København, 19/06/2025 - 13:53
Minister om EU-formandskab: Europa skal være en global magtfaktor
Det danske formandskab lancerer sine prioriteter for en afgørende tid, når Danmark skal stå i spidsen for EU.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Om under to uger sætter Danmark sig i formandsstolen for EU, og det sker på et afgørende tidspunkt.
Torsdag lancerer det danske EU-formandskab prioriteterne "Sikkert Europa" og "Konkurrencedygtigt og grønt Europa" for det næste halve år.
Det fremgår af et pressemøde med europaminister Marie Bjerre (V) torsdag eftermiddag.
- Europa skal være en global magtfaktor, derfor skal vi have et stærkere Europa i en verden af forandring, siger hun.
Foruden forsvar og konkurrenceevne vil Danmark fokuserer på irregulær migration og den grønne omstilling.
Danmark overtager formandskabet 1. juli efter Polen, som havde fokus på sikkerhed, efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.
Det bliver Danmarks opgave i et halvt år at sætte retning, sikre fremdrift og styrke sammenholdet i en skæbnestund for Europa. Det sker blandt andet ved at lede møderne, når medlemslandene samles.
Formandskabet udgør ifølge Udenrigsministeriet den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge EU.
Udfordringerne tårner sig op. Europa sakker bagud på konkurrenceevne, Rusland har invaderet Ukraine, klimamålene er igen til diskussion, og migration er et evigt problem.
- Det er nu vores opgave at gå forrest og skabe et markant stærkere Europa. Politisk, økonomisk og militært. For kun sådan kan Europa forsvare sig selv.
- EU er først og fremmest bygget på tanken om at fordele magt, nu er tiden til, at vi skal opbygge magt, ellers kan vi ikke spille en rolle i verden, som den ser ud i dag eller give hinanden den sikkerhed, som er forudsætningen, siger Bjerre.
Under formandskabet vil Danmark lægge skinnerne til EU's næste syvårige budget, og det bliver en udfordring, for unionen skal til at betale renter for gælden efter coronakrisen, som kan blive op mod 20 procent af budgettet.
Desuden skal Danmark forhandle EU's nye klimamål for 2040 på plads på blot lidt over to måneder - og det i en tid med voksende klimaskepsis i unionen.
Danmark har opfordret EU til at vedtage et klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.
Det skulle allerede være vedtaget, men det polske EU-formandskab udskød opgaven - til stor frustration for den danske regering.
Det er en prioritet for Danmark at få åbnet flest mulige forhandlinger om optagelse for flest mulige lande, særligt fordi det har en betydning for sikkerheden af Europa. Jo flere lande, jo stærkere er unionen, lyder det.
Særligt Ukraine er en prioritet efter invasionen, men Ungarn blokerer for, at det krigstrængte land kan optages på sigt.
- Vi forsøger at lægge pres på, så meget som vi kan. Det er også for, at ukrainerne laver det nødvendige reformarbejde, siger Marie Bjerre.
- Det er urimeligt, at de (forhandlingerne, red.) ikke er blevet åbnet. Ukraine er helt klar til det og har lavet de nødvendige reformer til at åbne det første skridt.
Moldova, Albanien og Montenegro nævnes som andre ansøgerlande. Hun forventer dog ikke, at land kan optages endeligt under det danske formandskab.
Under formandskabet vil der være omfattende mødeaktiviteter på dansk jord.
Regeringen har planlagt 15 møder mellem EU-landenes ministre, som skal foregå i Aalborg, Horsens, Herning og på Frederiksberg.
Danske ministre skal lede møder mellem medlemslandene samt prioritere, hvilke sager der skal fremmes, og repræsentere landene over for de andre EU-institutioner.
Det bliver ottende gang, at Danmark har formandskabet. Sidste gang var i 2012.
/ritzau/