykologi Mette Fuglsang Larsen.

- Der kan være alle mulige småting, som kan ende med at give en rumlen i maven, men vi skynder os videre i stedet for at håndtere det. Og når dagen er omme, vil de her følelsesmæssige reaktioner stadig være i kroppen, siger hun.

- Og spiser vi noget mad, får kroppen ro på igen, så vi kan fortsætte i det samme spor, siger hun.

Derfor anbefaler coachen, at du i løbet af dagen gør op med dig selv, om du sidder inde med følelser, der bør håndteres.

- I stedet for at have en tanke om, at man hele tiden skal skynde sig videre, kan man prøve at stoppe op og sige: "Nej, jeg må faktisk godt tage den med ro", siger Mette Fuglsang Larsen.

Hun råder også til, at du - enten alene eller sammen med familien - en gang imellem slukker diverse skærme i hjemmet.

Det kan nemlig give bedre rum til at finde ro og bearbejde dagens følelser og indtryk.

- Med familien kan man lave noget, der foregår i et langsomt tempo. Man kan sætte sig ned og snakke eller spille brætspil. Så oplever man, at livet ikke kun handler om, at alting konstant skal gå hurtigt, siger Mette Fuglsang Larsen.

/ritzau fokus/